Søgeresultater: 2

Halvbroderen er en stort anlagt roman om fire generationers liv i Oslo i anden halvdel af det 20. århundrede. Nutidshistorien tager sin tragiske begyndelse på befrielsesdagen i maj 1945 hvor den unge Vera bliver voldtaget på tørreloftet af en ukendt mand. Produktet af voldtægten er Fred, en utilpasset dreng med et tidligt udviklet blik for løgnen i verdenen omkring ham.

Et par år efter Freds fødsel bryder en mand igen ind i kvindefællesskabet på Kirkevejen: den charmerende fantast Arnold hvis fysiske mangler opvejes af hans talent for blændværk og bedrag. Med ham får Vera sønnen Barnum der igennem hele sin opvækst nærer en angstblandet kærlighed til sin halvbror.

Det dobbelttydige forhold mellem bokseren Fred og drømmeren Barnum, præget af lange perioder af tavshed og fravær, er et hovedtema i romanen, der handler om menneskelig opløsning, splittelse og længslen efter at blive hel.

Halvbroderen er stor fortællekunst, en dybtloddende og hemmelighedsfuld fortælling om savn og sammenhold, løgn og længsel, kærlighed og kunst.

- Vinder af "Nordisk Råds Litteraturpris 2002"

"Det er konstant imponerende. Og i passager hjertegribende." - Bjørn Bredal/Politiken

"Romanen er lidt af en tryllekuffert, hvor åbningen af hvert kapitel, der har parentetiske titler, byder på overraskelser af fravær og nærhed i en gedigen prosa med sindrige dialoger i en dansk oversættelse, som også er bifald værd." - Torben Brostrøm/Information

Sara Susanne, Elida og Hjørdis er Herbjørg Wassmos oldemor, mormor og mor. Hundrede år er romanen om deres liv, om de mænd de ville have og de mænd de fik, og om børnene de fødte og opdrog op gennem århundredet.

Det er også historien om en lille pige, der stikker af for at gemme sig for ham. Hun har en gul blyant. Den bruger hun til at skrive med og det bliver hendes overlevelse at kunne skrive historier. Denne pige er født i 1942, nøjagtig hundrede år efter oldemoren, den stærke Sara Susanne, som stod model for englen på altertavlen, der i dag befinder sig i katedralen i Lofoten.

Herbjørg Wassmos roman Hundrede år er beretningen om hendes slægts kvinder og deres skæbner, som de formede sig i det norske landskab op gennem de seneste hundrede år; en stærk beretning om hårdt arbejde, store afsavn, kærligheden og børnene, om friheden og længslen efter noget andet.