Søgeresultater: 49

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Midt inde i Vendsyssel, ved Vårslev gamle landevej ligger den lukningstruede tank, som Magnus Andersen bestyrer. Han bliver nok nødt til at fyre en af sine tre ansatte, enten Emmy, Eva eller Lone; det er ikke så let, der er mange hensyn at tage.

På den næsten tomme langturschaufførplads udenfor holder Theos camper. Han har mange penge, flere end Magnus synes virker helt naturligt; men det har sin forklaring.

Magnus drikker noget vin sammen med Theo, men en dag er Theo og camperen væk. Det er Emmy også. Magnus ser også lidt til sin bror, Evert, der har en fortid i VS, men er er ved at blive sær - han har fået økologi på hjernen og er ikke helt tilregnelig. Kusinen Trisse var luder inde i Aalborg og kom ulykkeligt af dage. Det gjorde en af hendes kunder også, under makabre omstændigheder; morderen har nu sin gang på tanken, han har psykiske problemer og taler underligt, men gør ikke en flue fortræd …

Indlæst af Karsten Pharao 2015.
 

Endnu en rørende kærlighedshistorie af chick lit-dronningen Cecelia Ahern, der har skrevet romanerne bag filmen P.S. Jeg elsker dig og Love, Rosie.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes

29. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Saga Simon var en af Isfolkets udvalgte, og da hun fik at vide, at slægten i Norge trængte til hendes hjælp, drog hun straks af sted på den strabadserende færd mod Gråstensholm. Skæbnen ville, at hun fik to mystiske og smukke mænd som sine ledsagere. Den ene blev snart vild af begær efter Saga, og det var tvivlsomt, om den anden var stærk nok til at forhindre en katastrofe ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Ulven er første bind af den anmelderroste familiekrønike. Vi møder søskendeparret Henry og Leonora, der vokser op i Køge i tiden omkring Anden Verdenskrig i en tilsyneladende almindelig familie. Men kærlighed og gode intentioner er ikke altid nok, og under overfladen lurer mørket: Henrys had til lillesøsteren får konsekvenser. En ulv, der huserer på loftet, er sammen med en engel i haven med til at befolke denne stort anlagte fortælling.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

Norske Anne B. Ragdes hyldest til sin danske mor, Birte, som døde i 2013 – et farverigt portræt af en stærk og kompromisløs alenemor og en gribende roman om livsmod og trods. Jeg har et tæppe i tusinde farver er beretningen om Birte, der tager job som maskinfører på en plasticposefabrik for at forsørge sine døtre og som besidder en enestående evne til at trylle overdådige måltider ud af et tomt spisekammer. En kvinde med en stor, men ubenyttet intellektuel kapacitet og en usvigelig tro på højresiden i norsk politik.

Med humor og kærlighed skildrer Ragde gode og onde dage fra opvæksten i Trondheim, fra årene omkring forældrenes voldsomme skilsmisse til årene, hvor hun selv flytter hjemmefra og stifter familie. Romanen rammes ind af moderens sidste tid som alvorlig syg. Vi møder Birte som plejepatient i en tid som – trods Annes og hendes søsters kamp med systemet - blev stærkt præget af sundhedsvæsenets manglende ressourcer.

Jeg har et tæppe i tusinde farver er en hjertevarm fortælling om både taknemmelighed, afsavn og ukendt længsel. En roman, der sammen med Arseniktårnet og En tiger for en engel også fortæller brudstykker af Anne B. Ragdes egen livshistorie.

”Godhavn” er en lille by på Diskoøen langt mod nord ved Grønlands vestkyst. Her bor en dansk tilflytterfamilie med tre børn, som på hver deres måde forsøger at finde sig til rette i det lille fangersamfund. Den yngste datter, Bjørk, starter i skole, og snart mister hun den tætte kontakt til sine grønlandske venner, som skal gå i den grønlandske klasse. Den indadvendte og sårbare dreng, Knut, har en bedste ven, som skal rejse tilbage til Danmark. Og den ældste søster, Hilde, der er sin fars øjesten, truer familiefreden da hun bliver forelsket i drengen Johannes.
I fortællingens midte står selv samme Johannes. Med sin evne til at tilpasse sig trænger han ind i familien og bliver det utilregnelige punkt som begivenhederne udspiller sig omkring. Indtil de pludselig tager en uventet drejning og kommer ud af kontrol.
Foruden at være en fortælling om livet i et det barske Arktis med sultne slædehunde, vådeskudsulykker og små og store intriger, handler ”Godhavn” om en særlig periode i den dansk-grønlandske historie, hvor mange danske familier rejste ud for at leve på en ny måde i radikalt anderledes omgivelser, noget som ikke mindst børnene måtte lære at leve med.

Indlæst af Ida Cæcilie Rasmussen 2015.

En ung mand, Philippe, er på vej fra det nordlige Frankrig mod den spanske grænse, alene, i bil. Det er sommer, og få måneder før er hans søster Claire død. En hændelse, der kunne samle familien, men som snarere synes at få alle de gamle sår til at springe op. Philippe er som en passiv tilskuer til det hele, og hans blik på omverdenen er nøgternt og distanceret.

Hvordan var Philippes forhold til sin søster? Og hvorfor fortæller han deres historie som noget, der mest af alt minder om én lang bekendelse?

I en vekslen mellem et nutidsspor og flashbacks til sommerens begivenheder afsløres drypvis de mange familiehemmeligheder, mens tragedien ulmer lige under overfladen.

ANMELDERNE SKREV
"... et splintrende psykologisk drama om forbudt kærlighed, skyld og selvpålagt straf."
- 4 stjerner, Jyllands-Posten

"Den jegfortællende narrativt diffuse og neurotisk uklare Philippe er klart i familie med Frankrigs og modernismens indolente antihelt. Det meningsforladte, ladt omstrejfende og løsagtige menneske, som Albert Camus med inspiration fra landstrygeren Frank i James M. Cains ‘Postbuddet ringer altid to gange’ gjorde til verdenslitteratur med sin Meursault i klassikeren ‘Den fremmede’."
- 5 hjerter, Politiken

"Historien er skrevet af Philippe (...) i korte tekststykker, der lægger brik på brik i et puslespil, der, efterhånden som billedet træder frem, bliver mere og mere uhyggeligt. Fermt gjort af debutanten Arnaud Delrue."
- Weekendavisen

Nanna Heggelund tager læseren med tilbage til et grundtvig-koldsk friskolemiljø i en fynsk provins i 1950´erne og 1960´erne. Grebet er autofiktionen. Midlerne er små. Blikket er barnets - siden den unge piges. Det er efterkrigsårenes nøjsomhed og en begyndende modernitet, der er forfatterens platform. Hverdagsglimtene fletter sig ind mellem hinanden og det hele er båret af det sælsomme stof, som erindringen er gjort af. Observationerne er naive og nøgterne. En hverdag fuld af kønsroller og kartofler. Traditioner og trædemøller. Og ud af de - først ureflekterede, og senere mere nuancerede - nedslag i hverdagslivets gøremål og dialoger, tegnes et værdisæt og konturerne af de relationer, der binder familien sammen.