Søgeresultater: 13

"Hvad med i morgen?" fortæller historien om en pæn, borgerlig familie bag hvis noble facade, der sker mærkelige ting... En roman om hemmeligheder og om angsten for, at der går hul på al pænheden. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Mange af hans samfundskritiske tekster afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Einar Már Guðmundssons livskraftige slægtskrønike fortæller den glemte historie om Islands fattige i det 20. århundrede.

Gennem tre generationer følger læseren en islandsk slægt fra tiden omkring århundredskiftet frem til 1930'erne, og spejlet gennem disse personer og deres individuelle skæbner er det samtidig beretningen om Islands hastige forvandling fra bonde- og fiskersamfund til industrisamfund. Barsk og uden omsvøb er det historien om bundløs fattigdom, arbejdsløshed og social forarmelse, men lige så vigtig er den poetiske og mytiske dimension, hele arsenalet af drømme, historier og religiøse og politiske visioner, der gør mennesker i stand til at overleve.

"Med årene går folk hen og bliver historikere, der renser deres fortid for begivenheder." Sådan ræsonnerer fortælleren et sted i den frodige beretning. Selv gør forfatteren det stik modsatte i denne rige og fabulerende roman, der er fyldt med alle de begivenheder og historier, der udgør kernen i al god fortællekunst: tragiske, opløftende, groteske og poetiske.

"Fodspor på himlen" er første bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Drømme på jorden" og "Navnløse veje".

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Einar Már Guðmundsson er et af Nordens største fortælletalenter med sin forening af realisme og poesi."
- Søren Vinterberg, Politiken

"Einar Már Guðmundsson skildrer den islandske underklasse så poetisk, at man pludselig føler gaderne i Reykjavik som verdens midtepunkt ... Man mærker suset af verdenslitteratur."
- Niels Fried-Nielsen, Aktuelt

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Brødrene Ragnar og Ivar er de centrale figurer i denne roman af Islands store nutidsfortæller. Ragnar plages af krigstraumer efter den spanske borgerkrig, og hans politiske kamp koster børnene dyrt, mens Ivar holder ferie på luksushoteller i Schweiz, løber på ski af elfenben og går i seng med stenrige grevinder og prinsesser.

Einar Már Guðmundsson er med denne bog nået til tredje bind af Tavshedens trilogi, krøniken om islændingenes færd hjemme og ude – og navnlig nede, på bunden af samfundet – i det 20. århundrede.

"Fodspor på himlen" fortalte om Olli og Ragnar, der drog af sted som Spaniensfrivillige, og deres forældres generation i tiden frem til 1930'erne. Himmelsporene blev fulgt op af "Drømme på jorden" og beretningen om Ragnars søster Sæunn, der døde ung, og om Gummi Betjent og Olaf, der var taxachauffør, i årene under og efter Anden Verdenskrig.

I tredje og sidste bind, "Navnløse veje", er det fortsat Olafs søn, Rabbi, der fortæller om de ti søskende og deres afkom. Nu navnlig om Ragnar Spaniensfarer og hans første kone, Helga, men også om hans bror Ivar, der begyndte som bums, taxachauffør og 'bootlegger', men ved fortjenesten på spruthandelen blev advokat, ågerkarl og international playboy – med vegetarisk levevis!

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Han forklæder det som enkle skrøner og anekdoter, men det er den nordiske underklasses kulturhistorie, han er i færd med at folde ud."
- Politiken

Herman Bangs debutroman fra 1880 blev beslaglagt som usædelig kort efter sin fremkomst pga. ’dristige scener’, og denne udgave er indlæst efter den beslaglagte originaludgave. Herman Bang omformulerede Håbløse slægter flere gange efter den blev beslaglagt.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

En eventyrlig og magisk fortælling, der samtidig formår at give et tidstypisk billede af Island i første halvdel af det 20. århundrede.

Fattigdom og sult hærger Island, og for mange betyder det, at børnene må anbringes uden for hjemmet. Det er også tilfældet hos hovedpersonerne i "Drømme på jorden", hvor der er ti børn i familien: Otte drenge og to piger.

Omdrejningspunktet er Sæunn, der er uhelbredeligt syg med tuberkulose og samtidig udviser synske evner, og hendes bror Olaf. Olaf er jeg-fortællerens far, og det er gennem denne fortæller, vi lærer slægtens historier at kende: Om hvordan Sæunn må ind og ud af sanatoriet på grund af sin sygdom, om hvordan Olaf tager til søs, forsøger at blive politibetjent, men ender som taxachauffør.

Bogen har et utroligt rigt persongalleri. Alle personerne har en vigtig plads i den samlede fortælling, og der er ikke én, der kunne undværes. De andre otte søskende får også deres plads i fortællingen, samt en masse skæve eksistenser, der lever omkring dem: Fattiginspektøren Simon, Pastor Skuli, Bjarne bonde, Nanna spåkone, bare for at nævne nogle få.

"Drømme på jorden" er andet og selvstændige bind af Tavshedens trilogi, der følger islændingenes færd hjemme og ude, og som også indeholder "Fodspor på himlen" og "Navnløse veje". Den bygger på historiske kilder, men samtidig indflettes folketro, lyriske stemninger og fabulerende fantasi i en på én gang ordknap, poetisk, medrivende og rørende roman.

Einar Már Guðmundsson (f. 1954) er en af Islands største nulevende forfattere. Han debuterede i 1981 og havde sit folkelige gennembrud med romanen "Universets engle" (1993), der også vandt Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 blev han hædret med "Den lille Nobelpris", Det Svenske Akademis nordiske pris.

ANMELDERNE SKREV
"Mesterlig nutidssaga"
- Søren Vinterberg, Politiken

"Et mesterværk i moderne digtekunst"
- Leon Jaurnow, Kristeligt Dagblad

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

Da hans kone dør sidder godsejer Pil tilbage på Pilegården med ansvaret for sine to unge drenge: Frans og Karsten Pil, hvis sind er lige så mørkt som hans bror Frans’ er lyst. Drengene vokser op til to stolte mænd, og udadtil ser alt ud til at være godt. Men bag facaden lurer ondskaben. For Karsten har alle dage misundt sin lillebror og da han finder ud af, at Frans og den kønne, forældreløse Inger har forelsket sig, sætter han alt ind på at fjerne sin rival. Hans plan lykkes og Frans forvises fra Pilegården. Årene går. Inger, der efter nogen tid har givet op på sin barndomskærlighed, har giftet sig med Karsten, men der er hverken kærlighed eller latter at finde på Pilegården længere. Men en dag står Frans på dørtrinnet igen. Og han har aldrig glemt sin Inger... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

"Constance" er historien om en ung kvinde, som lever i et lille sjællandsk sogn i 1830'erne. Et sogn, befolket med skæve eksistenser og sære personager, men også med mennesker med hjertevarme og næstekærlighed.

I romanen følger vi Constance og hendes liv og skæbne i det 19. århundredes bondesamfund. Karen Aabye (1904-1982) var en dansk forfatter og journalist. Karen Aaby debuterede i 1939 med romanen "Der er langt til Paris". Sidenhen udgav hun en lang række bøger, hvoraf Martine-serien (1950-54) er en af de mest kendte