Søgeresultater: 49

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Midt inde i Vendsyssel, ved Vårslev gamle landevej ligger den lukningstruede tank, som Magnus Andersen bestyrer. Han bliver nok nødt til at fyre en af sine tre ansatte, enten Emmy, Eva eller Lone; det er ikke så let, der er mange hensyn at tage.

På den næsten tomme langturschaufførplads udenfor holder Theos camper. Han har mange penge, flere end Magnus synes virker helt naturligt; men det har sin forklaring.

Magnus drikker noget vin sammen med Theo, men en dag er Theo og camperen væk. Det er Emmy også. Magnus ser også lidt til sin bror, Evert, der har en fortid i VS, men er er ved at blive sær - han har fået økologi på hjernen og er ikke helt tilregnelig. Kusinen Trisse var luder inde i Aalborg og kom ulykkeligt af dage. Det gjorde en af hendes kunder også, under makabre omstændigheder; morderen har nu sin gang på tanken, han har psykiske problemer og taler underligt, men gør ikke en flue fortræd …

Indlæst af Karsten Pharao 2015.
 

Endnu en rørende kærlighedshistorie af chick lit-dronningen Cecelia Ahern, der har skrevet romanerne bag filmen P.S. Jeg elsker dig og Love, Rosie.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes

29. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Saga Simon var en af Isfolkets udvalgte, og da hun fik at vide, at slægten i Norge trængte til hendes hjælp, drog hun straks af sted på den strabadserende færd mod Gråstensholm. Skæbnen ville, at hun fik to mystiske og smukke mænd som sine ledsagere. Den ene blev snart vild af begær efter Saga, og det var tvivlsomt, om den anden var stærk nok til at forhindre en katastrofe ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

Michail og Vladimir er venner. De arbejder begge på et stålværk. De kommer begge fra Polen. De er somme tider sammen i weekenden, så ser de fodbold i fjernsynet og drikker en øl. Michail sparer sammen, så han kan få sin kone og 5-årige søn til Danmark. De er stadig i Polen, og han savner dem. En smuk forårsdag har Michail ikke lyst til at gå hjem til sit lille værelse. Han går ned til havnen, og sidder på en bænk, hvor han kan se over på stålværket. Han får selskab af en gammel mand, der gerne vil snakke. Det bliver til mange samtaler hen over sommeren. Den gamle fortæller om sine mange år på stålværket, om arbejdsopgaverne, sikkerhedsforholdene, fagforeningen og om stort og småt fra dagligdagen. Michail fortæller om sin familie og livet i Polen, om at være i et nyt land, om arbejdet og det, der rører sig i ham. Der sker meget omkring Michail, hans kone og søn kommer til Danmark. Vladimir vil hjem til sit barnebarn i Polen, og så sker ulykken på stålværket. Den gamle mand er holdt op med at komme ned på bænken, og Michail savner ham. Så bliver det forår igen. Bogen er placeret under den fælles overskrift Arbejde og samfund; en lille temaafdeling, som er velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over den gode historie giver seriens romaner ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Romanerne er både til individuel læsning som understøttende frilæsning og som en del af en fælles, arbejdsmarkedsrettet undervisning. De tilhørende kommunikative og modultestforberedende opgaver er både individuelle og klassebaserede.

Edie Boyd er uddannet skuespiller og har netop sendt sit tredje og sidste barn ud i verden. Edies mand, Russell, glæder sig til et fredeligt liv med Edie efter mange travle år med familie og arbejde. Men Russell glæder sig forgæves. Den tomme rede sender Edie ud i et følelsesmæssigt stormvejr, og for at dulme følelsen af ensomhed beslutter hun at genoptage sin karriere som skuespiller.

Men så begynder familien at stille krav, og pludselig har Edie og Russell fuldt hus igen. Denne gang af voksne mennesker, der alle befinder sig i en livskrise.

I "Nye forhold" stilles der skarpt på det moderne livs mange dilemmaer, og Joanna Trollope går tæt på relationerne mellem mennesker. Med stor præcision og indsigt skildrer hun, hvordan livet som forældre til voksne børn kan forme sig.

Joanna Trollope (f. 1943) er en engelsk forfatterinde, der også har skrevet bøger under pseudonymet Caroline Harvey. I 1980 vandt hun prisen for bedste romantiske udgivelse med romanen "Parson Harding’s Daughter". Joanna Trollope er bedst kendt for sine familiedramaer og kærlighedsromaner, hvor især den menneskelige psykologi og forholdet mennesker imellem er realistisk beskrevet.

En mand får tvillinger med en kvinde, men deres veje skilles. De deler forældremyndigheden imellem sig, og det fungerer godt, indtil kvinden pludselig rejser falske anklager mod manden for vold og mishandling af børnene. Fra da af begynder et kafkask helvede, hvor myndighederne berøver manden al kontakt til sine børn. Han kæmper, men kan intet gøre, for systemet lukker sig om moren og børnene. Tilbage er kun hans enorme savn og store sorg.

Indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen.

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer … Theodore Dreiser (1871-1945), amerikaner med tysk immigrantbaggrund, lyriker, journalist, romanforfatter, erklæret socialist og talsmand for arbejderklassen. Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu denne amerikanske klassiker i Tom Kristensens eminente, stilsikre danske oversættelse fra 1929. Romanen udgives i to bind. Jennie Gerhardt (1911) er en roman i verdensklasse og var med til at slå Dreisers navn fast som en af de ypperste blandt de amerikanske naturalister i det 20. århundrede. Dreiser efterlod en betydelig litterær arv og inspirerede en hel generation af amerikanske forfattere, der fulgte efter ham, lige fra Sherwood Anderson og F. Scott Fitzgerald til John Dos Passos.

Anbefalet af John Green og Rainbow Rowell.

I tre år har Isla haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris.

I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Men i løbet af skoleåret er både hun og Josh dog tvunget til at konfrontere de udfordringer, som alle unge par må gå igennem: familiedrama, usikkerhed omkring ens valg for fremtiden og risikoen for at blive adskilt.

Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed også på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne Anna og det franske kys og Lola og naboens søn.

LÆSERNE SKREV
"Sidder her og læser de sidste sider med tårer løbende ned af mine kinder! Stephanie Perkins har gjort det igen, Isla og jagten på lykke er gået lige i hjertet på mig."
- Lotte Birkelund Andersen

"Det er svært at forestille sig en mere romantisk fortælling end ISLA OG JAGTEN PÅ LYKKE."
- Bookpage

"Jeg kan slet ikke få mine arme ned. Isla og Jagten på Lykke er Stephanie Perkins suveræne bedste bog til dato."
- Winnie Jæger

""Isla og jagten på lykke" er skrevet af Stephanie Perkins, der tager os med på et romantisk og fint lille eventyr."
- frklitteratur.blogspot.dk



Stephanie Perkins er en international bestsellerforfatter og har altid arbejdet med bøger – først som boghandler, så som bibliotekar og nu som forfatter.

Sorte røgfaner stiger op ude østpå, vi hører enorme eksplosioner, fugle hvirvler som skudt ned fra luften, kvæg stamper ængsteligt og rasler med kæderne i staldene, og for første gang står vores hjert er stille af rædsel og skræk. Da Stefan Hertmans’ bedstefar døde i 1981, efterlod han to tætskrevne notesbøger til sit barnebarn. De næsten 600 sider indeholdt optegnelser om bedstefarens liv og i særdeleshed om hans tid som soldat under første verdenskrig – en tid, der gjorde dybt indtryk på ham og prægede ham resten af hans dage. Med udgangspunkt i notesbøgerne, sine egne minder og familiens historier har Stefan Hertmans skabt en gribende familieroman, som både giv er et stærkt portræt af bedstefaren og et enestående indblik i tilværelsen i Europa under og efter første verdenskrig. Et moderne, belgisk sidestykke til Erich Maria Remarques klassiker Intet nyt fra vestfronten.