Søgeresultater: 54

Tit er jeg glad af Jens Christian Grøndahl er en ægteskabshistorie, en bog om kærlighed, om familier og familierelationer. Georg er lige død, og hans kone nummer to, Ellinor, står tilbage med hans to tvillingesønner af første ægteskab. Hvad gør man så? Historien er henvendt til drengenes døde mor, Anna. ”Tit er jeg glad” er en dramatisk bog om udfordrende familierelationer.

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Sjældent havde de grinet så meget, som da proppen sprang af den læskende, veganske grøntsagskoldskål, der hastigt fordelte sig over gulvet i cafeen. Et lettelsens udbrud oven på et år med corona, tvivl og ustabilitet. Dine veninder er tilbage. Vi har fulgt dem siden de var unge, de seje vestjyske kvinder. I dette tredje bind følges de fra de stejle bjergsider på Færøerne til Kenyas slum og Vesterhavets befriende bølger. Glæd dig til et gensyn med Lena, Celia, Pernille, Ann og hele menageriet på den vestjyske farm.

I Thy-seriens fjerde bind fortsætter den personlige og gribende fortælling om den unge pige Marias liv. 

Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn. Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? 

Teenageren fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også om viljen til at gribe livet og søge glæden.

I samme serie findes: Kvinderne fra Thy, Søstrene fra Thy og Barnet fra Thy.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.
Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse tog imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men det bliver en lang og uforudsigelig rejse for dem begge.
I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly? Jesper Bugge Kold (f. 1972) debuterede i 2014 med romanen "Vintermænd", der blev nomineret til BogForums Debutantpris. Siden har han udgivet romanerne "Land i datid", "Krigsturisten" og "Tiden før døden". Hans bøger er oversat til flere sprog. Mich Vraa (f. 1954) er forfatter og litterær oversætter. Fra 2016-18 udkom Mich Vraas roste og prisnominerede romantrilogi om Dansk Vestindien. Seneste roman er "Vaniljehuset" fra 2019. Mich Vraa har modtaget Dansk Oversætterforbunds Ærespris, Otto B. Lindhardt-prisen og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat.

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Den 60-årige Juliane Voel, der er pensioneret gymnasielærer og enke, forelsker sig på ny i sin ungdoms kærlighed, Kristian, der er blevet forladt af sin kone. Forholdet kan imidlertid ikke fuldbyrdes seksuelt, da Kristian er bange for at være HIV-smittet. Romanen skildrer de to måneder Juliane og Kristian må vente på HIV-testens udfald, og flere spørgsmål melder sig: Kan forelskelsen klare den fysiske adskillelse? Har årene fjernet dem fra hinanden? Og vil omverdenens fordomme og deres egne forbehold ødelægge forholdet? Bogen er en selvstændig fortsættelse af Den balsamerede elsker. "Ester Bock overgår sig selv ... Der er scener og situationer, som Ester Bock gør så sprængfyldte med humør og galgenhumor, at hun minder om et menneske, som kan fortælle noget afsindigt sjovt uden at fortrække en mine, mens alle andre ligger flade af grin. Det er kernen i hendes fortællemåde. Det morsomme kommer ikke frem via en causerende stil eller et studentikost ironisk sprog. Det ligger i selve den tørre beskrivelse ... så s prælsk og levende, at det er en fryd." - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten.

Michala er på vej til Esbjerg. Hendes mormor ligger død på hospitalet, 101 år gammel. Michala husker tilbage så langt hun kan, ja længere end det. Hun har i mange år stået på små vestberlinske scener og fortalt fra sin familiekrønike. Ikke alt har hun selv oplevet. Noget har hun spurgt sig frem til, noget har hun sat sammen, noget har hun lagt til.
Michala fortæller om sin mors mærkelige opvækst i en degeneret religiøs sekt i en lille vestjysk landsby, om sin flugt til Esbjerg med sin mor og mormor, om sine egne vilde år i 60'ernes Esbjerg, hvor den nye verden bryder ind over alt og alle, om sit samliv med en mislykket forlægger og filminstruktør, om de skønne år i Berlin, hvor hun møder sit livs kærlighed. Og hele vejen ånder de dæmoner, hun har arvet, hende i nakken.

"Thomsen favner med SNE PÅ HENDES ANSIGT både det storladne og det hverdagslige og skaber en stor læseoplevelse og en danmarkshistorie, der giver både KRØNNIKEN og MATADOR baghjul."
*****
- Sophie Engberg Sonne, Jyllands-Posten

"Som en snebold ruller Michala gennem tiden, og læseren ruller med i denne brede og almene fortælling for både unge og ældre læsere, der søger en tankevækkende og underholdende roman. En klog filmmand gik allerede nu i gang med manuskriptet."
*****
- Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
 

"Karitas uden titel er en dramatisk skæbneberetning om en ung islandsk kvinde i begyndelsen af 1900-tallet. Karitas Jonsdottir vokser op i en stor faderløs søskendeflok. Deres mor er fast besluttet på, at de alle skal have en uddannelse, og de må slide i det. Karitas får en mand, som sætter hende ud på en gård i ødemarken, mens han sejler rundt på de syv have. Selvom han vel er nærmest drømmen om en mand, så bliver hendes liv ikke en drøm om et kvindeliv. Men Karitas har mange talenter, og hun drømmer om en anden slags tilværelse. Ved et tilfælde møder hun en usædvanlig kvinde med et staffeli, og fra da af bliver to af tilværelsens stærkeste kræfter, kunsten og kærligheden, i stadig højere grad omdrejningspunktet i hendes liv. En roman om drømme og længsler, om uventet lykke, ubærlig sorg og store lidenskaber. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. KRISTÍN MARJA BALDURSDÓTTIR (f. 1949) er journalist og forfatter, bosat i Reykjavik. Karitas uden titel var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2005. Lydbogen er indlæst af MARIA STOKHOLM. Hun er skuespiller og har medvirket i film som Klinkevals og tv-serier som Klovn og Rejseholdet. Maria Stockholm læser Kristín Marja Baldursdóttirs Karitas uden titel med en smuk, spændingsfyldt og nærværende stemme."

Ragna bliver født ind i en temmelig kompliceret familie i Norge i begyndelsen af 1950’erne. I løbet af sine syv første leveår må hun kæmpe en stædig kamp for accept og kærlighed – særligt fra sin mor, der helst vil kontrollere alt omkring sig, Det er ikke let for hende at finde fodfæste i tilværelsen. Da hun mange år senere selv venter barn, begynder der igen at dukke minder op fra barndommen, og Ragna må kæmpe for at gøre sig fri af dem og lade fortid være fortid. Britta Elisabeth Helbek (f. 1950) er en dansk forfatter og socialrådgiver. Hun er født i Norge, men opvokset i Silkeborg. Britta Elisabeth Helbek debuterede som forfatter i 2010 med romanen "Billedskabt" og har siden udgivet flere bøger.

Inge er blevet voksen, hun har fået en universitetsuddannelse og job som gymnasielærer, og hun har både børn og børnebørn. Alligevel har hun endnu ikke helt fundet sig selv og sin egen identitet, og det fører til tanker og følelsesmæssige skred, der langsomt fører til en indre forvandling.
"Forvandlingsdragten" er tredje bind i Tove Pilgaards fortælling om Inge.

"... skildringen af Inge og hendes søgen er levende og både gribende og sinde steder knugende i billedet af identitetsproblematikken." – Lektørudtalelse

"... igen skal man under læsningen være meget opmærksom på det, der står usynligt mellem linjerne. Det er her skæbnehistorien for alvor rører på sig." – Lolland-Falsters Folketidende Tove Pilgaards romaner "Glasbjerget", "Fuglehammen", "Forvandlingsdragten" og "Himmel af glas" følger pigen Inge fra barndommen i 1930’erne til hun som voksen kvinde har mange års levet liv bag sig. Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes