Søgeresultater: 28

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890’erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.
Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.
Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.
Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?

Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.
Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

“Nogle romaner lever på det dramatiske plot. Andre fænger med den stille psykologiske dissektion. Tarjei Vesaas’ ’Vårnat’ gør begge dele, i usædvanlig grad.” – Politiken ❤️❤️❤️❤️❤️ "Vårnat" foregår i løbet af en enkelt nat. Hallstein og Sissel er søskende og bor i et afsidesliggende hus, og denne lyse forårsnat skal de være alene hjemme. Men pludselig banker det på døren og udenfor står en familie og beder om husly, da deres bil er gået i stå. Blandt dem er der en kvinde som skal føde. Og en kvinde som er stum og ikke kan gå. Den fremmede familie bærer på store konflikter, og de kommer efterhånden op til overfladen, så de unge mennesker konfronteres med de voksnes problemfyldte verden som afspejler det moderne menneskes ensomhed. Men midt i kaosset møder begge også den første, spirende kærlighed og får en fornemmelse af hvad den byder på af fryd og fare.

Denne samling af danske digte er udvalgt af Karsten Pharao, der er en afholdt oplæser af litteratur, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og radioprogrammer.

Inspireret af gentagne ønsker fra læsere og lydbogslyttere om at udgive en lydbog med klassiske, danske digte har Karsten Pharao foretaget dette udvalg af populære danske digte fra en periode, der strækker sig fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Der er altså lagt vægt på digte, der egner sig til oplæsning, og som kan tilbyde den umiddelbare forståelse, der er forudsætningen for en ren auditiv tilegnelse. Resultatet er blevet et udvalg af kendte og elskede digte, der trods den subjektive udvælgelse kan kaldes en slags essens af 100 års dansk lyrik, som forhåbentlig kan nydes såvel på tryk som i Karsten Pharaos oplæsning på lydbog.

Samlingen omfatter digte af:
Morten Nielsen – Gustaf Munch-Petersen – Hulda Lütken – Bodil Bech – Nis Petersen – Thøger Larsen – Jeppe Aakjær – Helge Rode – Ludvig Holstein – Viggo Stuckenberg – Sophus Clausen – Holger Drachmann – J.P. Jacobsen – Emil Aarestrup.

Udvalgt af Karsten Pharao,
der er en afholdt oplæser, og hvis stemme er kendt fra utallige lydbøger og oplæsninger af klassikere i programmet Pharaos Cigarer i Radio24syv og før den tid som mangeårig oplæser og programvært på DRs litteraturredaktion og programmet Alfabet.

Pietro kommer fra Milano, Bruno er vokset op ved foden af Monte Rosa. Da Pietros forældre lejer et lille hus i bjergbyen Grana, møder de to drenge hinanden første gang, og langsomt og næsten ordløst går de et stærkt venskab frem i bjergenes vildsomme terræn. Bjergene vækker relationerne, og eksistensen – Pietros, Brunos, forældrenes - sammenflettes fra drengeårene til voksenalderen. De otte bjerge er en stærk og eksistentiel dannelsesroman om venskabet mellem drenge. Paolo Cognetti er Italiens nye, litterære fænomen.

Havet er vejen, som fører ud i verden, og som undertiden leder søfareren hjem. Det er selve forudsætningen for at bo på en ø. Man skal hele tiden være opmærksom på havets bevægelser. I Hjem afløser den ene kvindes fortællingen om livet på den svenske ø Åland den næste. Altid må nogen begive sig ud på havet, mens andre må blive tilbage og forholde sig til fraværet: til længslen, uroen, lettelsen, begæret, tvivlen- og selvstændigheden. Karin Erlandsson beskriver i ti livskapitler, der strækker sig fra 800-tallet og op til nutiden, Ålands historie fortalt fra nye perspektiver, nemlig kvindernes og børnenes. Livet på Åland er hårdt, men ikke meningsløst. Der blæser en stærk vind af trods og tillid gennem Hjem med en næsten bibelske klang. Som når den gamle kirkebygger Birger vandrer ud på det frosne hav. “Kan den bære?” spørger han, og får datteren Ragnhilds beroligende svar: “Ja, hvis isen kan bære mig, så kan den også bære dig.” Karin Erlandsson (f. 1978) er en finsk forfatter, som skriver på svensk. Hun bor i Mariehamn på Åland. Hendes værker har både modtaget og været nomineret til flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris for kalenderhistorien Natekspressen, som udkom på dansk ved Straarup & Co i 2021.

Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.

Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

Momolydbog skuespiller Sonja Oppenhagen læser færøske Sólrún Michelsens novelleroman At danse med virkeligheden tager udgangspunkt i en piges opvækst i en nabobygd til Tórshavn i 50’erne og følger hende fra barndommen frem til nutiden.De stemningsmættede og indimellem foruroligende tekster tager lytteren med på en labyrintisk erfaringsrejse i grænselandet mellem fantasi og virkelighed.

"Mary" er en gysende hyldest til forestillingsevnen, inspireret af virkelige mennesker og historiske hændelser.

Kærlighed, sorg og stor natur mødes i romanen Til verdens ende, hvor en ung kvindelig ornitolog begiver sig ud på en skæbnesvanger rejse fra Grønland til Antarktis. Hovedpersonen Franny har altid været drevet af rastløshed og eventyrlængsel. Hun har levet det meste af sit liv ved havet og har et særligt forhold til fugle og bølger. Da den vilde natur, som hun elsker, begynder at forsvinde, beslutter Franny sig for at foretage en helt særlig rejse. Hun vil følge en flok havterner på deres måske sidste træk mod syd. På en bar i Grønland overtaler hun Ennis Malone, kaptajn på fiskekutteren Saghani, til at tage hende med ombord sammen med sit mildest talt blandede mandskab. Som Saghani sejler sydpå, begynder Frannys nye skibskammerater at forstå, at den unge videnskabskvinde ikke har fortalt hele sandheden om sig selv, men er fuld af mørke hemmeligheder. Hver dag skriver hun breve til sin mand, som hun aldrig sender, hver nat vågner hun af frygtelige mareridt. Franny er fast besluttet på at nå sin destination. Men hvad skal hun egentlig, når hun når frem – og hvad er hun på flugt fra?

De usynlige er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling.

Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere.

Pressen skriver:

»De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«
*****- Søren Kassebeer, Berlingske

»Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«
*****- May Schack, Politiken

»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«
- Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

Marianne Larsens digtsamling "den morgen jeg tilfældigvis ikke var et insekt i september" bevæger sig ind i kroppen, ind i sproget og ud i naturen og skaber forbindelse mellem det allermindste og det allerstørste. Marianne Larsen (f. 1951) er en dansk digter og forfatter. Hun debuterede med digtsamlingen "Koncentrationer" i 1971, og siden har hun udgivet en lang række bøger – bl.a. digtsamlinger, romaner og børnebøger.

En brutal historie om fædre, sønner og vold.