Søgeresultater: 2196

Refs hedder landsbyen i Thy, hvor Helvig Pedersdatters liv udspiller sig. Helvig er en historisk person, der levede i årene 1816 til 1898, og i Winni Østergaards tre romaner om hende følger læseren ikke blot kvinden, så at sige fra undfangelse til begravelse, men får samtidig et storslået og realistisk billede af Danmark i det nittende århundrede. Intet i Winni Østergaards romaner er grebet ud af luften. Alt er hentet ud af arkiverne og kirkebøgerne. I Til deres dages ende udfolder forfatteren, hvad der gemmer sig på indersiden af en helt almindelig landarbejderkvindes liv, fra hun bliver gift i 1852, til hun dør i 1898. Billedet af Helvig Pedersdatter, af landsbyen, af nøden, fattigdommen, kærligheden og de uendeligt mange sygdomme og dødsfald viser et liv i udvikling og forandring. En stillestående almuekultur, der vendes på hovedet med jernbanetrafik, østrigske besættelsesstyrker og arbejde, der ikke længere er knyttet til jorden. Det er underklassens og det folkelige Danmark, Winni Østergaard fremkalder i sine tre romaner om almuekvinden Helvig Pedersdatter.

"Brødrene Nystad" er en historie om familie, søskende, venskaber og livet i medgang og modgang. Skrevet i Astrid Ehrencron-Kiddes traditionelle, sanselige stil er det en fortælling om kærlighed, tab, sorger og glæder. Steen Nystad elsker den lille by, som han kender fra sin barndom hos farfaren og hvor hans far køber en gård. Ti år senere bor Steen stadig i den lille by sammen med sin familie - heriblandt hans yngre bror, Benjamin, som Steen spår et hårdt liv på grund af Benjamins blide og kærlige, men eftergivende sind... \"Brødrene Nystad\" er en tredelt serie om livet for en familie i en lille svensk by. Trilogien tager udgangspunkt i Steen Nystad, der elsker sin tilværelse i de smukke omgivelser, men er bekymret for sin blide bror, Benjamin og sin far, der ikke har været den samme efter Steens mor og yngste søsters død. Serien består af de tre bind: \"Brødrene Nystad\", \"Brødrehuset\" og \"Bjergmandsgården\". Astrid Ehrencron-Kidde (1871-1960) var en dansk forfatter, der udgav socialrealistiske romaner, ofte med fokus på kvinderollen og kvindens splittelse mellem tradition og selvstændig udfoldelse. Hun fik sin litterære debut med romanen "Æventyr" i 1901. Dette skulle blive et af fire værker med overnaturligt motiv i Ehrencron-Kiddes forfatterskab. Efter at være blevet gift med forfatteren Harald Kidde, i hvis skygge hun måtte tilbringe det meste af sit forfatterliv, begyndte de sammen at rejse, og særligt Sverige gjorde stort indtryk på og påvirkede mange af Ehrencron-Kiddes værker.

Vild, vanvittig og voldsom. En grotesk beretning om himmelhunde og helvedeshunde, sortekunstner og særlinge … Forrygende underholdning – Bris B.T. om Tåbers Visdom. Hør denne lidt skæve humoristiske fortælling som lydbog.

En underholdende og overbevisende pastiche på en victoriansk thriller. Da William Trenchard den 1. oktober 1882 sidder piberygende i haven til sit herskabshus i London har han ingen grund til at tro, at hans bekvemme tilværelse om få sekunder omstyrtes totalt. Men det gør den, da James Norton, der tidligere var forlovet med Trenchards hustru og angiveligt tog sig af dage i 1871, pludselig dukker op - fast besluttet på at vinde både sin baronetsrang, sit herresæde og sin forlovede tilbage.
"Hans bedste bog. Medrivende og slet og ret hårrejsende uhyggelig. Blændende diskret, men kolossalt effektiv gyser om svigt, løgn og bedrag i tre generationer." - Jakob Levinsen, Berlingske Tidende.

SAGSMAPPE NR. 1, 1970 - Olivia Land, det yngste og højt elskede barn i Land-familien, forsvinder en sommernat og dukker aldrig op igen. Tredive år senere gør hendes to søstre et chokerende fund i deres barndomshjem efter farens død ...



SAGSMAPPE NR. 2, 1994 - Theo er fortryllet af sin datter Lauras vid, skønhed og uselviske kærlighed. Men på hendes første arbejdsdag på hans advokatkontor bliver der sat en brat og brutal stopper for Theos sorgløse liv ...



SAGSMAPPE NR. 3, 1979 - Michelle ser sig omkring og opdager, at hun er fanget i et selvskabt helvede. En krævende baby og en endnu mere krævende mand har gjort hendes liv til en gigantisk fejltagelse og i et anfald af vanvid og raseri finder hun en uhyggelig og blodig udvej ...



Jackson Brodie er manden, der skal finde en sammenhæng mellem disse tre tragedier. Jackson er strandet i Cambridge efter et forlist ægteskab og en kuldsejlet karriere i politiet. Udover at være privatdetektiv, er han en meget bekymret far for sin datter på otte år.



Jackson bliver opsøgt af de tre ofres pårørende: Olivias to sære søstre, Lauras sorgbetyngede og overvægtige far samt Michelles mor. De mener at Jackson er manden der kan bringe fornuften tilbage i deres tilværelse.

Kate Atkinson (f. 1951) er en prisbelønnet britisk forfatter. Kate Atkinson debuterede i 1995 som forfatter i den sene alder af 44 år med romanen "Bag kulisserne"(på dansk, 1996), der tog både læserne og anmelderne med storm. Romanen vandt hende den fornemme Costa Book Awards 1995, selvom alle havde spået, at den ville gå til Salman Rushdie. Siden er en lang række romaner kommet til Kate Atkinsons forfatterskab. Særligt den finurlige og utraditionelle krimiserie om den pensionerede politimand Jackson Brodie har vundet hjerterne hos mange læsere.

Djævleøen er den først lydbog i Einar Kárasons varme og humoristisk historie om en families liv i 1950'erne i Island, hvor den gamle kultur er i opløsning, og amerikaniseringen truer med at få overtaget.

I "Brandur på Bjarg" tager Gunnar Gunnarsson os med til sit fødeland, Island, og fortæller en historie, der indkredser den storslåede natur og islændingenes folkesjæl, der hænger uløseligt sammen. Vi følger Brandur og hans yngste datter, Bjargföst. Vi ser, hvordan den stærke mand og den unge, varme og poetiske datter holder sammen mod de mange farer, der truer dem fra den nådesløse natur og verden uden for deres familie.
"Brandur på Bjarg" efterfølges af romanen "Sjælemesse". De to titler kan læses hver for sig.

Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken på bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.

Kærlighed, penge og magt er hovedelementet i denne engelske slægtsroman, hvis handling strækker sig over ca. 50 år fra 1870’erne til ca. 1920. Romanseriens gennemgående person er den meget konservative London-sagfører Soames Forsyte. Soames lever i et ulykkeligt og barnløst ægteskab med Irene, der nægter at underkaste sig mandens besiddertrang, hvorfor ægteskabet efter mange år til sidst opløses. Både Soames og Irene gifter sig imidlertid igen og får begge et barn i det nye ægteskab. Soames får hermed den arving og efterfølger, han længe har ønsket sig, men han må erfare, at de nye generationer af Forsyteslægten heller ikke formår at skabe sig en lykkelig tilværelse, fordi de helt eller delvist holder fast ved slægtens traditioner og livssyn. Forsytesagaen er tillige en beretning om sæder og skikke, meninger og fordomme i England gennem det tidsrum, romanen strækker sig over. Oversat af Ingeborg M. Andersen Serie: Forsytesagaen bind 1: Den rige mand Forsytesagaen bind 2: Under åget Forsytesagaen bind 3: Til leje Forsytesagaen bind 4: Den hvide abe Forsytesagaen bind 5: Sølvskeen Forsytesagaen bind 6: Svanesang

SØSKENDEPARRET Eugenia og Felix Young er opvokset i Europa, men har rødder i det amerikanske via deres mor. Da Eugenias ulige ægteskab med en tysk fyrste går i vasken, vælger de to søskende at drage sammen til USA, til deres slægtninge i Boston, for at søge lykken – og kærligheden – dér. Mødet med de fjerne slægtninge er dog ikke uden problemer. De puritanske amerikanere er på én gang overvældede af og tilbageholdne over for de både livlige og kultiverede europæere, mens disse omvendt forundres over New Englands provinsialisme og deres families strenge livssyn. Med stor psykologisk indsigt og en diskret, underspillet humor skildrer den amerikanske mesterforfatter Henry James livet i den nye familiekreds og de spændinger, der opstår, efterhånden som de kulturelle og mentale forskelle bliver tydeligere, samtidig med at nye følelsesmæssige bånd knyttes på kryds og tværs. EUROPÆERNE udkom oprindelig i 1878. Den foreligger her på dansk for første gang.

I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.



En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor.



Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige.

"En lysende debut." - Dagens Nyheter



"Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet



"Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten



"Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna



"Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er hendes debutroman.

Allans far er død. Da han var i live, var han noget af en tyran. Allan ser dødsfaldet som en chance for at besøge sin mor og forsone sig med den splittede familie. Men dødsfaldet vækker ikke kun lettelse hos Allan, der ganske langsomt må erkende, at faren på sin egen forkvaklede måde elskede sin søn.



Stykket er en videredramatisering af Erling Jepsens succesroman "Kunsten at græde i kor" fra 2002. Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er oprindeligt født og opvokset i Sønderjylland nærmere bestemt byen Gram. Barndommen og dens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet Kiks med kniv og gaffel og som romanforfatter med bogen Ingen grund til overdramatisering i 1999. Erling Jepsen fik for alvor sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor fra 2002, som blev filmatiseret i 2007. Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren. Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

"Han skammer sig over lysten. Lysten til hendes ben, da det lå der, revet af. Han har aldrig kunnet stå for hendes ben, husker tydeligt den dag i skoven, da de faldt hinanden om halsen for første gang. De var, hver for sig, forlovet, det brugte man dengang, og havde snydt sig til en halv times frihed. Og det er hendes ben han husker, hendes sunde brune fod i en hvid lakskinnende sandal.



Senere blev de kraftigere, hun dyrkede meget sport. – Jeg kan godt lide dine stolper, plejede han at sige, om sommeren i solbrændt barberet tilstand, om vinteren i gamacher, stolper med facon."



I Vibeke Marx‘ novellesamling møder vi ganske almindelige danskere i deres ganske almindelige hverdag. I løbet af novellerne kommer de hver især ud for noget, der bliver afgørende for deres fremtid, og uanset om de prøver eller ej, så kan de ikke forhindre det.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen "Held og lykke Robinson", der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til en af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.