Søgeresultater: 13

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

Lyst er en roman om at læse og skrive. Om glemsel og erindring. Om rejser og kærlighedsforhold. Om stedets betydning for det at skrive. Om byer. Om skriveår i København. Om at finde de ideelle skrivesteder, arbejdstider. Om at skrive om natten. Om at skrive i hånden. Om andre forfattere. Om venskab. Om penge og god og dårlig økonomi. Hvordan bliver man forfatter? Er det muligt at gøre det at skrive til et arbejde? Kan man leve af det? Og hvad for et liv bliver det?

Om de mørke sider i mennesket, når det skal vælge mellem magt og kærlighed. Med finesse leger den norske bestsellerforfatter Ruth Lillegraven med vores forestillinger om de andre, også om dem der står os nærmest, mens hun turnerer et psykologimættet og uhyggeligt plot. Alt er mit, alt skal tages fra mig. Livet er stort og skrøbeligt, snart kan det være forbi. Men det er også en farlig tanke – at tro at eje noget, der måske ikke tilhører én … Clara og Haavard er et velfungerende ægtepar i en stor arvet villa i Oslos bedste kvarter. Han er læge og kommer af en gammel Oslo-familie. Hun er ambitiøs outsider med et topjob i Justitsministeriet. Da byen rystet af drab på to ofre med indvandrerbaggrund, vokser problemerne sig store i et kompliceret flerkulturelt samfund. Sagerne lander på justitsministerens bord, men da er alt allerede begyndt at skride for Haavard og Clara – med familiefreden som pris. Og det er bare begyndelsen … Alt er mit er en psykologisk spændingsroman, hvor intet er, som det syner. Romanen veksler elegant mellem kvinde og mand og fortid og nutid, mellem intriger i magtens korridorer og i det moderne parliv, mellem skildringerne af, hvad der rører sig på overfladen, og hvad der driver som en skæbnesvanger understrøm.

Min kamp, anden bog, er en roman om kærlighed og venskab, forældre og svigerforældre, om livet med små børn i en svensk by og om skrivning som et forsøg på forløsning og overskridelse af egne begrænsninger.

I bog to af det ambitiøse seksbindsværk MIN KAMP dykker Karl Ove Knausgård ned i familielivet med alt, hvad det indebærer, og han fremstiller som i første bog sit liv i alle dets detaljer og nuancer med hudløs ærlighed.

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler.

Den danske presse skrev bl.a. om MIN KAMP:


"Knausgårds roman er ren læsefryd…"
seks hjerte, - Politiken

"Min kamp besidder en række helt traditionelt litterære kvaliteter i meget stor målestok: Alvor, dybde og intensitet. Ballade eller ikke, hvis man vil læse en bog, der betyder noget og vil noget, ja så er det bare at gå i gang."
- Jyllands-Posten

"En rystende god bog."
- Ekstra Bladet

"Bogens første halvdel beskæftiger sig således med teenageårene og er fantastisk i sin genskabelse af stemninger og i sin komposition, som blander fortid og nutid, fortælling og essayistiske afsnit angående døden, litteraturen og kunsten. Hér sætter værket sig i relation til den store romankunst hos f. eks. Marcel Proust, Robert Musil og Thomas Mann ved at manifestere sig som både fortællende og reflekterende."
- Berlingske Tidende
seks stjerner

I det selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig.

Efter tre år i gymnasiet i Kristiansand rejser Karl Ove 18 år gammel til Nordnorge, hvor han har fået job som lærervikar. Hans forældre er blevet skilt, hans bror Yngve er flyttet for længe siden, og Karl Ove skal ud i verden og være en ung mand. I det nordlige møder han elever og kolleger, som bringer ham i situationer, han aldrig før har befundet sig i.

MIN KAMP 4 skildrer en ung mands uforfærdede følelse af storhed og selvpåført ydmygelse, oprigtigheden, ærligheden, naiviteten og umodenheden i én stor og uforløst blanding. Som i de første tre bøger stilles der skarpt – helt skarpt – på de bitte små ting i menneskelivet.

MIN KAMP er Karl Ove Knausgårds tredje roman, og den består af seks bind. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

Hvad stiller man op, når man bliver anklaget for vold overfor sit eget barn? Skolelæreren Lotte får et opkald fra kommunen med mistanke om, at hun har slået sin søn. Selvom kommunen tror, at der er tale om chikane, så har de rettet blikket mod familien, og Lotte tvivler mere og mere på sin rolle som mor i takt med, at eksmanden presser hende der, hvor det gør mest ondt. Digtromanen skifter mellem tre tidsspor. Fra nutidens kamp om børnene kommer vi tilbage til dengang, Lotte møder børnenes far, hvor hun lader sig overbevise om, at hun har fundet manden i sit liv. Bogens tredje spor handler om Lottes opvækst i en familie med fysisk og psykisk vold, hvor hun skal være sød og finde sig i hvad som helst, mens forældrene kan sole sig i at tage sig af udsatte børn. Der er nogen der siger er en digtroman om, hvordan man finder troen på sig selv, mens man bliver pillet fra hinanden med brutal manipulation i de nærmeste relationer. Anne Zenon, f. 1974, debuterede som forfatter med digtromanen Ikke noget at tale om, en rapkæftet digtroman om skilsmisse, krise, moderskab og dysfunktionelle familierelationer. Bogen blev flot modtaget og var nomineret til årets debutant. Forfatteren er optaget af de nære relationer, og hvordan sproget ikke altid kan bruges til at tale sammen. I Annes nye bog demonstrerer hun, hvor stor en fortælling, der kan ligge i bogens korte linjer og ikke mindst mellem dem.

Tredje og sidste bog om den småneurotiske tandlæge Helene Sandholm og hendes familie. ​​​​​​​Endelig kører det igen for Helene Sandholm, og som en anden Florence Nightingale kaster hun sig ud i at redde hele verden. Men efter et afbrudt samleje på Korfu og en mor, der stikker en kæp i hjulet, går der ged i kærlighedslivet. Helene bliver taget med bukserne nede af en gammel kæreste, opdager at hendes mand er til strip, og selv forelsker hun sig i en stenrig kvinde, der er dybt afhængig af coke. Og mens barndommen spøger i kulissen, mister Helene al dømmekraft og finder sig selv i rendestenen i den brune kødby.

Oven på en røvtur af en skilsmisse kaster Hele Sandholm sig i armene på Mads. En klatre-entusiast med flair for poesi og madlavning. Men hvem er han? Og ikke mindst, hvem er hans lesbiske ekskone, der vil gøre alt for at få hans sæd? Det finder Helene snart ud af – og med en ny unge i maven, sine tre drenge, et nyt papbarn og en temmelig krævende mor, der flytter ind, bliver Hele slynget ud i sit livs værste kaos, der kun bliver værre og værre… Send flere børn er efterfølgeren til Anne-Grethe Bjarup Riis' og Trine Appels Send mere sex.

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

MIN KAMP, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

Emil er snart 2 måneder gammel, så det er ved at være tid til barnedåb. Hvad skal han hedde til efternavn? Hvornår og hvor skal de holde barnedåben? De beslutter sig for en lille fest med den nærmeste familie og bedste venner med frokost på restaurant Petit bag efter. Jacob er kok og han ejer Petit. Han har store planer om at gøre den til en gourmet restaurant. Samtidig overvejer han at købe en restaurant mere. Jacob har meget travlt og meget lidt tid til Lone og sønnen Emil. Lone bliver træt bare ved tanken om endnu en restaurant. Hun savner at tale med Jacob om Emil. Hun er med i en mødregruppe, men det er jo ikke helt det samme. Lone sover ikke så godt om natten, og hun synes, at hun er alene om ansvaret, og så savner hun også sit arbejde i frisørsalonen. Jacob får en god idé. Han skal til Paris for at købe vin og få inspiration til menuer. Lone skal med, og Emil skal være hos mormor imens. Bogen er en selvstændig fortsættelse af de 4 bøger om Lone og Jacob: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke og Kok i tv.

Badet i sollys ligner dagene en helt almindelig sommerferie. Børn der hopper i bølgerne og cykler om kap på de små grusveje. Men i sommerhuset er der ingen ro. Om natten blander lugten af brændt toastbrød sig med børnenes febervildelse. Fortidens spøgelser smyger sig om benene på den fortabte far, Asger, der snart ikke kan skelne virkelighed fra fantasi. Det eneste han ville var at give børnene en uges ferie, men det her er ikke en ferie, det er en flugt. Grænsen mellem fornuft og vanvid viskes langsomt ud, imens Asger gemmer sig med sine børn. Han er ikke sikker på, hvem de gemmer sig for. Værre er det, at han efterhånden kun sjældent er sikker på, hvor børnene befinder sig. Hvor der skulle have været kærlighed og nærvær, er der nu kun paranoia og forsvindinger. Værgeløs er en fortælling om, hvordan børn bliver en kampplads, når forældrene er i konflikt. En fortælling om børn, der sidder og venter på en kantsten i regnen når de forvandles til symboler på magt frem for at få lov til at være de mennesker, de er. En fortælling om hverdagens sammenbrud, mørket i vores eget hjem, dem vi elsker, som vender os ryggen. Om solskin efterfulgt af ugelangt, mørkt, slimet regnvejr. Om den sikre hjemmebane, der pludselig myldrer med usynlige fjender, der voldsomt banker på ruden, hvorefter alt er mørkt og stille. Om nødråb, der kaster ekko mellem byens huse. Om telefoner, der ringer midt om natten og varsler evig forandring. Om vores mørke, vores sårbarhed. Værgeløs er en udstilling af menneskets egoisme og fortabte jagt på meningen med livet. Således er det, ud over at være en hjerteskærende fortælling om brudte relationer mellem forældre og børn, også er en historie, der sætter spot på de fejl ’Systemdanmark’ begår igen og igen i fejlslagne forsøg på at hjælpe familier i opbrud. Netop i forlængelse af denne spejling befinder Værgeløs sig i spændingsfeltet mellem socialrealisme og magisk realisme. Det resulterer i en tekst, der driver sig selv frem i en blanding af rå virkelighed og uvirkelige hændelser, der fungerer som fremkaldervæske over den dybe sorg, som er forbundet med helt eller delvist at miste kontakten til sine børn. Med sin på én gang poetiske og sanselige tilgang til sproget og kompromisløse behandling af temaer som tab, ensomhed, svigt og undergang har Mette Jensen Hayles med præcision tidligere blotlagt misbrugets natur og misbrugerens nedtur. Her er turen kommet til den dysfunktionelle kernefamilie. En ublufærdig blottelse og skamløs selvudlevering løber som en rød tråd gennem Mette Jensen Hayles' forfatterskab. Hun er en eminent analytiker af den ynkelige offerrolle, antihelten og skurken, der brænder sine relationer ned på et bål af egoisme. Værgeløs adskiller sig fra de to tidligere romaner, da den gør børnene til omdrejningspunkt for en hverdagsdystopi, hvor de voksne kæmper blindt mod hinanden i en formålsløs kamp. Som queerperson med en atypisk familieform har forfatteren selv måtte kæmpe for at få anerkendt sin position i verden som forældre. Det har udstyret hende med en sjælden evne til at identificere sig med alle dem, som både skubbes ud i yderkanterne af deres eget liv og i yderkanterne af samfundet. Således fremstår Hayles aldrig som en objektiv fortæller af tilfældige historier, men som et vidne til livet, som det folder sig ud – også når det primært foregår i skyggen.