Søgeresultater: 102

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru. Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds' naboer, hvor en anden historie udspiller sig. Merete Pryds Helle (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen 1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Pryds Helle debuterede med novellesamlingen Imod en anden ro i 1990 og har siden skrevet blandt andet romaner, krimier og digital litteratur. Senest romanen Folkets skønhed fra 2016 som vandt De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris.

Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere.

Da Mathildes stedfar dør, plages hun af spørgsmålet om hvad der vil ske, hvis hendes egen far dør ovre på den anden side af Atlanten. Vil der være nogen som ringer? Af skræk for at fortiden skal gå til grunde i hendes erindring, går hun i gang med at skrive den bog om sin far som hun altid har vidst at hun skulle skrive.
Det er historien om en far og en datter og om alt det der adskiller dem – havet, sproget og en stedmor af mytologiske dimensioner. Og om tiden der nådesløst går. En dag er vi voksne, og barndommen ligger uigenkaldeligt bag os, fuld af huller og ting vi fortryder.
Men faren er endnu levende, og datteren har masser af vilje. De mødes på hans fødeegn i Texas. Kan hun gøre slægtens sted til sit eget? De besøger slægtninge, døde som levende. Texas’ historie filtrer sig sammen med familiens. Der vokser et landskab frem. Tiden bliver langsom. De sidder på verandaen i hver sin gyngestol og ser himlen sortne ...
Lone Star er en roman om familie og tilhørsforhold og om at overvinde enorme afstande. Om at være levende og om at se og forstå – og elske alligevel.

Barsk, gribende og sprogligt skarp roman.

To brødre, en splittet familie, fantastiske skildringer af frøer, fluer og fisk, en fabelagtig historie om to drenge, der i sommeren 1914 må klare sig selv i vildmarken. Det er farverigt og frodigt, men så sker der noget, som martrer familien i generationer.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

ANMELDERNE SKREV
"Svin er en bog, der læser sig selv. Alt står på linjerne, ikke mellem dem, og alligevel står der ikke for meget: imponerende (...) Det er fantastisk at læse en bog, der handler om mænd og ved, at den handler præcis om mænd og ikke simpelthen om mennesker (...) DR bør ringe forfatteren op prontp for at lave fortællingen om til dramaserie."
- Weekendavisen

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.

VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger.

Pressen skriver:

”Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden … Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.”
– Lars Bonnevie, Weekendavisen

”Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.”
– Torben Brostrøm, Information

”I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre.
Romanen er en lille, sørgmunter perle.”
***** – May Schack, Politiken

” En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde … Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.”
– Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad

” En bog fyldt med menneskevarme.”
***** – Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen
 

Arresø har en ny farve hver dag. I denne roman leverer forfatteren en kulørt og humoristisk palet af brudstykker fra opvæksten ved den store sø. En opvækst med GRU-blade, gyserfilm og glamrock. Men også med tab og troløshed - og en magisk ring. Det hele er sandt, alt er virkelig sket. Mere eller mindre. Bogen er en selvstændig fortsættelse af den autobiografiske kortroman, Mistet herredømme. Igen møder vi den navnløse hovedperson i sommerhusområdet ved Ll. Kregme. Efter forældrenes brud er alt i forandring. Ikke mindst drengen selv, og nu venter et helt nyt liv i boligblokken. Bogen er en lang kærlighedserklæring til 1970'erne tilsat talrige referencer til kulturen og de markører, som kendetegnede tiden.

Meyerhoffs fabulerende erindringsroman udspiller sig et sted i den centrale periferi, nærmere betegnet Schlesvig/Slesvig på det kæmpemæssige psykiatriske hospitalsområde.

I centrum den påståelige psykiater-far, som leder ”anlægget” og bor der med sin kone og tre drenge. Lille Joachim lærer, at grænsen mellem ”syg” og ”normal” er flydende, barndommen er lykkelig, selv om brødrene behandler ham som Klodshans og i lighed som faderen oftest trækker sig ind i deres private verdener. Joachim gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne” på anstalten. De bliver hans legekammerater, bl.a. Klokkeren, der lader drengen sidde på sin skulder, mens han svinger med sine gigantiske klokker – indtil Klokkeren en dag forsvinder, fordi han har gjort ”noget”.

Meyerhoffs gennembrudsroman er morsom, ja hylende skæg, men gør ikke noget videre for at være det.

I Smålanger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

Vi tog op med mor er opfølgeren til Karin Smirnoffs roste romandebut Jeg tog ned til bror. I sin særegne og energiske prosa fortsætter hun sin menneskevarme beretning om Jana og livet i de nordsvenske landsbysamfund.