Før vi sætter os ind i bilen, går vi alle fire på stranden og vinker, de andre skal blive lidt endnu og har allerede installeret sig på tæpperne. Vi ses, siger jeg til Asta og Marie, bliver pludselig forlegen og kan allerede mærke et andet liv lægge sig imellem os, frygten for, at jeg ikke vil efterlade et aftryk, der er kraftigt nok til at opretholde vores venskab, til vi ses heroppe igen.
Et sommerhus i Sejerøbugten. En pige på tærsklen til teenageårene. Bål på stranden og et ros af børn over bakkerne og gennem skoven. Sommerhusvenskaber, der for hver ferie skal fornyes. Øjeblikke af længsel, eufori og bristede illusioner.
