Søgeresultater: 9

Indlevende og humoristisk roman om at være dreng og blive bare en lille smule voksen. Morten Ramsland Sumobrødre er et billede af en sumobrors på én gang brutale og uskyldige verden.

Året er 1981, stedet er Paradishaven, et rækkehuskvarter i Odense, hvor 11-årig Lars bor med sin familie. Det meste af tiden tilbringer han med sine kammerater. De spiller tennis med skrubtudser. De laver mærkelige ting med hunde. De leger sumobrydere bag nedrullede gardiner. Men først og fremmest tæver de de små og er på evig flugt fra de store. For Paradishaven er ikke noget paradis. I kvarteret hersker én lov, og den hedder tæsk.

Men Lars får af en række syner, som får spørgsmål til at trænge sig på: Hvorfor må han ikke se sine bedsteforældre? Hvorfor ligger far indimellem lammet på stuegulvet og stirrer op i luften med vilde øjne? Små og store skeletter rasler ud af skabet. Og Lars får andre ting at slås med.

Pressen skriver:

»Sumobrødre er en formidabel hyldest til den livskraft og det anarki, som raser i årerne på alle sunde knægte. En roman, der rammer sit miljø og sin tid på kornet. Ramslands stærkeste bog til dato.«
***** - Ekstra Bladet

»Sumobrødre bekræfter Morten Ramslands plads i superligaen blandt danske samtidsforfattere ... den allervigtigste ingrediens i Hundehoved, nemlig det vidunderligt humoristiske og fandenivoldske sproglige overskud, genfindes i Sumobrødre. Hvad Ramsland også evner i den henseende er med fuld indlevelse at kunne fremstille begivenhederne fra børnehøjde.«
***** – Børsen

»En kvalificeret kuldsejling. «
***** – Jyllands-Posten
 

»Beskrivelsen af drengevoldens nådesløse logik, og nødvendighed for udforskningen af det mystiske, truende liv, er blændende. «
**** – Berlingske Tidende
 

»En levende og overbevisende skildring af et usentimentalt drengeunivers. «
– Information
 

»En stærk roman ... Ramslands helt egen rå poesi.«
– Kristeligt Dagblad
 

»Et mesterligt psykologisk studium i barnesindets irgange.«
***** – Nordjyske Stiftstidende
 

»Fascinerende roman ... Det er utroligt godt skuldret at fortælle en så dyster historie med så megen humor. «
***** – MetroXpress

***** – Politiken

Bjørneklo er fortællingen om drengen Ulf, der vokser op i en familie uden nogensinde at føle sig hjemme. Stine Askov levendegør med fin og rå intensitet drengens begavelse, hans indestængte vrede og skrumlen rundt i en familie, der ikke forstår ham og derfor heller ikke påskønner hans særlige tilgang til verden omkring sig.

I den sidste af de tre bøger om Nuka og Arsuk får deres søn Minik ordet - vi ser verden gennem hans øjne - får hans syn på sin far og kæresten og på sin mor - er med i hans oplevelser. Minik har boet hos sin mor, mens hun gik på gymnasiet. Men nu skal hun til Nuuk for at læse til sygeplejerske, så Minik er flyttet ind hos sin far. "Når snefnug danser" er en fortsættelse af "Ravnen flyver lavt" og "Hudens tynde is", men kan læses som en selvstændig roman.

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.
I "De uværdige" tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen (f. 1954) har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen "De usynlige". Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Det er efteråret 1967, og lille Andreas kommer til verden. Ænderne svømmer på dammen i Bad Nauheim, og Andreas erindrer sine første tre år. Et sandt paradis; et liv hvor han stort set kun er sammen med sin oldemor – et liv uden mennesker og uden begrænsninger. Men så kommer indflytningen i familiens nye, store hus, som er blevet bygget på et hjørne af familiefirmaets grund, dér hvor der før stod æbletræer. Det store hus bliver nu centrum for barnets liv, og snart er lille Andreas på flugt. Han flygter fra næsten alt: fra køkkenets skarpe neonlys, fra de endeløse aftensmåltider, fra den uforståelige bordbøn, fra den mørke kælder og fra de andre familiemedlemmer. Faktisk vil lille Andi helst bare være alene, og i lang tid taler han ikke og har ingen kontakt med sin omverden. Andreas bliver undersøgt af en hel stribe læger, der med stigende bekymring betragter ham – uden at kunne stille andet end forkerte diagnoser. Da drengen bliver gammel nok til at tage trappen, flygter han ned i kælderen til brorens modeljernbaner og rumskibe. Her kan han finde en smule fred, mens søsteren får husets mure til at skælve.

"Svin" er en moderne slægtskrønike om to brødre, som kastes i vidt forskellige retninger gennem livet – den ene som dødsdromkører i et omrejsende tivoli, guitarist i et danseband og flittig gæst på de brune værtshuse, den anden som driftig svinefarmer.

Da Helge og Claus i 1968 mister deres mor, rives tæppet væk under familien. Deres far har svært ved at magte både familielandbruget og drengene, og de to brødre forsøger på hver deres måde at klare sig gennem tabet.

Over fyrre år følger vi de to drenge blive mænd og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen. Alt imens forandrer verden sig omkring dem, og livsformer og værdier opløses. Med sig har de den fælles barndom og ikke mindst opgaven med at holde den svære balance mellem at være mand – eller svin.

ANMELDERNE SKREV
"Svin er en bog, der læser sig selv. Alt står på linjerne, ikke mellem dem, og alligevel står der ikke for meget: imponerende (...) Det er fantastisk at læse en bog, der handler om mænd og ved, at den handler præcis om mænd og ikke simpelthen om mennesker (...) DR bør ringe forfatteren op prontp for at lave fortællingen om til dramaserie."
- Weekendavisen

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.

VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger.

Pressen skriver:

”Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden … Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.”
– Lars Bonnevie, Weekendavisen

”Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.”
– Torben Brostrøm, Information

”I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre.
Romanen er en lille, sørgmunter perle.”
***** – May Schack, Politiken

” En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde … Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.”
– Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad

” En bog fyldt med menneskevarme.”
***** – Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen
 

Arresø har en ny farve hver dag. I denne roman leverer forfatteren en kulørt og humoristisk palet af brudstykker fra opvæksten ved den store sø. En opvækst med GRU-blade, gyserfilm og glamrock. Men også med tab og troløshed - og en magisk ring. Det hele er sandt, alt er virkelig sket. Mere eller mindre. Bogen er en selvstændig fortsættelse af den autobiografiske kortroman, Mistet herredømme. Igen møder vi den navnløse hovedperson i sommerhusområdet ved Ll. Kregme. Efter forældrenes brud er alt i forandring. Ikke mindst drengen selv, og nu venter et helt nyt liv i boligblokken. Bogen er en lang kærlighedserklæring til 1970'erne tilsat talrige referencer til kulturen og de markører, som kendetegnede tiden.

Meyerhoffs fabulerende erindringsroman udspiller sig et sted i den centrale periferi, nærmere betegnet Schlesvig/Slesvig på det kæmpemæssige psykiatriske hospitalsområde.

I centrum den påståelige psykiater-far, som leder ”anlægget” og bor der med sin kone og tre drenge. Lille Joachim lærer, at grænsen mellem ”syg” og ”normal” er flydende, barndommen er lykkelig, selv om brødrene behandler ham som Klodshans og i lighed som faderen oftest trækker sig ind i deres private verdener. Joachim gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne” på anstalten. De bliver hans legekammerater, bl.a. Klokkeren, der lader drengen sidde på sin skulder, mens han svinger med sine gigantiske klokker – indtil Klokkeren en dag forsvinder, fordi han har gjort ”noget”.

Meyerhoffs gennembrudsroman er morsom, ja hylende skæg, men gør ikke noget videre for at være det.