Søgeresultater: 18

Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?

Karl Ove flytter til Bergen for at gå på Skrivekunstakademiet. Det bliver en gedigen skuffelse; han vil så meget, forstår så lidt og lykkes ikke med noget af det, han laver. Med et tilsyneladende fuldstændig uforståeligt gåpåmod fortsætter han med at skrive og læse. Flere af de mennesker, han kender og omgås, får deres manuskripter antaget på forlag og debuterer som forfattere. Karl Ove begynder at tænke, at han selv kan blive en habil litteraturskribent, men næppe nogensinde kunstner. Men skrivningen ændrer sig, og forholdet til verden omkring ham ændrer sig også.

MIN KAMP 5 er en roman om nye, stærke venskaber og om et alvorligt kærlighedsforhold, lige indtil romanen igen når frem til det eksistentielle omdrejningspunkt, som måske er den afgørende drivkraft for seksbindsværket: Faren dør, Karl Ove debuterer som forfatter, og alt bryder sammen.

I det anmelderroste selvbiografiske romanværk MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård i seks bind sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennesker, han har omkring sig. Værket har vakt stor opmærksomhed i hjemlandet og har udløst en debat om, hvor tæt på man kan gå i beskrivelsen af hverdagen og de mennesker, der befolker den.

MIN KAMP, bog tre, er en roman om barndom.

En familie på fire, mor, far og to drenge flytter til et hus i et nybygget villakvarter på Sørlandet. Det er i starten af 1970’erne, børnene er små, forældrene er unge og fremtiden ligger åben for dem. Men på et eller andet tidspunkt begynder den at lukke sig, og tingene ændrer karakter. Hvem eller hvad er det, der ændrer sig?

MIN KAMP, bog tre, beskriver verden set med barnet Karl Oves øjne. Børn og voksne lever side om side, men mødes aldrig rigtigt. Venskaber, piger, skolens forunderlige univers og de pludselige og umotiverede stemningsskift i familien observeres og sanses i forsøget på at nå til en forståelse af verden og det, der ligger bag.

Pressen skrev om bog et og bog to:
"Knausgårds roman er ren læsefryd..." - Politiken
"Ingen andre steder i nyere nordisk litteratur er den moderne mand så kompromisløst og prøcist beskrevet som her. På samme tid et klynkende og kuet bløddyr og en knoklende selvcentreret fantast. Fremragende simpelthen!" - Ekstra Bladet

"Denne gang lader Knausgård det gå ud over konen, svigermoren, svenskeren og selvfølgelig sig selv. Det er mesterligt gjort, måden han ofrer alt på." - Weekendavisen

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.
I "De uværdige" tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen (f. 1954) har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen "De usynlige". Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Foråret 1986 drømmer Syvert Løyning, en ung mand på nitten år fra Sørlandet i Norge, om sin afdøde far. Det er, som om faren vil ham noget. Men hvad? Han begynder at undersøge farens liv. Sporene fører ham til Sovjetunionen.
I nutidens Moskva bor og arbejder Alevtina Kotov, som er biolog og læge og stærkt optaget af spørgsmålet: Hvor kommer livet fra og hvad er det egentlig? Da hun bliver kontaktet af sin norske halvbror, tager hendes liv en ny drejning.
"Ulvene fra evighedens skov" er en selvstændig efterfølger til "Morgenstjernen" og præcis som denne, er det en roman om hverdagen og det lille liv, som det udspiller sig samtidig med at mørke kræfter i verden begynder at hærge menneskeheden.

Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er udgivet på 36 sprog, og han er blevet tildelt en række store litterære priser, blandt andet Kritikerprisen, Brage-prisen, Gyldendalprisen, Die Welts litteraturpris, Wall Street Journal’s Innovator Award for Literature, Sunday Times Award for Literary Excellence, Austrian State Prize for European Literature og Svenska Akademiens nordiske pris samt H.C. Andersen-prisen.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

Noget der hjælper er en roman om tab og venskaber, om indre styrke og om en ung piges seksuelle opvågning. Bogens klare og afdæmpede sprog tegner et smukt portræt af en sårbar og selvstændig ung kvinde, som med et rigt indre liv og en fintfølende interesse for naturen går sine egne veje mod sammenbrud og frigørelse. Mona Høvring har udgivet tre romaner, blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2013 og har udgivet 5 digtsamlinger. “Der er noget usædvanligt forførende og berusende over måden, Mona Høvring skriver på” MORGENBLADET “Nøjagtig, glasklar og med et så intenst, næsten meditativt, sprog, at hun nærmest hensætter læseren i en slags rus” DAGBLADET

"Et sted i det østlige Tyskland løber din farfar tværs over en slette; jeg er begyndt at blive bange for, at han aldrig kommer hjem …"

Sådan står der på det postkort Asgers farmor sender til hans lejlighed i Amsterdam efter flere års tavshed. Det står klart, at Asger må vende tilbage til Danmark for at tage afsked med sin døende farmor, familiens historiefortæller, som nu kun overlever på de dåser med frisk luft, der hver uge ankommer fra hjemstavnen Bergen. Nu er det op til Asger at samle familiefortællingernes mange tråde og måske finde den skat, der ifølge farmoren ligger nedgravet et sted på parcelhusgrunden. Den forunderlige skattejagt i slægtshistorien fører os blandt andet til Asgers farfar, den norske styrmandssøn Askild, som først bliver smugler og siden maler, og den engleagtige, motorcykelkørende mormor. Senere møder vi Askilds ældste søn Niels, der tilbringer det meste af barndommen i et skab under vasken, indtil hans udsædvanlig store flapører opfanger en ganske særlig stemme fra fortiden. Et sted i fortællingernes mørke lurer også det frygtelige hundehoved, som har holdt Asger fra at rejse hjem så længe.

Hundehoved er en fyrig og varm slægtsroman og en forrygende opdagelsesrejse i tiden fra 30'erne til i dag. Den er trykt i mere end 150.000 ekesemplarer og solgt til udgivelse i 15 lande. Den er blevte hædret med Boghandlernes Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris og P2 Romanprisen.

Pressen skriver:

"Et stort VUF! til Ramslands afbulerende roman."
– Berlingske

"En af de bedste løgnehistorier, jeg har hørt. Tempoet er højt, og historien er både svævende og jordnær komik. Morten Ramsland har bare at gi' hals igen og igen."
– Ekstra Bladet

”Ramsland skriver litteraturhistorie med Hundehoved.”
– Johannes Møllehave

"Fremragende løjet."
– Aftenposten, Norge

"Hundehoved er ikke endnu en slægtsroman. Den er slægtsromanen slet og ret, en bog som for min skyld bare kunne blive ved og ved."
– Stern, Tyskland

De usynlige er en familiesaga, et stykke Norgeshistorie og ikke mindst en stærk og rørende coming-of-age-fortælling.

Ingrid vokser op på en ø i begyndelsen af det 20. århundrede. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere.

Pressen skriver:

»De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«
- Klaus Rothstein, Weekendavisen

»Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«
*****- Søren Kassebeer, Berlingske

»Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. […] Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«
*****- May Schack, Politiken

»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. […] Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«
- Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.

I romanværket Min kamp udforsker Karl Ove Knausgård nådeløst og selvudleverende sit eget liv, sine ambitioner og svagheder, sin usikkerhed og tvivl, sine relationer til venner og tidligere kærester, kone og børn og forældre. Det er et værk, hvor livet beskrives i alle dets nuancer, fra de afgørende, rystende øjeblikke til hverdagslivets mindste detaljer. Det er også et risikabelt projekt, hvor grænserne mellem det private og det offentlige overskrides, ikke uden omkostninger for forfatteren selv og de mennesker, der beskrives.

I sjette og sidste bog handler det om realiseringen af værket: om udgivelsen af de tidligere bind og omstændighederne i forbindelse med dette, om litteraturen selv og dens forhold til virkeligheden.
Karl Ove Knausgårds roman er en af de seneste års mest omdiskuterede bøger. Den har fået flere prestigefyldte priser og skabt debat langt uden for hjemlandet Norges grænser.

"Der var engang en barndom" består af en lang række erindringsglimt fra journalist og forfatter Georg Metz’ barndom i efterkrigstidens Danmark med en mor, der hele tiden er splittet mellem sit nye land, Danmark, og sit fødeland, Sverige, og en far, der arbejder i et ministerium med noget, sønnen ikke forstår.

Bogen er et drømmende og eftertænksomt indblik i barndommens land, der på den ene side altid er i vores erindring som en del af os, og på den anden side er væk for altid. Georg Metz (født 22. december 1945) er en prisbelønnet dansk journalist, redaktør, kommentator, forfatter og foredragsholder. Georg Metz har en lang journalistisk karriere bag sig, hvor han blandt andet har været vært på TV-Avisen på DR og chefredaktør på Dagbladet Information.