Søgeresultater: 11

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

SAND er historien om den 50-årige Stig, der aldrig har gjort det godt for sig selv. Sådan tænker familien om ham. Skrivedrømme er aldrig blevet til virkelighed. Han arbejder i en papirforretning i London og ser ikke meget til sine nærmeste. En dag ringer hans mor og beder ham komme hjem for at hjælpe hende med at sælge familiens sommerhus på Læsø. Da Stig vender tilbage til Læsø, møder han igen den historie, som knytter sig til stedet. Men også nye muligheder for at begynde på en anden måde. Den sande historie om Stig er nemlig, at mødet med dem, han ellers havde forladt, nu kan ændre alt. JØRGEN BØRGLUM LARSEN, f. 1950, cand. theol. og forfatter til en række romaner og novellesamlinger.

Nia har aldrig vidst, at hun er adopteret, men det går op for hende, da hun finder et udkast til et brev i skraldespanden. Brevet er til Nias biologiske mor, der tilsyne­ladende sidder i fængsel for drabet på sit eget barn. Tilværelsen braser sammen om ørerne på Nia, og hun rejser til Australien for at finde sandheden om sig selv og sit ophav. KUN EN KLADDE er en gribende og gåde­fuld fortælling om adoption, identitet og om forholdet mellem mødre og døtre. Samt en mu­lig løsning på en virkelig kriminalgåde.

Anna taler ikke med sine forældre og er lige flyttet fra sin eks. Hun orker ikke, at hendes mor nu river op i fortiden. Isabella har lovet sin engelske mand, at de skal have et barn. Men så inviteres hun til mindefest for sin gymnasieveninde hjemme i Danmark og møder samtidig David. Ems liv i Moskva med mand og børn ville være perfekt, hvis ikke hun lige var blevet mindet om det forfærdelige og helt utilgivelige, hun har gjort. Da de tre kvinder modtager en invitation til mindefest, bliver de konfronteret med fortiden og de hemmeligheder, de hver især bærer på. For hvad skete der egentlig den aften i juli for 15 år siden? BAG OS LIGGER SANDHEDEN er en historie om de dybe følelsesmæssige spor efter en tragisk hændelse. Det er en fortælling om at miste sig selv og fare vild i livet, men også om familie, venskab og muligheden for at starte forfra.

NÆSTEN er en smuk og barsk fortælling om skæbner i Europa, Afrika og Mellemøsten, der krydses på tragisk og forunderlig vis i de store flygtningestrømmes tid. En roman om sorg, længsel, kærlighed og menneskelighed. Om at være et lille hjul i en enorm maskine, om at overleve og at finde en mening i mørket før daggry. Om sprækker af håb i det inferno, mennesket har skabt for sig selv.

København, forår, 1945. Den danske modstandsbevægelse er i knæ. En række af de ledende danske frihedskæmpere sidder fanget i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset i København, hvor de dagligt udsættes for tortur. Med mindre englænderne løber den enorme risiko, det er at bombe midt i en venligtsindet storby, risikerer hele den danske frihedsbevægelse at bryde sammen. Nazisterne frygter, at Royal Air Force vil angribe, og har derfor placeret fangerne som menneskelige skjold øverst oppe på 6. sal – og dermed gjort angrebet næsten umuligt.
Den unge københavner Asta vil helst holde sig på afstand af krigen, leve sit liv med job, familie og veninder, og drømme om den store kærlighed. Men krigen presser sig på. Og en voksende følelse af skyld.
Modstandsmanden Harald har for længst valgt side. Harald er ikke nogen helt, men efter tyskerne skød hans bror, har krigen besat hans sind.
Langt væk – på den engelske østkyst – bliver den unge Royal Air Force-pilot Edward sendt på en mission, der er så kompliceret og risikabel, at den bliver betegnet som en af de vanskeligste under hele Anden Verdenskrig: bombningen af Shellhuset i København.
Og midt på Frederiksberg – på den traditionsrige franske skole – insisterer lærerinden Benedikte på, at krigens vanvid ikke skal fylde noget i skolens hverdag. Her hersker orden, bøn og disciplin – her er man endnu lykkeligt uvidende om, at skolen snart vil blive centrum for en af de største tragedier i nyere dansk historie.
Det er den 21. marts 1945. Krigen er slut om få uger. 26 modstandsfolk sidder fanget i Shellhuset. Over 500 mennesker er samlet på Den franske skole, heriblandt 34 katolske nonner, otte civile lærerinder og 482 børn. Og 1200 kilometer væk letter 51 engelske fly med kurs mod København – forude venter en af danmarkshistories mest afgørende dage.
Romanen bygger på en lang række interviews med mennesker, der havde de voldsomme begivenheder i foråret 1945 helt inde på kroppen – men er en fri gendigtning af katastrofen.
Lydbogen er beriget med musik og lydeffekter af Jacob Tesch.

Der er ingen afsender på den pakke, der lander på Lorettas skrivebord en snekold morgen i London. Pakken indeholder en bog, og da hun åbner den, stirrer hun direkte ind i sin barndoms landskaber: Minder, hun egentlig kun selv burde kende til, udfolder sig på siderne i detaljerede blækstreger. Hun tager det som et livstegn fra sin bror Carl og rejser hovedkulds tilbage til København. I København træder Loretta lige ind i alt det, hun har gemt sig for de sidste femten år. Hendes mor er som altid tavs og utilnærmelig, mens mormoren, operadivaen Hayden, gør et sidste anstrengt forsøg på at redde familiens knudrede tråde ud. Midt i vinterens stilhed larmer de ubesvarede spørgsmål: Hvorfor har ingen hørt fra Carl, siden han forsvandt i Canada? Og ikke mindst: Hvem er den mand, der en sen aften falder ud af hendes køleskab og gør hende mærkelig lykkelig? En fabulerende roman om mennesker, der forsvinder ud af ens liv, mens andre nærmest kommer dumpende ned i det, og om to familier, der mødes tværs over Nordsøen.

Michael Brenners tilfældige møde med ghettoen bliver startskuddet på hans til dato mest komplicerede mission med tråde tilbage til brændpunkter fra hans professionelle militærkarriere.
Hans seneste efterretningsmission i Kenya blev måske kompromitteret – og et politisk magtspil havde vist sig i skyggerne. De kenyanske medier fremhævede, at moderens død blev politisk dysset ned. Dette forhold og mødet med den mørke erotiske ulandsfrivillige læge Karen hvirvler Michael ind i en følelsesmæssig og eftertænksom odyssé, da han drager tilbage til familiens kenyanske kolonihistorie og landsted i Nairobi.
Faderen er tidligere britisk general og er nu rådgiver for Natos militære ledelse. Faderens højteknologiske firma, Compita, arbejder på en banebrydende opfindelse, der vil revolutionere menneskeheden og tilbyde et digitalt liv efter døden.
Fundet af et ukendt grundstof i Kenyas højland fører til et dramatisk opgør mellem fortidens magtfulde adelsslægter i landet og en involvering fra de herskende techgiganter fra Silicon Valley. Jan Christensen (f. 1963) har i tre årtier arbejdet i teleindustrien med roller i samspillet mellem ledelse, forretning og teknologi. Han bor i Roskilde, hvor livet som globetrotter og familiefar får næring gennem hans nysgerrighed på mennesker, kultur, naturen og videnskab. Som forfatter er hans store inspirationskilder Haruki Murakami og Harlan Coben.

I år 1003 stævner jarl Arnulf Ulveblod på hævntogt med Svend Tveskæg. Den engelske kong Æthelred har beordret alle danere i England dræbt, og overfaldet skal gengældes blodigt. En vældig flåde samles, og Arnulfs kampbrødre fra Jomsborg deltager tillige med norske og svenske krigere. Forbund og troskab spændes hårdt i de heftige begivenheder, og Arnulf får brug for al sin erfaring, da ansvaret vokser. Det er ikke let at holde fodfæstet som jarl og fosterfar for kong Svends unge sønner. Når det største skal forsvares! Danehævnen er niende og sidste bind i Arnulf sagaen.

I "Violinmageren" fortæller Edvard Hoem historien om sin tiptipoldefar, der deltog i Slaget på Reden. Romanen er en historisk-dramatisk og stærk eksistentiel fortælling om Lars, der befandt sig på det forkerte sted på det helt forkerte tidspunkt i historien.
Lars drømmer om at slippe væk fra den lille vestnorske bygd, hvor han er vokset op og blive skipper på egen skude, men alting hænder ganske anderledes.
Napoleonskrigene er brudt ud, og Danmark-Norge er igen skævt på tidsaksen. Lars kommer ikke ud at sejle, men bliver indkaldt til session og udskrevet til marinen. Sammen med over 50 norske bønderkarle marcherer han til København – for englænderne blokerer havene – og deltager 2. April 1801 i Slaget på Reden.
Senere bliver han taget til fange og tilbringer fem år på "Brave" i Plymouth-bugten, hvor han af Monsieur Jean, en fransk medfange, lærer at bygge violiner.
Hjemme i Christiansund møder han Gunhild med hvem han får 7 døtre, og selv om hans valg af profession er usikker og må suppleres af indtægter fra klipfisken, lever han resten af sit liv som violinbygger i en lille vig i skærgården.

Edvard Hoem er født i 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Han har fire gange været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris, og han har skrevet bøger indenfor de fleste genrer – lyrik, en biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans slægt, hvor "Høstkarl i himlen" er første bind, er blevet modtaget med begejstring både af anmelderne og af læserne. Serien har han på en måde forlænget bagud med "Jordemoder på jorden" og "Violinmageren". Edvard Hoem modtog i 2020 Brage-prisen, den største litterære udmærkelse i Norge.

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing på sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet.