Søgeresultater: 183

En kvinde er flyttet tilbage til sit barndomshjem for at passe sin svagelige mor. Morens stemme er næsten forsvundet, benene kan ikke bære hende længere, men alligevel udgår der en voldsom kraft fra hende. En dag kommer kvindens datter uventet på besøg. Hun bærer på et mørke, og alt ændrer sig.
"Fuglene under himlen" er en fortælling om tre generationer af kvinder og er en udlægning af en moderne Solveig fra "Peer Gynt". Teksten danner desuden forlæg for den musikalske forestilling "Venter", opført i Bergen og København foråret 2019. Karl Ove Knausgård (f. 1968) debuterede som forfatter i 1998. Hans bøger er oversat til over 35 sprog og har taget verden og læserne med storm. Han har modtaget en række litterære priser, blandt andet Det svenske akademis nordiske pris 2019.

Mens Torunn Neshov er på gården på Byneset hos sin far, Tor, tager han livet af sig ude i grisestalden. Torunn kæmper videre med at drive gården og får hjælp af den unge afløser Kai Roger. I køkkenet sidder hendes gamle farfar og kan ikke meget andet. Margido er travlt optaget af at modernisere og udvide sin bedemandsforretning inde i Trondheim blandt andet med et kistelager i gårdens lade. I København har Erlend og hans kæreste Krumme vilde planer om at indrette feriebolig på Neshov. Det hele spidser til i de hede sommerdage, da familien mødes for at samle trådene. Og Torunn står centralt i alle de andres planer for fremtiden.

”Humor og parodisk lethed balanceret med tyngde og tænksomhed plus religion over for et individuelt menneskeansvar. Det er opskriften på Anne B. Ragdes sympatiske saga.”
- Weekendavisen

”En stor læseoplevelse … Anne B. Ragde skriver levende og skildrer personernes liv på en fordomsfri og loyal måde.”
- Børsen
 

Henning Juuls liv drejer sig kun om at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. Sporene, Henning følger, dukker op i den sag, Nora arbejder med, og snart befinder de sig begge på farlig grund. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der har tråde tilbage til Anden Verdenskrig.

29. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Saga Simon var en af Isfolkets udvalgte, og da hun fik at vide, at slægten i Norge trængte til hendes hjælp, drog hun straks af sted på den strabadserende færd mod Gråstensholm. Skæbnen ville, at hun fik to mystiske og smukke mænd som sine ledsagere. Den ene blev snart vild af begær efter Saga, og det var tvivlsomt, om den anden var stærk nok til at forhindre en katastrofe ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Når alt kommer for en dag er femte bog i fortællingen om Wintherdynastiet.
En fremmed banker på døren hjemme hos enkefru Mathilde Skjønberg. En banken, som vil vende op og ned på både enkefruens og familien Winthers tilværelse. Men er den fremmede, smukke Anna den, hun udgiver sig for at være?

Nordnorge i 1980’erne: Efter mange år i USA vender Aapa, der har kvenske rødder, hjem til sin barndomsby i Finnmark. Hun er ansat i olieindustrien og skal hjem og lave en reklamefilm om olieboring i Arktis. Gensynet med Ishavet, dyrene og menneskene i området åbner op for Aapas og byens traumatiske fortid, der blotlægges stykke for stykke. Husker Aapa rigtigt, når hun mindes den voldsomme ulykke på havet og sin nu afdøde mor? HAVETS HUKOMMELSE er en enestående fortælling om Norsk Lapland i 1980’erne, områdets kvenske og samiske mindretal, olieindustriens boringer, der skaber ubalance i det arktiske hav, og de første spæde forsøg på at beskytte naturen.

Min kone sætter bilen i gear og spørger, hvorfor jeg lyver om, hvor vi bor. Hvem var han? siger hun og bakker ud af parkeringspladsen. Bare kør, siger jeg. Den gode ven er en roman, hvor vi i løbet af et par efterårsmåneder i 1987 følger en 11-årig dreng. Anden del af historien foregår i 2013, hvor hovedpersonen er blevet gift og er blevet far til to sønner. Fra august til november 1987 sker der noget med drengen. Han bliver mobbet af klassekammeraterne, men der sker også noget andet i disse måneder. Han bliver undvigende og stille. Han vil ikke længere gå til spejder eller i skole. Han gør alt for at undgå at forlade hjemmet og spiller ofte syg. Hvad skete der egentlig? Vi møder den voksne mand, da hans hverdag og familieliv truer med at glide væk fra ham. Hvordan ser man på sine børn, når man selv bærer på en særlig indsigt i barndommens sårbarhed?

Fængslende historisk roman og kærlighedshistorie fra 1800-tallets barske og fattige Nordnorge om den smukke og stærke kvinde, Brita Caisa

Varg Veum er på vej hen til sin bil, da han med nød og næppe undgår at blive kørt ned af en bilist, der tilsyneladende styrer direkte imod ham og efterfølgende forsvinder i mørket i retning mod byen. Oplevelsen får ham til at tænke på to dødsannoncer han har læst indenfor de sidste måneder. To af mændene som har sonet en dom i en overgrebssag, som Varg Veum selv i en kort periode var fejlagtigt sigtet i, er omkommet på måder, som politiet har defineret som ulykker. Veum får nu mistanke om at dette kan være noget langt mere alvorligt end tilfældige dødsulykker. I så fald står han måske selv på den samme dødsliste …

Med frygt for eget liv som drivkraft giver Varg Veum sig i kast med at undersøge gerningsmænd og ofre i den gamle sag. Et nyt dødsfald forstærker hans mistanke, og efterforskningen bringer ham på sporet af nye brutale ugerninger og en ukendt hævner derude i mørket.

Der er en rytme i unge Paulas liv, som giver barndommen en klarhed – måltiderne ved bordet derhjemme, skiturene i fjeldet, somrene i hytten, besøgene hos mormor på øen. Mor, far, søster og bror er de vigtigste mennesker i hendes liv. Og så har hun Karen, som er Paulas bedste ven. Roen brydes den sommer, hvor Paula opdager en bunke breve, som moren har skrevet til mormoren. Familielivet, som beskrives i brevene, er ikke til at genkende, de er fulde af løgn. Morens forstillelse er et chok for Paula. Hvordan skal hun leve med det, hun pludselig ved? Hun står på tærsklen til at blive voksen, og verden åbner sig for hende som et forfærdeligt og samtidigt vidunderligt sted. Hun vil ikke begynde at lyve om sit liv.

”Norske Sandra Lillebø romandebuterer med en bog, som balancerer mellem respekten for hendes psykisk syge mor og sit eget behov for at formulere og dele sin smertefulde erfaring.”– Information. Tingenes tilstand er et opgør med en psykisk syg mor. Den er et åbenlyst sorgarbejde og en ubitter erkendelsesproces, der fører frem til, at forfatteren skriver sin bog og afskriver sin mor. Moren lever en forhutlet og umulig tilværelse i Glasgow og prøver med jævne mellemrum at få kontakt med Sandra Lillebø, der bor i Bergen med mand, børn, kat og orden på sagerne. Den kontakt afviser Lillebø, der selv bryder sammen, lider af angst i en grad, der får hende til at hallucinere. Men det er ifølge psykologen alligevel usandsynligt, at hun vil udvikle skizofreni som sin mor og mormor. Gennem romanens overvejelser og erindringer bliver Sandra Lillebø mere og mere afklaret med sin nødvendige udlevering af og brud med sin mor. Og i takt med at hun bliver mere afklaret med det, bløder hun op og omtaler hende med mere varme, ømhed og sorg: ”Stakkels mor”. Sandra Lillebø blev født i 1978 i Ålesund. Hun har skrevet to digtsamlinger. Tingenes tilstand er hendes romandebut. Velanmeldt norsk virkelighedslitteratur. Ny, litterær stemme.

I jødisk tradition hedder det, at mennesket dør to gange. En gang, når hjertet holder op med at slå og hjernens synapser ikke længere sender indtryk gennem nervebanerne, og så igen, når den dødes navn siges, tænkes eller læses for sidste gang. Først da er den døde forsvundet, slettet fra det jordiske liv.
Da Simon Stranger finder ud af at hans jødiske kones familie en tid boede i et hus som tidligere havde tilhørt en af Norges mest frygtede nazibødler, Henry Rinnan, beslutter han sig for at gå på jagt i historien for at genfortælle både de døde og de levendes liv, så eftertiden kan blive ved med at sige deres navne. Det bliver til en medrivende fortælling om Komissar-familien, om den berygtede Rinnan-bande, om ydmygelse og overlevelse, sammenhold og slægt og de fortællinger, vi giver videre til kommende generationer.
"Leksikon om lys og mørke" blev Simon Strangers store gennembrud. Romanen er solgt til udgivelse over hele verden og til filmatisering, og sikrede ham blandt andet den norske boghandlerpris.
"Intens, med et stærkt drive, samtidig med at sproget er næsten svævende let. Helstøbt" - VG
"Fuldtræffer om smerte og tilgivelse" - Dagbladet