Søgeresultater: 157

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig. "Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen. "Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten.
"Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

"Hvad med i morgen?" fortæller historien om en pæn, borgerlig familie bag hvis noble facade, der sker mærkelige ting... En roman om hemmeligheder og om angsten for, at der går hul på al pænheden. Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Mange af hans samfundskritiske tekster afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

I Lars Nielsens slægtsroman "Ulvegårdsslægten" føres vi igennem de skelsættende og dramatiske begivenheder i årene 1848-1864, hvor Danmark led nederlag til tyskerne, men samtidig gik fra blot et være en nation til at kæmpe sammen som en sammentømret familie.



Ulvegårdsslægten formår ligesom resten af landet at forblive tro mod sig selv og deres værdier trods de mange angreb udefra; slægten vokser, og hver nye generation repræsenterer et nyt håb for fremtiden. Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Jakob Knudsens roman "To slægter" tager udgangspunkt i hans egen opvækst som præstesøn. Omkring treårskrigen i 1840’erne skildres to jyske slægter, der begge er lige typiske, men vidt forskellige fra hinanden. Jakob Knudsens roman giver et rammende og realistisk billede af 1800-tallets Danmark på godt og ondt. Jakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Tredje og sidste del i romanserien om familien Bertrams oplevelser i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Oplevelser, som viser sig at være skelsættende og ikke mindst ødelæggende for de fire familiemedlemmer. Når krigen er forbi - en serie om en familie i opbrud Ebba Torstenson (f.1924) er en dansk forfatter, dramatiker, forlægger og journalist født i Mariager. Hun debuterede i 1950 med romanen "To mennesker", og udgav de efterfølgende fire årtier 30 bøger, der tæller alt fra romaner til noveller og digte, fra dramaer til essays og erindringer, foruden de artikler, hun skrev sideløbende med sin forfatterpraksis. Kærligheden som et grundvilkår i tilværelsen er sammen med skildringer af kvindelige eksistensproblemer omdrejningspunktet i en stor del af forfatterskabet. Ebba Torstenson har modtaget blandt andet Statens Kunstfonds arbejdslegat og engangsydelse flere gange i løbet af sit forfatterskab, ligesom hun i 1964 modtog Frøken Suhrs Forfatterlegat.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

To brødre vokser op i årtierne efter 2. Verdenskrig. Deres far har været leder af modstandsbevægelsen i Frederikshavn og har måttet foretage nogle valg, der forfølger ham, og som han ikke kan tale om.

Poul har passet på sin mor, mens faren var under jorden, og føler stadig et stort ansvar for hende og sin forsigtige lillebror, Jens. Men som 15-årig får han nok og stikker til søs, og den 12-årige Jens er nu alene på hjemmefronten, da faren pludselig forsvinder og efterlader ham og moren husvilde og alene i et lånt sommerhus.

Vi er brødre er en familiefortælling om fædre og sønner, om det ambivalente forhold mellem den følsomme drømmer Jens og den vrede aktivist Poul, om deres splittelse og længsel efter at gøre en forskel i en verden under hastig forandring

Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger og forræderi.

Da en IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, omkommer størstedelen af passagererne. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvensene af MV Buckinghams forlis, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner.

Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han sætter dermed sit eget liv i fare.

I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha. Lord Jeffrey Archer, født 1940 i London, England, har solgt 330 millioner bøger verden over. Archer er en mesterlig historiefortæller og holder læseren fanget med plottwists og cliffhangers.

Huset føles som det perfekte sted for dr. Louis Creed. Vidtstrakt, gammelt og hyggeligt. Et sted, hvor familien kan falde til ro, hvor børnene kan lege og gå på opdagelse. Maines bakker og marker er flere verdner væk fra Chicagos smogfyldte, farlige gader. Bag huset løber en sirligt holdt sti, som generation efter generation af lokale børn har betrådt på vej ind i skoven for at begrave døde kæledyr. Alvorsfulde børneansigter, højtelskede husdyr. Et trist sted, ja, men det kan umuligt være farligt, være noget, der trænger ind i drømmene og tvinger dig vågen, badet i angstens sved – kan det?

Pietro kommer fra Milano, Bruno er vokset op ved foden af Monte Rosa. Da Pietros forældre lejer et lille hus i bjergbyen Grana, møder de to drenge hinanden første gang, og langsomt og næsten ordløst går de et stærkt venskab frem i bjergenes vildsomme terræn. Bjergene vækker relationerne, og eksistensen – Pietros, Brunos, forældrenes - sammenflettes fra drengeårene til voksenalderen. De otte bjerge er en stærk og eksistentiel dannelsesroman om venskabet mellem drenge. Paolo Cognetti er Italiens nye, litterære fænomen.

Syv perfekte dage. Så forsvandt han. MANDEN DER IKKE RINGEDE er en kærlighedshistorie, der gemmer på en hemmelighed.

Da Sarah møder Eddie, bliver de forelskede øjeblikkeligt.. Sarah synes, at hendes liv endelig er begyndt. Og det er gensidigt. Det er, som om Eddie også altid har ventet på hende. Da Eddie efter syv vidunderlige dage tager af sted på en længe planlagt ferie, tvivler Sarah ikke på, at han vil ringe fra lufthavnen, som han har lovet Men han ringer ikke.

Sarahs venner siger, at hun skal glemme ham. Men det er umuligt. Hun ved, at der må være sket noget - der må være en forklaring.

Minutter, dage og uger går, og Sarah bliver mere og mere urolig. Men så opdager hun, at hun har ret. Der er en årsag til, at Eddie er forsvundet. Og det er lige præcis dén ting, de ikke fortalte hinanden: sandheden.

Henrik vokser op i en større dansk provinsby, som søn af en dominerende dommer. Barndomshjemmet bærer præg af patriarkaten, dommeren, og det borgerskab som familien tilhører. Henrik har svært ved at finde fodfæste i livet. Blive sig selv. Være sig selv.

"Den tid den sorg" er en stærk roman om båndet mellem far og søn, et bånd, der er skabt i kærlighed, men som også forvolder dem begge megen smerte livet igennem.

Carl Bang (1928-1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen "Vandfald og vindeltrapper". Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.

Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.

Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.