Søgeresultater: 185

Genudgivelse i paperback.

Karins søster Julie skal giftes med den smukke Aleksander, og de store og lidt mærkelige familier møder hinanden. Anna, Karin og Julies mor, der er selvoptaget og i stand til at forføre en hvilken som helst mand, den fraværende og distræte fader, der har det bedst i biografens mørke og tanten, der kalder sin søn for onkel. Det meste af handlingen foregår i 90'ernes Oslo, mens et stort afsnit handler om Blom-familiemedlemmerne, der drog til New York som norske indvandrere i 30'erne.

En roman om det moderne ægteskab med barn, karriere, utroskab, smerte og angst.

Rut og Gorm bliver begge født i 1943 og mødes første gang som 9-årige. De føler straks en ganske særlig samhørighed, men de skilles uden at vide noget om hinanden.

Rut vokser op som datter af en prædikant, og hendes barndom er præget af en rigid og undertrykkende livsholdning. Som voksen flytter hun til udlandet og bliver en berømt kunstmaler.

Gorm er søn af en succesfuld forretningsmand, og hele hans liv er rettet ind mod karrieren. Ved faderens død overtager han både firmaet og elskerinden.

Igennem årene mødes de to igen og igen tilfældigt, men hver gang er omstændighederne imod dem, og de må følge hver deres vej. Deres sidste møde, det syvende, bliver skæbnesvangert.

"... En storslået og vild romantisk historie ... det er fabelagtig kærlighedsskildring om sød musik, der måske bruser ved det syvende møde! Som en rigtig symfoni efter en årelang ouverture ..."- B.T



"... endnu en væsentlig tilføjelse til et i forvejen fornemt forfatterskab."

- Kristeligt Dagblad



"Herbjørg Wassmo har skrevet en klassisk skåret udviklingsroman, der ender i kærlighed. Det syvende møde er en rørende lavmælt, stor roman. En læseoplevelse af dem man forsvinder fuldstændigt i."- Børsen



"Hvert ord er som ladet. Der slår gnister op fra teksten ... Bogen måtte gerne have været dobbelt så lang."- Jyllands-Posten Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Arv og miljø begynder med et arveopgør mellem fire voksne søskende. Forældrene har besluttet, at de to yngste søstre, Astrid og Åsa, skal arve familiens to sommerhytter, mens broren Bård og den ældste søster, historiens fortæller Bergjlot, skal kompenseres økonomisk. Et barndomssted, som alle fire børn ellers har et forhold til. Det viser sig, at hyttevurderingerne, der ligger til grund for fordelingen af arven, er langt under markedsværdien. Dér starter arvestriden, som afdækker Bergjlots personlige beretning om farens overgreb, hvorfor hun brød med familien 23 år tidligere.

Storslået norsk slægtsroman om fortidens fortielser og hemmeligheder - fra 1. Verdenskrigs franske slagmarker og 2. Verdenskrigs kz-lejre til nutiden i de ensomme norske fjelde.

I efteråret 1971 bliver et ungt norsk par dræbt i en fransk skov af en granat fra 1. Verdenskrig. Deres lille søn Edvard er sporløst forsvundet, men dukker fire dage senere op et helt andet sted i Frankrig. Hvor har han været? Og hvem har taget sig af ham?

Efter forældrenes død vokser Edvard op hos sine bedsteforældre på en gård i de norske fjelde. Da bedstefaren dør, står Edvard tilbage med en række ubesvarede spørgsmål. Hvad lavede hans forældre i Frankrig? Hvorfor begav de sig ind i den afspærrede skov? Og hvem er det, der har sendt en imponerende trækiste, som bedstefaren skal begraves i?

Jagten på svar fører den 23-årige Edvard til Shetlandsøerne og Frankrig, hvor han må grave i de mørkeste kroge af slægtens historie, der viser sig at være nært forbundet med det 20. århundredes store europæiske tragedier.

Ellinors modige valg er fjerde bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen mellem 1800- og 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

Julie er en forkælet overklasseunge, der bruger andre mennesker, som det passer hende for at nå sine mål. Da Julie mister sin far, mor og storebror i en flyulykke begynder hun at skrive dagbog – selv om hendes far sagde, at sådan nogle som dem ikke skriver. Julie har mistet lysten til at leve, men efter et totalt mislykket selvmordsforsøg begynder hun at flyverundt i verden på kryds og tværs – og opsøger farer for at finde sig selv.

En familiekrønike foldes ud i en fortryllende og uimodståelig serie om livet i den velhavende Winther-familie. Serien udspiller sig i Trondhjem mens 1800-tallet går på hæld. I Norge er en ny æra begyndt og økonomisk nedgang truer, mens arbejderklassen spirer og kvinders rettigheder styrkes. Med alt dette står gamle traditioner for fald. Vi følger kvinderne i familien Winther, både i de overdådige herskabsstuer og i de travle og sydende køkkener, men også i deres drømme, deres længsler og i deres håb for livet og fremtiden.

To brødre, en splittet familie, fantastiske skildringer af frøer, fluer og fisk, en fabelagtig historie om to drenge, der i sommeren 1914 må klare sig selv i vildmarken. Det er farverigt og frodigt, men så sker der noget, som martrer familien i generationer.

"Få den stallutrold ind, før nordlyset tager os alle sammen," hvæsede Áhkku og sendte Risten ud efter sin far, der ikke forstod at vise himmelfænomenet den nødvendige respekt. I mørket under nordlysets blafren prøvede hun med panik i stemmen og tårer løbende ned ad kinderne at indfange sin jublende far og genne ham ind i huset, før det gjorde det af med dem alle. Når folk senere i livet hørte, at Risten havde nordnorske aner, spurgte de ofte, om nordlyset ikke var et fantastisk syn. "Jo," svarede hun så og skyndte sig at skifte emne. Sandheden var, at hun aldrig havde set det. Hun var jo ikke idiot. Da Knut går fra sin samiske kone, tager han datteren Risten med og flytter fra Nordnorge til Sønderjylland. Ned til Grethe, der netop har installeret fem vietnamesiske bådflygtninge i kælderen. Blandt andet drengen, der får navnet Niels, og som Risten knytter et uopslideligt bånd til i deres fælles ensomhed. Først som voksen genser Risten sin mor - et møde som på ingen måde bliver, som hun havde forventet. Og sådan blev det er en grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse. Maren Uthaug (f. 1972) er produkt af en norsk mor, en samisk far og en opvækst i Danmark. Og sådan blev det er hendes debut som romanforfatter. Tidligere har hun udgivet Ellers går det godt, en graphic novel, der høstede udsædvanligt gode anmeldelser. Maren vandt i 2013 Politikens tegneseriekonkurrence med striben Ting jeg gjorde og har siden været fast tegner i Politikens kultursektion.

En norsk student bliver bortført i Edinburgh og et døgn senere fundet stærkt skadet og bevidstløs i floden. Hun er niece til den norske politiefterforsker Harinder Singh, der rejser til Skotland for at bistå familien. Bortførelsen ser ud til at have forbindelse til likvideringen af en stikker i Oslo et halvt år tidligere. Harinders kollega Rachel Hauge kommer på kollisionskurs med to berygtede nattelivskonger, der styrer en stor del af narkotrafikken i Oslo. Turen til Edinburgh bliver en konfrontation med Harinders egen familiehistorie, og både gamle som nye relationer er i fare for at ende fatalt.

Lea er begyndt i gymnasiet i en ny by. Hun er flyttet i egen lejlighed og har ingen venner. Hjemme på gården ligger hendes mor i sengen. Uanset hvad Lea gør eller siger, står hendes mor ikke op. For at få venner laver Lea sig om til Vilde. Kloge, sjove, seje Vilde. Vildes mor er ikke syg. Vilde bliver kærester med Halvor. Vilde kan klare alt i hele verden. Men så sker der noget, som får Vilde til at forsvinde, og som gør, at Lea ikke kan være andre end sig selv. “Højspænding livsfare” er en tankevækkende bog om ensomhed, venskab og at turde være sig selv. Bogen henvender sig særligt til udskolingen samt gymnasiet og er skrevet af Helene Guåker.

Det begynder den dag en mystisk halvlillesøster ankommer mutters alene med bussen. Hun hedder Linda, og med sig har hun en lyseblå kuffert. I kufferten ligger en brugsanvisning. På Linda. For Linda er lidt ud over det sædvanlige. Det er i Berlinmurens, præsident Kennedys og Jurij Gagarins år. Finn bor alene med sin mor i en lejelejlighed i Oslos nybyggede forstæder. Livet er at få et tv-apparat, spille mikado og bytte jernkugler med sin bedste ven, Freddy 1; men også at få og give bank. Finns hverdag er struktureret, nøjsom og håndfast socialdemokratisk. Men så kommer Linda, og tilmed flytter en gådefuld lejer ind, så der er råd til et nyt tapet. Og hos moren, der i Finns øjne er selve tilværelsens grundfjeld, spores der pludselig tegn på fortrængninger og dækmanøvrer. Det bliver et år med mange omvæltninger for Finn og mor.

VIDUNDERBARN er en roman om at blive voksen, om svigt og kærlighed og tab og håb, om at gøre sine erfaringer i en verden, der indimellem byder på barske løsninger.

Pressen skriver:

”Det er vanskeligt at forklare, hvorfor man som læser simrer af fornøjelse hele vejen over denne ikke specielt opbyggelige historie, men grunden må vel være Roy Jacobsens eminente fortællegreb, hvormed han undgår at gøre sine personer til ofre eller sociale tilfælde. Det er de nemlig ikke, og sådan opfatter de ikke sig selv. De er tværtimod fulde af initiativer og udvikler i løbet af romanen nye muligheder og evner hos hinanden … Her befinder vi os i norsk prosas mesterklasse, og det bør man overbevise sig selv om ved selvsyn.”
– Lars Bonnevie, Weekendavisen

”Roy Jacobsen tegner et intimt tidsbillede af Norge i 60'erne. Om tilværelsen som en overgangstilstand med flydende værdier. Fra et år, hvor der blev bygget Berlinmur, det første menneske blev sendt i rummet, og velfærdsstaten tog form.”
– Torben Brostrøm, Information

”I VIDUNDERBARN fremstår alt i den store humors nådige belysning, selv om undersiden er mørk nok. Roy Jacobsen mestrer kunsten at skrive om nogle, der har det dårligt, så dem, der læser det, får det bedre.
Romanen er en lille, sørgmunter perle.”
***** – May Schack, Politiken

” En lille perle om barndommens lune rede og kolde vinde … Når Roy Jacobsen er bedst, hvad han er i denne roman, er han fuldt på højde med sine største landsmænd.”
– Liselotte Weimer, Kristeligt Dagblad

” En bog fyldt med menneskevarme.”
***** – Jonas Hindsholm Bentzen, Børsen