Søgeresultater: 14

Et spædbarn, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Det er alt, hvad italienske Vittoria Contini har med sig, da hun en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt, københavnsk hotel - på flugt fra en fortid, der for alt i verden skal holdes skjult. Angsten for afsløring får hende konstant til at se sig over skulderen. Hun møder den livsglade natklubservitrice Conny, der med sin hang til popmusik og hurtige affærer er Vittorias diametrale modsætning. De to unge kvinder bliver veninder, og med Connys hjælp skaffer Vittoria sig omsider et job, hvor hun kan være i sikkerhed og have sin baby hos sig døgnet rundt. Som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager finder Vittoria tryghed og holder lidt efter lidt op med at spejde efter biler med romerske nummerplader. Hun lærer at sætte pris på sit nye land, selv om der bliver ved at være mange mærkelige ting at vænne sig til for en italiener - fra manglen på hvidløg hos den lokale grønthandler til det evindelige, danske gråvejr. Men trygheden trues, da Vittoria forelsker sig stormende. Med ét befinder hun sig i sit livs dilemma. Hun ved, at hun vil sætte sit barns sikkerhed på spil, hvis hun følger kærligheden. Og hvordan hengiver man sig i det hele taget til et andet menneske, hvis man er nødt til at holde en vigtig del af sit liv hemmelig? Holder man af Anna Grues forfatterskab, vil man ikke blive skuffet over familiekrøniken 'Italiensvej'. Den har alt det, der kendetegner hendes andre bøger: De fine personskildringer, den lette, humoristiske tone, de psykologiske dramaer. Og så emmer den af 50'er-stemning og er lige så spændende som en krimi.

Endnu en rørende kærlighedshistorie af chick lit-dronningen Cecelia Ahern, der har skrevet romanerne bag filmen P.S. Jeg elsker dig og Love, Rosie.

29. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Saga Simon var en af Isfolkets udvalgte, og da hun fik at vide, at slægten i Norge trængte til hendes hjælp, drog hun straks af sted på den strabadserende færd mod Gråstensholm. Skæbnen ville, at hun fik to mystiske og smukke mænd som sine ledsagere. Den ene blev snart vild af begær efter Saga, og det var tvivlsomt, om den anden var stærk nok til at forhindre en katastrofe ... Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

Det år vi gik til begravelser handler om at være hjemløs i sin egen familie, om at finde sig selv i en ny sammenhæng og holde op med at flygte fra livet. Det er en stor og mangesporet fortælling om familie, kærlighed og identitet.

En ung mand, Philippe, er på vej fra det nordlige Frankrig mod den spanske grænse, alene, i bil. Det er sommer, og få måneder før er hans søster Claire død. En hændelse, der kunne samle familien, men som snarere synes at få alle de gamle sår til at springe op. Philippe er som en passiv tilskuer til det hele, og hans blik på omverdenen er nøgternt og distanceret.

Hvordan var Philippes forhold til sin søster? Og hvorfor fortæller han deres historie som noget, der mest af alt minder om én lang bekendelse?

I en vekslen mellem et nutidsspor og flashbacks til sommerens begivenheder afsløres drypvis de mange familiehemmeligheder, mens tragedien ulmer lige under overfladen.

ANMELDERNE SKREV
"... et splintrende psykologisk drama om forbudt kærlighed, skyld og selvpålagt straf."
- 4 stjerner, Jyllands-Posten

"Den jegfortællende narrativt diffuse og neurotisk uklare Philippe er klart i familie med Frankrigs og modernismens indolente antihelt. Det meningsforladte, ladt omstrejfende og løsagtige menneske, som Albert Camus med inspiration fra landstrygeren Frank i James M. Cains ‘Postbuddet ringer altid to gange’ gjorde til verdenslitteratur med sin Meursault i klassikeren ‘Den fremmede’."
- 5 hjerter, Politiken

"Historien er skrevet af Philippe (...) i korte tekststykker, der lægger brik på brik i et puslespil, der, efterhånden som billedet træder frem, bliver mere og mere uhyggeligt. Fermt gjort af debutanten Arnaud Delrue."
- Weekendavisen

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før.

‘Lad ulvene komme’ er en rørende fortælling om både venskab, kærlighed, sorg, familiebånd og hemmeligheder. Om skam og skyld. Og om at føle sig anderledes.

Carol Rifka Brunts debutroman

Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået 14-årige June, er hendes onkel, den anmelderroste maler og kunstner Finn. June er genert og holder sig for sig selv i skolen, forholdet til storesøsteren er anstrengt, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør alt for ung af en mystisk sygdom, som hendes mor knapt kan tale om, bliver Junes verden vendt op og ned. Men Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder langsomt ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn.

"Denne medfølende og livsbekræftende roman vil begejstre læsere til det sidste ... Fortællingen er lige så sårbar og rå som en blottet nerve, der pulserer med menneskets største smertelige og ekstatiske øjeblikke." – Bookpage

"En blændende debutroman." – O Magazine

"Rørende og i sidste ende fuld af håb." – People

"En gribende debut." – Kirkus Reviews

"Utrolig rørende." – The Wall Street Journal Carol Rifka Brunt er opvokset i New York, men bor nu i England. LAD ULVENE KOMME er hendes debutroman, som i 2012 blev kåret som en af årets bedste bøger af flere medier.

Pressen skriver:

Emil er snart 2 måneder gammel, så det er ved at være tid til barnedåb. Hvad skal han hedde til efternavn? Hvornår og hvor skal de holde barnedåben? De beslutter sig for en lille fest med den nærmeste familie og bedste venner med frokost på restaurant Petit bag efter. Jacob er kok og han ejer Petit. Han har store planer om at gøre den til en gourmet restaurant. Samtidig overvejer han at købe en restaurant mere. Jacob har meget travlt og meget lidt tid til Lone og sønnen Emil. Lone bliver træt bare ved tanken om endnu en restaurant. Hun savner at tale med Jacob om Emil. Hun er med i en mødregruppe, men det er jo ikke helt det samme. Lone sover ikke så godt om natten, og hun synes, at hun er alene om ansvaret, og så savner hun også sit arbejde i frisørsalonen. Jacob får en god idé. Han skal til Paris for at købe vin og få inspiration til menuer. Lone skal med, og Emil skal være hos mormor imens. Bogen er en selvstændig fortsættelse af de 4 bøger om Lone og Jacob: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke og Kok i tv.

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer … Theodore Dreiser (1871-1945), amerikaner med tysk immigrantbaggrund, lyriker, journalist, romanforfatter, erklæret socialist og talsmand for arbejderklassen. Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu denne amerikanske klassiker i Tom Kristensens eminente, stilsikre danske oversættelse fra 1929. Romanen udgives i to bind. Jennie Gerhardt (1911) er en roman i verdensklasse og var med til at slå Dreisers navn fast som en af de ypperste blandt de amerikanske naturalister i det 20. århundrede. Dreiser efterlod en betydelig litterær arv og inspirerede en hel generation af amerikanske forfattere, der fulgte efter ham, lige fra Sherwood Anderson og F. Scott Fitzgerald til John Dos Passos.

Vi er i USA, lige efter år 1900. Landet er i en brydningstid; fremtidstroen hersker, mens traditioner stadig står stærkt, men dog er under pres fra de små forandringens sprækker, der pibler frem overalt. Handlingen centrerer sig omkring den unge, fattige pige Jennie og industrimanden Lester Kane. Men bogens tredje hovedperson er et amerikansk samfund i dyb forandring … Den unge arbejderklassedatter Jennie Gerhardt arbejder på et hotel i Columbus, Ohio, for at bidrage til sin fattige families indkomme. Her møder hun en rig gammel senator og forelsker sig i ham og de muligheder, han giver hende for socialt avancement. Senatoren dør uventet, og det viser sig, at Jennie er blevet gravid. Hendes familie slår hånden af hende, da hun jo har brudt med enhver moral, der gælder for unge, ugifte piger. Hun føder datteren Vesta, som efterlades hos bedsteforældrene, da Jennie flytter til Cleveland for at være i huset hos en prominent familie. Her forfølger hun arbejderpigens udgave af den amerikanske drøm: Hun møder den unge industrimand Lester Kane, og forelskelsen er gensidig. Kane, der ikke ved, at hun har en datter, ønsker at gifte sig med Jennie, men da hans familie sætter sig stærkt imod dette giftermål, beslutter han i stedet, at hun skal være hans elskerinde. Som elskende par bor de lykkeligt sammen i Chicago, men Jennies fortid lurer … Theodore Dreiser (1871-1945), amerikaner med tysk immigrantbaggrund, lyriker, journalist, romanforfatter, erklæret socialist og talsmand for arbejderklassen. Rosenkilde & Bahnhof udgiver nu denne amerikanske klassiker i Tom Kristensens eminente, stilsikre danske oversættelse fra 1929. Romanen udgives i to bind. Jennie Gerhardt (1911) er en roman i verdensklasse og var med til at slå Dreisers navn fast som en af de ypperste blandt de amerikanske naturalister i det 20. århundrede. Dreiser efterlod en betydelig litterær arv og inspirerede en hel generation af amerikanske forfattere, der fulgte efter ham, lige fra Sherwood Anderson og F. Scott Fitzgerald til John Dos Passos.

30. bind i Margit Sandemos fantastiske romanserie om Isfolket. Tvillingerne Marco og Ulvar var så forskellige, som to brødre kan blive: Marco var smuk som en gud, mens Ulvar var mere grotesk end det værst tænkelige utyske. Isfolket vidste, at de to var udset til hver sin opgave, men ingen forstod, hvordan der skulle kunne komme noget godt fra Ulvar, der var lige så fuld af ondskab som en virkelig djævel ...