Søgeresultater: 17

Der er Mærkedage der skal fejres - en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så - da alt andet også er forandret - på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler.

Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrene på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat.

Og den næste generation har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund, men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at "forstå" alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede.

Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensen modtog i 2008 De Gyldne Laurbær for romanen

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Efter reformationen og nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet i Danmark rykket længere ud på Herrens mark.
I GUDRUNS ARV følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene omkring 1550. Forfatteren tegner et uroligt billede af Danmark – et hver-dags-Danmark, hvor det er kvindernes perspektiv og liv, der dominerer.
Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Han har imidlertid et alvorligt problem, som han må have hjælp til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe ham i smedjen, i huset – og i sengen.
GUDRUNS ARV er en selvstændig fortsættelse af DE TAVSE VIDNER, der udkom i 2015. Tidens sociale og religiøse spændinger skildres intenst og levende i Marianne Jørgensens roman, der handler om alt mellem liv og død, mad og sygdom, sejlads, sex – og børnefødsler ikke at forglemme.

"

Marie har allerede fået et barn med en tilfældig mand, da hun bliver husbestyrerinde for Villy på Fjordagerholm ved Løgstør. Hun er gravid igen, da hun ankommer, men Villy, der hurtigt tilbyder hende ægteskab, tvinger hende til at bortadoptere barn nummer to. Marie og Villy lever sammen i hen ved tyve år, slider og slæber i et landbrug, der er præget af krise, og hvor truslen om konkurs er en tro følgesvend. De er to ensomme mennesker, der lever lidenskabsløst, nærmest fremmede for hinanden, under samme tag.
Det er en roman om hårde eksistensvilkår, det er en landbrugs- og hjemstavnshistorie, men det er først og fremmest en kvindeskildring.
""Det du mister"" er en selvstændig fortsættelse af ""Vejs ende"" (2006) – kanalhusene med arkitekten Holger, hans bibliotekarkone Anne og deres adoptivdatter Lærke er bifigurer i dette naturskønne, men barske og hårde romanlandskab.
 

Romanen om Helvig Pedersdatter foregår i årene 1816 til 1838. Vi er i en upåagtet landsby, Refs, i Sydthy. Langt fra guldalderen og hovedstaden. Helvig er den forbudte frugt af forholdet mellem en 27-årig tjenstepige og en 17-årig gårdmandssøn. Læseren lever sig med dette 'uægte' barn gennem et barndoms- og ungdomslivs hverdage. Vi færdes blandt bønder og daglejere, husmænd og håndværkere, spindersker og fattiglemmer. Og der er også præsten og degnen samt en enkelt tugthusfange. På baggrund af studier i datidens kilder har forfatteren rekonstrueret ikke blot en kvindes og hendes families liv. En landsby, et sogns liv og en egn genopstår for øjnene af læseren. Selv om tilværelsen var hård og ubarmhjertig, og døden færdedes hjemmevant ude og inde, var de nye tider alligevel på vej. Vi møder den første generation af børn, der lærte at læse - efter Den indbyrdes Undervisningsmetode. Og i slutningen af perioden er der valg til de første stænderforsamlinger. Helvig er en stor og ualmindelig roman om en helt almindelig pige med en stor overlevelsesevne.

Med husmandsægteparret Robert og Else Marie som bærende figurer beskriver romanen femogfirs lyslevende dage i en jysk families liv, spredt over syv årtier, tre generationer og otte stemmer. Den beskriver vandringen fra land til by, fra småfattig husmandstilværelse til nogenlunde velkonsolideret middelklasseliv. Det er en varm og indlevet skildring af det jordnære, fordringsløse liv, af glæden ved dagligdagen, af den stille lykke med accept af det store, daglige slid. Der er sjældent klynk og klage, og der er rummelighed og dermed accept af andres særegenhed. 'Vi er, som vi er, og vi har alle vores sider', som Else Marie siger. Det er historien om et ordløst fæl­lesskab ind­rammet af et samfund i forandring. Tiden er 1932 til 2001, centrum er Midtjyl­land, i peri­fe­rien skimter man København og Eu­ropa.

Indlæst af Karen-Marie Larsen.

Konger og dronninger, guldalderens kunstnere og forfattere – dem har Maria Helleberg skrevet romaner om i 30 år. Nu vender hun blikket mod sin egen vilde familiehistorie. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om oldemoren Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med 12 børn, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om mormoren, Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand. Det er en fortælling om upassende forelskelser, om at have lykken inden for rækkevidde og tabe det hele på gulvet og om at udfordre fastlåste normer og skabe muligheder for sig selv. Et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

I 2009 dør landmanden Villy omgivet af sin ekskone Marie og de tre halvsøskende Ole, Jens og Helle. Efter dødsfaldet vender Helle tilbage til den egn, hun forlod 22 år tidligere. Første gang kom hun inkognito og var fuld af vrede. Hun blev nemlig bortadopteret efter fødslen, fordi Marie skulle giftes med Villy, og han ville ikke have det barn, hun ventede med en anden. Da Helle kom og blev medhjælper på Villys rideskole, gik det langsomt op for Marie, hvem hun havde boende. Det endte ikke med forsoning, men med Helles replik til Marie: "Du solgte mig. Du byttede mig væk for en elendig bondegård."
I 2010 prøver Helle igen. Hun vender tilbage til det sted, hvor hun aldrig har været velkommen, drevet af længslen efter at vende hjem.

"Som brødre vi dele" er tredje, selvstændige bind i Lendrup-serien, hvor lokaliteten er den samme, men personerne skiftende.

 Lydbogen er indlæst af Liselotte Krogager

Da hans kone dør sidder godsejer Pil tilbage på Pilegården med ansvaret for sine to unge drenge: Frans og Karsten Pil, hvis sind er lige så mørkt som hans bror Frans’ er lyst. Drengene vokser op til to stolte mænd, og udadtil ser alt ud til at være godt. Men bag facaden lurer ondskaben. For Karsten har alle dage misundt sin lillebror og da han finder ud af, at Frans og den kønne, forældreløse Inger har forelsket sig, sætter han alt ind på at fjerne sin rival. Hans plan lykkes og Frans forvises fra Pilegården. Årene går. Inger, der efter nogen tid har givet op på sin barndomskærlighed, har giftet sig med Karsten, men der er hverken kærlighed eller latter at finde på Pilegården længere. Men en dag står Frans på dørtrinnet igen. Og han har aldrig glemt sin Inger... Johanne Sofie Korch (f. 1882 – d. 1950). Dansk forfatter. Debuterede i 1927 med en novelle i Ugens Nyheder, og begyndte efterfølgende at skrive bøger for unge kvinder. Hun fik sit folkelige gennembrud i 1936 med romanen "Efter vinter kommer vår", og efterfølgende romaner som "Den gamle gård" (1937), "Den rige enke" (1938) og "Når isen brister" (1944) opnåede meget høje salgstal. Hun er i dag mindre kendt end sin forfatterbror Morten Korch, men med sine realistiske kvindeskildringer og mere raffinerede psykologiske overvejelser overgik hun ham ofte som forfatter og i midten af 1940erne også i salgstal. Johanne Korch blev i 1949 kåret som danske boghandleres yndlingsforfatter.

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde: Børneflokken er vokset og bekymringerne med.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

I det lille samfund langt ude mod vest er stationsbyen centrum, men naturen og blæsten spiller med og holder styr på de stærke kræfter: kærlighed og had, skam og skyld, begær, bedrag og nysgerrighed. Her er styr på rangordenen, de fine, de mindre fine og nederst daglejerne. Her er også styr på kvindelivet, defineret af mandsret og traditioner.