Søgeresultater: 9

Seksten og et halvt år, så gammel er Eilert Knutsen, da han midt i 1890’erne går om bord på dampskibet s/s Juno i Kristiansund med kurs mod det forjættede land, Amerika. På kajen står hans far, Høstkarlen Nesje, med tårer i øjnene.

– Du skal se, han kommer hjem igen, når han har tjent nogle penge, siger faderens bekendte hjemme i Molde.
Seks uger senere banker Eilert på døren hos tante Gjertine i Day County i Syd-Dakota.
Eilert er en smuk ung mand, meget høj, stærk i troen og med et betydeligt kvindetække.
Men han er bange for det med kvinderne, og da han langt om længe falder for den smukke Rosa Edelblad og investerer al sin lidenskab – og sine fremtidshåb - er frygten for at blive bundet der stadigvæk. For hvad er mon Guds plan med ham...?

Efter tolv år som løsarbejder bryder han op fra Midtvesten og tager til Canada – som 50.000 andre danskere og nordmænd – og tager land ved Eidsvold på Alberta-prærien. Der finder han Martha, som han gifter sig med.
Hjemme i Molde går tiden, og Nesje er bekymret for, om han mon får sønnen at se igen.

"Din bror på prærien" er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde, sanseligt og poetisk fortalt som Hoems første roman om sin slægts historie "Høstkarl i himlen". Edvard Hoem født 1949 i Fræna ved Molde. Han bor i dag i Oslo. Prisbelønnet norsk forfatter, der fire gange var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Han har skrevet i alle genrer, lyrik, en kæmpe-biografi om den norske nationalskjald Bjørnstjerne Bjørnson, Shakespeare-gendigtninger og en lang række romaner. Romanserien om hans familie, hvor "Høstkarl i himlen" er den første og "Din bror på prærien" den anden, er blevet modtaget med begejstring, både af anmelderne og af læserne. Serien tåler let sammenligning med Vilhelm Mobergs "Udvandrerne", men også med Laura Ingalls Wilders "Det lille hus på Prærien" Titlen på næste bind er "Lande ingen har set".

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Vi er midt i 1500-tallet. Den unge Niels Kaas fra Staarupgård er på dannelsesrejse gennem Europa. I landsbyen Selde lever man, som man plejer. Børn bliver født, gamle dør og unge Gudrun og Rasmus i smedjen har hænderne fulde: Børneflokken er vokset og bekymringerne med.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

I Det andet navn – Septologien I møder vi hovedpersonen og fortælleren Asle. Han er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin. I Bjørgvin bor en anden Asle, som også er maler.

Hovedpersonen og fortælleren Asle er maler og enkemand. Han bor i Dylgja i huset, hvor han plejede at bo sammen med sin kone Ales. Nu bor han alene, og hans eneste venner er hans nabo Åsleik, en ungkarl og fiskerbonde, og Beyer, en galleriejer, der bor i Bjørgvin et par timers kørsel syd for Dylgja.

I andet bind af septologien står Asle igen og ser på billedet med de to streger som krydser hinanden. Han tænker på barndommen – på dengang han og søsteren gik den forbudte tur ned til fjorden, og på nabodrengen som faldt i vandet og druknede og på Skaldepanden, som børn skal tage sig i agt for.

"Magret er andet bind i Anne Karin Elstads store firebindsværk om folkene på Innhaug. Det er en stor slægtsroman, der loyalt skildrer virkelighed og drømme i 1800-tallets bygdesamfund på Innhaug. Hemmeligheden bag Elstads succes er, at hun er i stand til at skildre mennesker, så de fremstår med universelle, almengyldige følelser. I Magret er vi i 1818. Oline har fået datteren Magret uden for ægteskab, og hun indser, at det er umuligt at beskytte pigen mod landsbybørnenes hån og spot. At hun kun er en horeunge. Forholdet mellem mor og datter gør ikke omstændighederne bedre. Læseren følger Magret gennem skoletiden og i ungdomsårene. Sikkert er det, at Magret fyldes med trods og hævnlyst. Men også af en stor længsel efter kærlighed og venskab. ""Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang."" May Schack, Politiken, om Folkene på Innhaug "

"Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren - således også på Innhaug, som er en af de bedste gårde i bygden. Vi er i Trøndelag, langt oppe i Norge, her foregår Anne Karin Elstads storslåede romaner om folkene på Innhaug. Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner, Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Størst vægt i det storslåede epos om folket på Innhaug har dog skildringen af Oline og hendes store kærlighed. Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976 "

"Et nyt rodfæste er tredje bind i Anne Karin Elstads romanserie om folkene på Innhaug. Året er 1834, og der er blevet trangt i bygden, så trangt at Magret og hendes mand Erik bestemmer sig for at flytte. Det er en stor beslutning, men de har fundet god jord og en gård langt fra Innhaug, på Møre-kysten. Et nyt rodfæste handler om kamp for tilværelsen, om fælles slid og indsats, om livet som tilflyttere. Ikke mindst handler romanen dog om det ægteskabelige samliv. I romanerne om folkene fra Innhaug er der stærke følelser og dramatik, der er natur og bøvl, sorg og glæde - alt sammen fortalt med stor livsfylde og med detaljer, der gør den kulturhistoriske ramme levende, og på en forunderlig måde med stor appel til moderne nutidslæsere. ”Man føler som læser, at livet måske var rigtigere dengang.” May Schack, Politiken om Folkene på Innhaug "