Søgeresultater: 22

I det antikke Rom, i en tid hvor de første kristne forsøger at finde fodfæste, møder vi overklassepigen Cornelia. Hun lever et privilegeret liv, hun er tænksom, men også overfladisk, og på afstand betragter hun de begivenheder, der udspiller sig i byen uden helt at forstå deres betydning.
Cornelia fører os gennem alle samfundets miljøer – fra senatoren Crassus’ luksusliv, til gladiatorernes kaserne i Pompeji og til de kristne under jorden. Vi kommer også til provinsen Judæa, hvor terrorister og religiøse fanatikere lever side om side med en sanselig, men også latterlig kongefamilie som overhoved.
Cornelia selv går igennem tre vidt forskellige kærlighedsforhold, og hun må undervejs forsøge at forholde sig til sit eget stærke ønske om frihed på den ene side, og trangen til at blive hustru og mor på den anden.
Maria Helleberg (f. 1956) har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Med KONGENS KVINDER fortæller Maria Helleberg med stor indlevelsesevne om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.

Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter Kirsten Munk, som hun fik gift væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen. 

Margrete 1. var den legendariske dronning, der samlede Norden. I sin store roman går Maria Helleberg bag om legenden og fortæller den enestående historie om en begavet og viljestærk kvindes vej til magten i 1300-tallets Danmark. En smuk og underholdende roman om magt og kærlighed.
Vi hører om den lille piges opvækst på Vordingborg Slot med de fraværende forældre - den sindsforvirrede dronning Helvig og den magtfulde Valdemar Atterdag - og barneægteskabet med kong Håkon af Norge. Videre følger vi den voksne kvinde og regents erfaringer med kærlighed og krig, til hun i 1397 lader sin adoptivsøn Erik af Pommern krone til konge over sit imperium - dog uden at afgive magten.
En smuk og underholdende roman, som stiller skarpt på de menneskelige ofre, Margrete måtte yde for at vinde og bevare sin suveræne position.

"Historisk underholdningsroman i højt tempo." – Politiken

"Et hellebergsk mesterværk." – Søndag Maria Helleberg (f. 1956) har udgivet over firs bøger. Hun spænder vidt, fra romaner, børnebøger og ungdomsbøger over rejsebøger, biografier og fagbøger til skuespil. Hun er blevet kaldt ’dronningen af den historiske roman’ og har modtaget flere priser.

Med Søstrene fra Thy fortsætter Maria Helleberg sin slægtsfortælling, som hun påbegyndte med bestselleren Kvinderne fra Thy.

Søstrene fra Thy er fortællingen om Marie Dusines døtre Gerda og Ruth, der med besættelsen i 1940 får deres liv vendt på hovedet. Gerda er færdig med skolen og vil til København, men må blive i Thisted hos mor Marie, da faren dør. Her får hun en læreplads i en boghandel og følger på sikker afstand Ruths vilde liv i København. Ruth er til fest og jazz og flirter farligt og passioneret med en officer fra SS-hovedkvarteret på Hotel d’Angleterre. Hvad Ruth betror Gerda, tør hun ikke fortælle mor Marie. Og hvem Gerda skjuler i boghandlens baglokale, kan hun hverken fortælle sin mor eller søster. Besættelsen er fuld af hemmeligheder og løgne, af betroelser og fortielse – og forbudt kærlighed.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

Pressen skriver:
»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.« ***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten 

»Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

»Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.« **** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten

»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

»Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.« – Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad

»Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.« **** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau

**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792.

De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.

Historisk roman, som fabulerer over hvordan tilværelsen i virkeligheden formede sig for den skønne og onde Milady, den kvinde som mere end nogen anden var de tre musketerers fjende.

To unge mennesker ønsker et bedre liv. 

Hun forsøger at slippe væk fra mishandling. Han vil væk fra en underordnet stilling. 

I løbet af et år får de begge alt, hvad de kunne bede om, og mere til. Hun bliver skilt, han bliver biskop, og en livslang kærlighedshistorie begynder. Magt, rigdom, politisk handlekraft og erotik blandes.

Stormene er på vej, men ingen ved det. Alt virker normalt. Der er kun en kirke i Europa. Alle tror på den samme indiskutable historie om liv, død og Gud. 

Men mens en ung mand finder fred og livsindhold i et kloster, flygter en ung nonne. Om lidt vil alle fire møde hinanden, og hele deres verden forandres.

Synd bliver til salighed, cølibat til erotisk betagelse, religion til politik, politik til krig. Efter borgerkrig og reformation er alle havnet et andet sted, end de drømte om. Store forandringer kræver ofre og ny tilpasning. 

Hvad er vigtigt, når man har mistet alt det, som gjorde livet værd at leve? Kan man finde ro i et forhold, uden for ægteskabets beskyttelse, men som heller ikke hverken stivner eller ældes?

I 1766 er den kun 15-årige engelske prinsesse Caroline Mathilde blevet giftet bort til Danmarks konge Christian VII. Ved et hof, hvor etiketten kommer før alt andet, og hvor ægtemanden ikke er helt rigtig i hovedet, har Caroline Mathilde svært ved at finde sig til rette – men hun finder omsider fortrolighed og kærlighed hos kongens livlæge Struensee.

Historien om Caroline Mathilde og Struensee er blevet fortalt mange gange, både i litteraturen og på film. Maria Hellebergs version er fyldt med sanseindtryk fra livet i de lange gange på Christiansborg. Rokoko-tiden er lig med pudrede parykker, tunge parfumer og formelle danse, og midt i alt dette står det ægte og tragiske kærlighedsforhold mellem dronningen og livlægen som en stærk kontrast til tidens stil.

Maria Helleberg (f. 1956) har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 titler indenfor skønlitteratur, børne- og ungdomsbøger, biografier og rejsebøger. Hun er kendt og elsket for sine historiske romaner, der som oftest omhandler virkelige personer og hændelser – fortalt med den digteriske frihed, der skal til for at gøre de historiske begivenheder til godt romanstof. Maria Hellebergs forfatterskab kredser i høj grad omkring nogle af danmarks- og verdenshistoriens stærke og interessante kvindeskikkelser, der ofte indtager hovedrollen i hendes fortællinger.

Leonora Christina Ulfeldts (1621-1698) vedvarende loyalitet og troskab mod sin mand Corfitz Ulfeldt skulle koste hende dyrt - 22 års fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot. Hun opfattede sig selv som tidens elite, og som gudbenådet politisk begavelse. Men alle hendes og ægtemandens handlinger tjente kun til at indføre præcis den politik, de bekæmpede. Leonora Christina var hverken fugl eller fisk, hverken kongelig, adelig eller udstyret med politiske retigheder. Og hendes liv blev en rejse mellem yderpunkter: fra Versailles til diverse former for fængsel, kulminerende i 22 års indespærring - i selskab med en række fascinerende kvinder fra samfundets absolutte bund.

LEONORA CHRISTINA er en selvstændig fortsættelse til romanen Kongens kvinder (2013), der fortæller om Christian den 4.s kvinder heriblandt Leonoras mor, Kirsten Munk.

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:

Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.

Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.

Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg.

Pressen skrev:

»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«
– Ulrik Langen, Weekendavisen
 

»Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«
– May Schack, Politiken
 

»God historisk underholdning.«
**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende