Søgeresultater: 5

Det er en meget dårlig ide at gemme bananer handler om balancen i et ægteskab, når børnene er flyttet hjemmefra, om vaner og halvgamle ægtefolks forventninger til hinanden. Den handler om den stille undren over tid, hvordan man på sin vis føler sig som akkurat den samme som dengang, man var ung, og alligevel er man blevet en anden. Hvordan undgår man at vokse fra hinanden, så man ikke en skønne dag vågner op ved siden af et menneske, man ikke længere ved, hvem er. Romanen tager fat om den danske smålighed, hyggeracisme og navlebeskuende selvoptagethed og andres menneskers forventninger til én – og om at køre sur i disse… Én må jo give sig – hvis ikke begge.

I sine erindringer tager en af Danmarks mest kendte og elskede bladtegnere, der gennem flere årtier har spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe tegnepen, os med helt ind i skrive- og tegneværkstedet. Håndtegner er Roald Als’ personlige og muntre tilbageblik på et langt liv som tegner – først på magasinerne Hovedbladet og Levende Billeder, siden på Weekendavisen og senest på Politiken, hvor han i 25 år i samarbejde med idémanden Poul Einer har leveret uforglemmelige tegninger og kommentarer til den aktuelle debat. I bogen fortæller han, hvorfor han blev tegner, og hvorfor han blev en god socialdemokrat. Han tager os med ind i skriveværkstedet og underholder om avistegnerens arbejde, om dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team. Der er fine historier fra reportagerejser – også de alvorlige som dengang i Paris, hvor tegneren var Charlie. Roald Als fortæller om de sjoveste begivenheder og om de mennesker, der har krydset hans vej. Desuden beretter han om det hårde arbejde med at vælte regeringer, der ikke er gode socialdemokrater, og i det hele taget sørge for, at det ikke går helt galt for landet.

Vittig og overstadig satire om en velmeriteret dommer i Hillerød, der pludselig begynder at opføre sig besynderligt.

Da forfatterens gamle faster Ingeborg døde, efterlod hun et lille hæfte på ca. 40 sider, skrevet af hendes far og hans bror. Det handlede om familien, men gav ikke en entydig fremstilling, for den ene gik i rette med den anden. Det hæfte har sat hele denne store roman i gang, for der lå så meget usagt og antydet mellem linjerne, at det måtte forklares. Resultatet er denne krønike, som dels handler om familien, der omkring 1. Verdenskrigs udbrud havde hovedsæde i en stor villa på Bülowsvej, og dels om nutiden, hvor jeg'et - som familien altid har gjort - tager til Afrika. Dette kontinent er en fast del af familiens univers - på godt og ondt.

I huset på Bülowsvej sidder 11-12-årige Henrik i sin stålbandage, travlt beskæftiget med at lave en evighedsmanskine. Han er svækling, ude af stand til at holde sig oprejst, og sidder derfor i dette stativ, plejet af skiftende kvinder, ikke mindst af den livsglade Elvira Ursula på 17 år. Hans mor Camilla har muligvis haft en affære med en slægtning, Arnold Sørensen, hvilket Jakob, ægtemand og officiel far, nages af, for hvem er egentlig biologisk ophav til Henrik? Arnold Sørensen er kaptajn i Fremmedlegionen og dør under et slag i Afrika, hvorfor hele familien i åbningskapitlet er samlet til mindegudstjeneste på Frederiksberg. Her sidder de: forældre og børn, søskende, fætre, kusiner, ægteviede, tilløbne, venner og bekendte og repræsenterer en bred vifte af det danske samfund, fra kunstneren over forretningsmanden til håndværkeren og den fallerede bogholder, vævet ind i hinanden og med alle de kærlighedsbånd og hadefulde følelser, som kendetegner en familie. Nogle har det godt, andre er mislykket i livet. Familien er en broget flok, og man elsker ikke nødvendigvis hinanden.

Lille Jeppe vokser op på et husmandssted i tressernes Thy. Af nød flytter familien til Norge, indtil sygdom tvinger dem tilbage til Nordjylland.

Forskellene mellem morens sangglade, solidariske klan og farens stridbare, tonedøve familie kulminerer, mens landsbyens udstødte blomsterbarn Jeppe forelsker sig for første gang.

En sorgmunter roman, for alle der vil vide noget om en svunden tid i provinsen og om at overleve som outsider. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har han taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".