Søgeresultater: 17

"Søren skriver, at Jonas og ogsaa Oluf har bebrejdet ham, at han siger ’min’. ’Din’ for evig staar der i Sørens Brev, og ’Min’ Regine.
Søren skriver, at hans Brev er til Frøken R. Olsen. ’Min’ Søren. Din S. Kierkegaard."

Den unge Københavner Regine Olsen var i en periode forlovet med den verdensberømte danske filosof Søren Kierkegaard, og der er siden forsket en del i deres kærlighedsforhold. Kierkegaard brød pludselig forlovelsen med Regine, og han giftede sig aldrig siden, men mange mener, at bruddet fik stor betydning for hans forfatterskab. I disse fiktive dagbogsoptegnelser fra Regine Olsen forestiller forfatteren Flemming Chr. Nielsen, der på Kierkegaard-maner skriver under pseudonymet Erik Søndergaard Hansen, hvad Regine tænkte om forholdet til og bruddet med Søren. Flemming Chr. Nielsen (f.1943) dansk forfatter, journalist, redaktør, teateranmelder og har desuden en baggrund som cand.scient. i fysik og matematik. Flemming Chr. Nielsen er forfatter til en lang række romaner, essays og biografier, foruden sine produktioner som journalist.

"Det røde sejl" er en historisk roman fra Rusland. Arvingen til den kejserlige trone, Nikolaj, forelsker sig hovedkulds i balletstjernen Mathilde og hun i ham. Sammen indleder de en kærlighedsaffære, men de indser snart, at den er håbløs. Afstanden mellem deres sociale position er for stor. Samtidig dukker revolutionens uvejrsskyerne faretruende op i horisonten.

Heniz G. Konsalik (1921-1999) var en tysk romanforfatter og journalist. Heinz G. Konsalik arbejdede som krigsreporter ved østfronten under 2. verdenskrig og fik derved indsigt i krigens rædsler på nærmeste hold. Han blev sågar selv alvorligt såret i forbindelse med sit arbejde.
Volumen af forfatterskabet er ganske imponerende, og forfatteren formåede visse år at udgive hele fire romaner, og hans bøger er oversat til 42 sprog.
Heinz G. Konsaliks forfatterskab er ikke blot en undersøgelse af krig, politik og de store linjer, men består i lige så høj grad af de små, nære fortællinger om kærlighed, venskab og trofasthed.
Ved Heinz G. Konsaliks død skrev den anerkendte, amerikanske avis the New York Times en nekrolog i hans ære.

En vandmelon, en fisk, en bibel er en rystende fortælling om krig og nedarvet had mellem folkeslag. Men frem for alt er det en smuk og rørende historie om grænseoverskridende kærlighed. I Kyrenia i Cypern går sladderen om Koki. Hun mister tidligt sin mor og vokser op alene med sin far. Ingen i byen tror dog på, at han er far til pigen med det flammende røde hår. Alle mener, hun er datter af fjenden, en soldat fra den britiske hær. Udstødt af sine egne forelsker hun sig i en ung tyrkisk skomager fra byen. Da hun bliver gravid, er hendes tyrkiske elsker forsvundet. Nu er Koki, og den søn hun føder, for alvor brændemærket af det græske samfund. I juli 1974 invaderer den tyrkiske hær Kyrenia. Denne klare, solrige sommermorgen vælter krigens rædsler ind over byen og ændrer alt. Koki holdes fanget sammen med de nabokvinder, der aldrig har villet vide af hende. Nu kan hun fortælle sin version af historien. På samme tid er den tyrkiske skomager vendt tilbage til Kyrenia, nu som soldat. I London sidder en ældre engelsk pilot og kan ikke holde op med at tænke på Cypern, og på en lille pige med rødt hår. En fantastisk roman i stil med Drageløberen.

"Forår 1809. I bygderne har folk måttet blande bark i melet for at overleve vinteren - således også på Innhaug, som er en af de bedste gårde i bygden. Vi er i Trøndelag, langt oppe i Norge, her foregår Anne Karin Elstads storslåede romaner om folkene på Innhaug. Gennem både levende og indlevede skildringer lærer vi folkene at kende: Ole, som er manden på gården og hans to sønner, Bård og Hans, Oles hustru Gertrud og den uundværlige faster Margret. Størst vægt i det storslåede epos om folket på Innhaug har dog skildringen af Oline og hendes store kærlighed. Folkene på Innhaug er Anne Karin Elstads debutroman. Den udkom første gang i 1976 "

Efter en familietragedie bryder tolvårige Adele Talbots mor sammen og bliver indlagt. Adele bliver anbragt på et børnehjem uden for London, hvor hun knytter sig til forstanderen, som imidlertid forgriber sig på hende. Adele må flygte derfra, og hun begiver sig mod Sussex, hvor hun håber at finde sin mormor, som hun pga. gamle familiestridigheder kun har hørt om.

I en årrække får Adele mulighed for at lægge sin tidlige barndoms traumatiske oplevelser fra sig, og livet tegner lyst, da hun møder og bliver forelsket i den unge Michael Bailey.

Men så bryder anden verdenskrig ud og desuden dukker Adeles mor, Rose, frem og afslører gamle familiehemmeligheder, der vender op og ned på alt.

I "Må du græde dig en sø" har fire personer hver deres stemme: et midaldrende ægtepar, Jenny og Kå, og et yngre par, Stig og Silke. Som fortællingen skrider frem, krydses deres veje. Jenny og Kås tilværelse er fyldt med hverdagens genvordigheder, som det så ofte er tilfældet med ægteskaber, der har varet over 30 år. Men da de en dag møder den unge Silke, der lever i et voldeligt forhold, bliver der rusket gevaldigt op i ægteparrets hverdag. Den danske forfatter Lise Andersen (f. 1945) har arbejdet som sundhedsplejerske i over 30 år og fik sin litterære debut i 1991 med digtsamlingen "Solpletter". Samme år udgav hun desuden digtsamlingen "Over snegrænsen", og herefter har Andersen bevæget sin inden for adskillige litterære genrer og har både udgivet romaner, noveller, børnebøger, ungdomsbøger og fagbøger – blandt andet om sundhedsplejerskefaget.

Alice og Linda var bedste veninder i gymnasiet i midten af 1980‘erne, men de har ikke set hinanden siden. Nu er Alice læge, enke og mor til datteren Rose, mens Linda er journalist og har levet en udpræget single- og freelancetilværelse. Linda er flyttet tilbage til København, og en dag dukker hun op i Alices lægekonsultation med søvnproblemer.

‘Ulvetimen‘ er den tid sidst på natten, hvor man vågner, og tankerne begynder at køre i ring. Det kan også være et billede på en tid, hvor man står ved en korsvej og må træffe et valg. Det gælder for både Linda og Alice, og mens de to kvinder langsomt genoptager det gamle venskab, må de begge konfrontere fortiden og se deres fremtid i øjnene.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.



"Nina Bolt forstår at konstruere en historie, samtidig med at hun får sagt en del om venskab og ægteskab, bånd og bindinger som både forbandelse og nødvendighed." – Politiken



"Nina Bolt har lagt sit stof til rette på en overordentlig virkningsfuld måde, idet mange af situationerne først skildres med den ene parts øjne og derefter med den anden parts, og det stiller læseren over for de to sandhedssøgende kvinders dilemma. Og bag de to veninders øde og tomhed toner så frem varm kvindelighed og charme af kød og blod." – Nordjyske Stiftstidende



"Nina Bolt har skrevet en særdeles god roman om to meget forskellige kvinder. Historien flyder, og såvel handling som persontegning er yderst troværdig. Man føler som læser, at man kommer til at kende de to kvinder – også deres mere skjulte sider … Nina Bolt skriver rigtigt godt med stor psykologisk indsigt og forståelse for menneskesindets kompleksitet." – Litteratursiden



"Nina Bolt skriver ubesværet og underholdende … der er både suspense og kød på dialogerne." – Information

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Nina lever et lykkeligt liv med sin mand, kunstmaleren Lothar, i en lille provinsby tæt ved havet. Men da hun en dag begynder at modtage anonyme breve med sit navn udenpå og intet andet end et stykke blankt, hvidt papir indeni, sætter det gang i en række tanker om fortiden og om ungdommens store drømme. Nina, der snart er midtvejs i livet, har et regnskab, der skal gøres op ... Gerz Feigenberg (1956-2011) var en dansk romanforfatter, dramatiker, skuespiller og instruktør. Som forfatter debuterede han i 1980 med romanen "Du skal ikke skånes", og siden skrev han både romaner og skuespil. Gerz Feigenberg var uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1981.

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for sin ejendommelige livshistorie. Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

Alice består af fem fortællinger om døden, hvor Alice oplever, genoplever eller bearbejder en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død.

På herregården Ludvigsbakke mødtes Karl von Eichbaum og Ida Brandt som børn. Karl er søn af gårdens ejer, og Ida er datter af godsforvalteren. Som voksne mødes de igen på Kommunehospitalet i København, hvor Ida arbejder som sygeplejerske og Karl som kontorist. Karls familie er i økonomiske problemer og har måttet sælge Ludvigsbakke, mens Ida er blevet formuende efter at have arvet fra sin mor. Deres fælles fortid knytter dem sammen, og Idas lykkelige barndomsminder udmunder sig i forelskelse. Karl ser en økonomisk redning i Ida, men de gamle sociale skel er svære at overskride, og Idas arv viser sig at være en belastning for hende snarere end en befrielse.