Søgeresultater: 25

De to forældreløse søstre Andrea og Ingeborg lever et ynkeligt liv i en snæversynet landsby i første halvdel af 1900-tallet. Hånligt kalder de andre dem "skønhederne" – Ingeborg for hendes vattersot, Andrea for hendes pukkelryg. Overalt, hvor de går, bliver de latterliggjort og deres arbejdskraft misbrugt.

Asger Baunsbak-Jensen tegner i "Skønhederne" et billede af, hvordan det var for de dårligst stillede at leve i første halvdel af 1900-tallet, hvor velfærdssamfundet endnu lod vente på sig. Bogen er et stærkt opråb om, at velfærdsstaten skal forsvares og opretholdes for vores alles skyld, ikke mindst for de svageste i samfundet. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

En kold februarnat går strømmen pludselig på Löwanderska Sygehus i Göteborg. Respiratoralarmen begynder at hyle, og læge Sverker Löwander styrter ind på intensivafdelingen. Men patienten i respiratoren er allerede død, og sygeplejersken, der overvågede ham, myrdet. Da Irene Huss møder op, hævder det eneste vidne at have set sygeplejersken Tekla gå rundt på gangene på mordnatten. Men Tekla hængte sig på sygehusets loft 50 år tidligere.

Nattevagt er andet, selvstændige bind i Helen Turstens kritikerroste krimiserie om den 40-årige kriminalinspektør Irene Huss.

"Plot og persontegning sidder som det skal i denne krimi."
- Katinka Bruhn, Weekendavisen

"Mit livs hemmelighed" er en spændende og til tider dramatisk roman om forfatterens oldemor, provstedatteren Camilla Herleb, hvis liv blev en hård kamp for overlevelse som enlig mor i midten af 1800-tallet. Af kirkebogen kan man læse, hvornår hendes barn blev døbt, men faderen står noteret som 'ukjendt'. Hvem var han? Og hvorfor blev de aldrig gift? Svigtede elskeren hende, eller døde han under kolera-epidemien i 1851?



Camilla døde i 1887 og tog sin hemmelighed med sig i graven. Mere end hundrede år efter løses mysteriet... Den danske forfatter Birthe Haffner (f. 1920) opvoksede i det indre København som den yngste af tre søskende. Kunsten spillede altid en stor rolle for Haffner, der tilbragte meget af sin tid efter krigen på at rejse. Hun har blandt andet udgivet bogen "En satans historie – og andre fortællinger" (2000) og slægtsromanen "Mit livs hemmelighed" (1997).

Polsk-jødiske Olga på 65 rejser med jævne mellemrum fra Danmark til Israel for at være sammen med sin meget yngre elsker, Sammy. Undervejs reflekterer hun over sit liv og sin fortid, der er lige så kompliceret, som den er umulig at slippe for. Hun torturerer sig selv ved at lede efter historier fra Auschwitz, hvor begge hendes bedsteforældre døde, og samtidig rejser hun rundt i Israel med en barndomsven og gør lige så stille landet til en del af sig selv og sin identitet. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi, og med oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen, kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

Alice og Linda var bedste veninder i gymnasiet i midten af 1980‘erne, men de har ikke set hinanden siden. Nu er Alice læge, enke og mor til datteren Rose, mens Linda er journalist og har levet en udpræget single- og freelancetilværelse. Linda er flyttet tilbage til København, og en dag dukker hun op i Alices lægekonsultation med søvnproblemer.

‘Ulvetimen‘ er den tid sidst på natten, hvor man vågner, og tankerne begynder at køre i ring. Det kan også være et billede på en tid, hvor man står ved en korsvej og må træffe et valg. Det gælder for både Linda og Alice, og mens de to kvinder langsomt genoptager det gamle venskab, må de begge konfrontere fortiden og se deres fremtid i øjnene.

Nina Bolt er uddannet som cand. mag. i dansk og teatervidenskab. Var derefter ansat en årrække på forskellige forlag som fagbogsredaktør. Fra 1993 til nu har hun arbejdet som forfatter og oversætter både af fiktion og nonfiktion.

Hun har boet i København indtil 1997, hvor hun flyttede til Sydsjælland.



"Nina Bolt forstår at konstruere en historie, samtidig med at hun får sagt en del om venskab og ægteskab, bånd og bindinger som både forbandelse og nødvendighed." – Politiken



"Nina Bolt har lagt sit stof til rette på en overordentlig virkningsfuld måde, idet mange af situationerne først skildres med den ene parts øjne og derefter med den anden parts, og det stiller læseren over for de to sandhedssøgende kvinders dilemma. Og bag de to veninders øde og tomhed toner så frem varm kvindelighed og charme af kød og blod." – Nordjyske Stiftstidende



"Nina Bolt har skrevet en særdeles god roman om to meget forskellige kvinder. Historien flyder, og såvel handling som persontegning er yderst troværdig. Man føler som læser, at man kommer til at kende de to kvinder – også deres mere skjulte sider … Nina Bolt skriver rigtigt godt med stor psykologisk indsigt og forståelse for menneskesindets kompleksitet." – Litteratursiden



"Nina Bolt skriver ubesværet og underholdende … der er både suspense og kød på dialogerne." – Information

"For 10 år siden sendte Magret sin søn til Innhaug for at lade ham lære livet at kende, derhjemme. Nu kommer han tilbage til Møre. I de ti år har hun slidt, for at sønnen skulle få et ordentligt grundlag at vende hjem til, men kløften, som de mange års adskillelse og alle fortielserne i familien har skabt, er meget svær at overvinde. Også i kærlighedslivet oplever Magret store op- og nedture, og som altid er hendes løsen mere hårdt arbejde. I sidste bind om folkene på Innhaug fører Anne Karin Elstad handlingen frem til 1870’erne. Romanserien skildrer med stor viden og indføling småbøndernes stadige kamp for et liv, der kan holde den værste nød fra døren. På godt og ondt skildres det lille samfund med dets stærke og nære fællesskab, hvor man er afhængige af hinanden såvel for at opretholde livet som for at opnå og bevare respekt og anseelse. Dramaer og konflikter opstår uafbrudt i mødet mellem individ og fællesskab. Elstads romanserie om Folkene på Innhaug har fået klassikerstatus, fordi skildringerne "

Nina lever et lykkeligt liv med sin mand, kunstmaleren Lothar, i en lille provinsby tæt ved havet. Men da hun en dag begynder at modtage anonyme breve med sit navn udenpå og intet andet end et stykke blankt, hvidt papir indeni, sætter det gang i en række tanker om fortiden og om ungdommens store drømme. Nina, der snart er midtvejs i livet, har et regnskab, der skal gøres op ... Gerz Feigenberg (1956-2011) var en dansk romanforfatter, dramatiker, skuespiller og instruktør. Som forfatter debuterede han i 1980 med romanen "Du skal ikke skånes", og siden skrev han både romaner og skuespil. Gerz Feigenberg var uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1981.

Året er 1886, og den unge Kirsten skal snart begynde at tjene i præstegården. Her bor Morten, som næsten er hendes kæreste. Men da de unges kærlighed bliver opdaget, bliver Kirsten tvunget ud af sit sydfynske hjemsogn og kommer i stedet til Hjortø. I København opgiver Morten teologien og begynder at læse til læge, og hjemme i sognet lever præsten med en stor hemmelighed, som han deler med sin kone. Kirsten bliver senere gift med en fiskersøn og mor til en broget børneflok – og imens vokser det moderne Danmark frem og danner baggrundstæppe for fortællingen.

Vagn Predbjørn Jensens slægtsroman ”Strømme” udkom første gang i 2004.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Opbrud i oktober er Anna Ladegaards debut og foregår i Rhodesia, hvor en ung kvinde bryder ud af et mislykket ægteskab med en rig plantageejer. I glimt løfter fortælleren sløret for sin ejendommelige livshistorie. Anna Ladegaard (1913-2000) er en dansk forfatter med et internationalt udsyn; Hun arbejdede med turisme i flere europæiske lande og blev senere ansat ved den danske ambassade i Stockholm. I 1953 flyttede hun til Rhodesia, men vendte tilbage til Danmark i 1960. Hendes internationale baggrund spiller en stor rolle for forfatterskabet, som består af både rejseartikler, noveller, kronikker og anmeldelser til dag- og ugeblade. Debutromanen Opbrud i oktober (1966) udspiller sig desuden i Rhodesia og er en psykologisk analyse af et ægteskabs opløsning. Ud over ægteskabsanalytisk indhold er Anna Ladegaards romaner kendetegnet ved en omhyggelig komposition og elementære spændingsmomenter. Synsvinklen er altid kvindens. Anna Ladegaard blev tildelt boghandlernes prestigefulde pris De Gyldne laurbær i 1973 for Egoisterne.

En kvinde ser tilbage på sin barndom i 1930'erne og 1940'erne i en lille havneby i Nordjylland. Faren oplever en social deroute, og hendes dybt religiøse mor søger trøst i at digte salmer. En gang om måneden spænder bedstefaren hesten for vognen for at køre til byen og drikke sig fra sans og samling. En dag står tyskerne i byen, og fra radioen lyder Staunings opfordring til at udvise ro og orden. Centralt i historien står forholdet mellem fortælleren og hendes storebror Jesper, der går ind i modstandsbevægelsen. De to søskendes skæbne er symbiotisk forbundet; Jesper drømmer om Marokko, hun om Sibirien. Da hun senere rejser til København, Stockholm og Oslo, er han stadig det vigtigste menneske i hendes liv.

I 1880’ernes København leder den unge Christiane efter et godt parti. Hun kommer fra en af det bedre borgerskabs familier, og det at indgå et passende ægteskab er hendes eneste opgave. Men hendes verden tipper, da den mand, hun har udset sig, rejser bort, og barndomsveninden dør under dramatiske omstændigheder.
1800-tallets kvindeliv står i centrum i Ingegerd Danielsens roman "Frøken Christiane og parringsvalget". Frøken Christianes bevidstgørelse om livets uretfærdigheder er skarpt portrætteret, og imens vækkes datidens København til live med lyde, lugte, gadeliv og et mylder af personer. Ingegerd Danielsen er en dansk forfatter, født 1946 i Silkeborg. Hun har en magisterkonferens i kunsthistorie og har blandt andet arbejdet som underviser, oversætter, anmelder og museumskonsulent. Hun debuterede i 1996 med "Frøken Christiane og parringsvalget", en roman om en ung kvinde fra det bedre borgerskab i 1800-tallets København.

Som midaldrende kvinde beslutter mellemkrigsbarnet Eva sig for at fortælle sin families historie, der gemmer på hemmeligheder og frustrationer under den polerede overflade. Eva beretter om sin egen opvækst som enebarn i København, men familiekrøniken giver også lyd til fjerne stemmer, nemlig Evas mor og mormor, der levede i en årrække i New York. De tre kvinder har levet forskellige liv, men fælles for dem er de snærende rammer, som samtiden har sat for kvinder, rammer som har konsekvenser for fremtidige generationer, selv når normerne forandrer sig. Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.