Søgeresultater: 268

Omstændighederne er noget uklare for Cæcilie, da hun en dag vågner på et overiset skib, og opdager, at hun har mistet 20 år af sit liv. Pludselig befinder hun sig i en situation, hvor hun er nødsaget til at genopleve sin fortid og hendes liv bliver kun mere kompliceret, da hun genfinder sin familie og konfronteres med dem og en bortadopteret datter... Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870’ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter. I 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", "Slagsmål og silkebånd" og "Brændevin og vokseværk".

Den gravide arkitekt Simone, der er gift med EU-embedsmanden Hans Ulrik, bliver udsat for psykisk terror, hver gang hun er alene hjemme. Simone mener, at der er tale om en person, der vil advare eller forskrække hende. Hendes omgangskreds lader imidlertid ane, at hun måske er psykisk forstyrret og selv "arrangerer" de mærkelige hændelser. Først da privatdetektiven Kit Sorél involveres og kan bevise, at der er tale om en reel trussel, bliver Simone troet. Men da er det måske allerede for sent? Romanen er en fortsættelse af Til toner fra Tosca, (1996). "Dansk kriminal-thriller med spændingen og lokalkoloritten i orden ... Hvis vi har en dansk Alfred Hitchcock eller Robert Siodmak - mindre kan gøre det - bør filmen eller fjernsynet sikre sig historien i Hadets engel nu, straks, omgående." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.

"Øen og stjernen" er en slægtsroman, der gennem familien Jansgaard trækker en tråd gennem det meste af det tyvende århundrede. Romanen starter i 1910, hvor Jens Christian Jansgaard køber en gård på den fiktive ø Onø syd for Sjælland for en spillegevinst. Her opdrager han døtrene Gertrud og Karin, der er som nat og dag. Den gudfrygtige Gertrud bliver tilbage på gården, hvor hun fører slægten videre, mens Karin flytter til USA og Berlin og bliver stumfilmstjerne. Selvom Gertruds børn aldrig oplever Karin bo på deres fødeø, tiltrækkes de af stjernen, når de selv står med valget om at blive på Onø eller søge selvstændighed og karriere ude i den store verden, og på den måde bliver Karin omdrejningspunktet for bogen, familien og romanen. Troels Kjær er en dansk forfatter. Ved siden af virket som forfatter har Troels Kjær taget en pædagoguddannelse og har i mange år arbejdet i socialpsykiatrien. Troels Kjær har fået flere noveller og digte trykt i forskellige blade og debuterede i bogform som forfatter i 1992 med romanen "Øen og stjernen".

Gudrun Christensen arbejder som kontorassistent i en københavnsk virksomhed. Hun er en eftertragtet ung kvinde og både barndomsvennen Manne, hendes gifte chef og den rige, amerikanske bilfabrikant Roscoe forsøger at vinde Gudruns hjerte.

"Gudrun" er Johannes V. Jensens sidste roman og den blev modtaget med succes blandt læserne ved sin udgivelse. Bogen blev filmatiseret under samme titel i 1963.

Johannes V. Jensen (1873 - 1950) var en dansk forfatter, oversætter og debattør. I 1944 modtog han Nobelprisen i litteratur og i 1999 kårede læserne af Politiken og Berlingske hovedværket "Kongens fald" til det 20. århundredes bedste roman, som også senere blev en del af Kulturkanonen. Jensen var særdeles produktiv og udover sine digte, skuespil og skønlitterære noveller og romaner, var han en flittig skribent af kronikker og debatindlæg til dagblade og tidsskrifter ligesom han står bag en række kulturkritiske artikler og essays.

Da Thea Kristoffersen bliver født i Jelling kort før Første Verdenskrig er Danmark stadig et bondeland. Proprietærdatteren med den kantede vilje vokser op med ansvar for de små søskende og familiens grise, og også hendes fremtidige rolle er klar: Hun skal giftes til en pæn gård og stifte familie, være hjemmets trygge arne. Som generationer af kvinder før hende.

Men Thea bestemmer selv sit liv. Hun vil være kok for kongen, og insisterer på at søge uafhængighed frem for den tryghed, hun får tilbudt. Hun kommer i huset som tjenestepige i 20’erne, på husholdningsseminarium i 30’erne, giver modstandsbevægelsen husly under besættelsen og bliver endelig i opgangstiderne selvstændig krovært på Damgården med udsigt til bygningerne og de svære kriser på Askov Højskole.

Under tidens voldsomme forandringer bliver den selverhvervende Thea en støtte for de unge kvinder i familien og de usikre husmødre rundt på gårdene – og med sin praktiske fornuft en moderfigur for de forfløjne idealister i tressernes spirende venstrefløjsbevægelse. Thea står midt i vadestedet, oplever en mangfoldighed dem før hende ikke kunne drømme om – og betaler for det til begge sider.

Theas færd er en selvstændig fortsættelse af romanen Sneglehuset.

"Mit livs hemmelighed" er en spændende og til tider dramatisk roman om forfatterens oldemor, provstedatteren Camilla Herleb, hvis liv blev en hård kamp for overlevelse som enlig mor i midten af 1800-tallet. Af kirkebogen kan man læse, hvornår hendes barn blev døbt, men faderen står noteret som 'ukjendt'. Hvem var han? Og hvorfor blev de aldrig gift? Svigtede elskeren hende, eller døde han under kolera-epidemien i 1851?



Camilla døde i 1887 og tog sin hemmelighed med sig i graven. Mere end hundrede år efter løses mysteriet... Den danske forfatter Birthe Haffner (f. 1920) opvoksede i det indre København som den yngste af tre søskende. Kunsten spillede altid en stor rolle for Haffner, der tilbragte meget af sin tid efter krigen på at rejse. Hun har blandt andet udgivet bogen "En satans historie – og andre fortællinger" (2000) og slægtsromanen "Mit livs hemmelighed" (1997).

I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er - måske mod forventning - ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.

Vi følger seks pædagoger på arbejde i en fynsk børnehave og derhjemme. De forskellige pædagogers fortællinger væves sammen til en kollektiv fortælling om de små og store begivenheder i tilværelsen. Den er en jordnær fortælling om et lille stykke af Danmark, og Vibeke Marx vandt ikke uden grund en nordisk romankonkurrence med denne bog.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genre, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er hendes store sociale engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

"Vibeke Marx udfolder et stort og perspektivrigt tema på en upåfaldende, næsten beskeden måde, og hvad enten hendes bog nu opfylder kriterierne for en samfundsroman eller ej, så fortjener den samtidens opmærksomhed." - Charlotte Jørgensen, Weekendavisen. Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen Held og lykke Robinson, der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til én af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com

Stærke kvinder præger skildringen af de tre generationer af Priergårdsslægten, som vi følger i denne bog. Fast bundne til jord og hjemstavn og dog fordomsfrie og fremskridtsvenlige lever de deres liv i hverdag og fest. Ingen modgang får lov at bryde deres livsmod og rankhed, og omtanke og forudseenhed fører dem frem til velstand og ansete kår. slægtsromaner, familien, landliv, kvinder, udvandrere, Falster, Danmark, USA, 1800-1899

Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?

Den unge pige Tine er hushjælp hos skovridder Berg, og der udvikler sig et kærlighedsforhold mellem dem. Men tragedien venter lige rundt om hjørnet, mens krigen sniger sig ind på de elskende.

Herman Bangs roman "Tine" handler om den katastrofale krig i 1864 set gennem et par følsomme, glade og ulykkelige pigeøjne.

Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. I 1880 brød han igennem med romanen "Håbløse slægter", og siden blev det til en lang række værker inden for forskellige genrer. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det moderne gennembrud i dansk litteratur.