Søgeresultater: 10

I det nordlige Sverige, hvor der er koldt det meste af året, er det ikke en frodig kolonihave, man ser for sig som det første. Alligevel er den ældre dame Agnes’ kolonihave blevet udvalgt til at skulle portrætteres i tv. Det er en stor begivenhed i den lille by og særligt i kolonihaveforeningen. Men Agnes har et problem. Selvom det er sommer, har hun ikke kræfter til at holde haven smuk, og sønnen i USA er ikke til meget hjælp. Det hjælper heller ikke, at hun er kommet til at sige ja til at passe sin nabos temperamentsfulde kakadue, mens han rejser Jorden rundt. Mange kilometer sydpå uden for Stockholm bor Leyla med sin mand Johan og deres seksårige søn Hugo. Johan kommer til at gå over stregen i et af sine raseriudbrud, og Leyla beslutter sig for at rejse væk sammen med Hugo. Hun besvarer en annonce, der tilbyder ophold i en kolonihave mod pasning af haven, og havner i Agnes’ kolonihave. I løbet af sommeren finder Leyla den pause, hun har haft brug for, men hverdagen venter for enden af ferien, og Leyla er nødt til at tage stilling til, hvad der skal ske. Også Agnes skal træffe afgørende beslutninger, men af en helt anden årsag. Agnes synes egentlig, at de fleste andre mennesker er irriterende, men af en eller anden grund virker Leyla interessant. Leyla er meget lukket omkring sit privatliv, men måske kan Agnes’ erfaringer hjælpe hende? Grønne fingre søges er en fortælling om at være udsat, men også om venskab, livsklogskab og en kolonihaves helende kraft.

Under falsk navn ankommer den unge Sandrine fra krigens mørke til et solbeskinnet Sverige. Året er 1945. Hendes eneste bagage er et ufødt barn, som hun planlægger at skille sig af med, og en hemmelighed, som hun for alt i verden vil beholde.

Syv måneder senere står hun brud på en ø langt ude i skærgården. Lægen Ivan Ceder har søgt dispensation for sin endnu ikke myndige brud, hvis baggrund er et mysterium. Sandrine gifter sig med Ivan og ind i en fremmed verden: overklasseslægten Ceder. Ægteskabet bliver en iskold alliance, der bygger på hemmeligheder, løgne og frygt. 

VERA er en storslået historisk roman om mødre og døtre, om skyld og skam - og om kærlighed. 

”En ægte pageturner med lige dele gru og poetisk finesse.”

Expressen

Östergötland 1349

I en tid, hvor intet er sikkert, og en kvindes ære er afhængigt af hendes uskyld, går stormandsdatteren Illiana Henriksdotter til en skovsø for at bade, da hun bliver overfaldet og bortført. Samtidig venter Markus Järv, en berygtet ridder og kongens højre hånd, på en kvinde, det er meningen skal gøre ham selskab om natten. Da hans unge soldat kommer tilbage med Illiana, forstår han med det samme, at det er den forkerte kvinde, og at hun desuden er af fornem familie. Han beslutter sig for at ride tilbage med hende, men på vejen støder de på Illianas brødre, og ved en ulykke mister en af brødrene livet.

Fra og med det tidspunkt kommer magtspil, intriger og hofdiplomati til at bestemme Illiana og Markus’ liv. 

For at undgå en mindre borgerkrig beslutter kongen, at Markus skal gifte sig med Illiana som kompensation for den afdøde bror.

Men det eneste den selvstændige, intelligente veluddannede kvinde og den barske, traumatiserede kriger kan blive enige om, er at de ikke vil have noget med hinanden at gøre. Alligevel vokser tiltrækningen mellem dem i takt med, at de bliver truet fra flere sider. For både Illianas brødre og en mand fra Markus’ fortid er ude på hævn og ønsker at slå Markus ihjel.

Forpligtelser er en lidenskabelig kærlighedsroman, der foregår i den svenske middelalder. Fuld af drama, intriger, riddere og herresæder.

Til min søster er en roman om søstrene Aya og Andrea. Aya føder en datter, Nola, efter at faren har forladt hende. Andrea forlader sin voldelige kæreste. I sit arbejde som historiker kommer Aya på sporet af J.P. Jacobsens ungdomskæreste Anna Michelsen. En stemme fra fortiden trænger sig på og griber ind i søstrenes liv.

Aya og Andrea var teenagere i Kalundborg i 90’erne mellem Arthurs autoværksted og Johns pushere. Der var druk og øretæver i luften på King’s Pub, ræs ud over stubmarkerne, sex på kvistværelser, et brutalt hjemmerøveri, men også lyse sommernætter, et stort bibliotek og morgener på jagtmarkerne.

De to søstre kører sammen til Sverige med Nola på bagsædet og et jagtgevær i bagagerummet. I den svenske skov genfinder de ungdommens fortrolighed. Mens Aya og Andrea går på provinsbar, påkører et rådyr, bader i skovsøer og fantaserer om at slå Andreas voldelige ekskæreste ihjel, nærmer de sig en skillevej, hvor et opgør med deres liv og historie er uundgåeligt.

Til min søster er en kraftfuld roman om vold og drifter, seksualitet og brutalitet, moderskab og galskab. Den handler om retten til at fortælle sin historie og få sin stemme hørt og om søstersolidaritet på tværs af tider.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas’ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.