Søgeresultater: 21

En kold februarnat går strømmen pludselig på Löwanderska Sygehus i Göteborg. Respiratoralarmen begynder at hyle, og læge Sverker Löwander styrter ind på intensivafdelingen. Men patienten i respiratoren er allerede død, og sygeplejersken, der overvågede ham, myrdet. Da Irene Huss møder op, hævder det eneste vidne at have set sygeplejersken Tekla gå rundt på gangene på mordnatten. Men Tekla hængte sig på sygehusets loft 50 år tidligere.

Nattevagt er andet, selvstændige bind i Helen Turstens kritikerroste krimiserie om den 40-årige kriminalinspektør Irene Huss.

"Plot og persontegning sidder som det skal i denne krimi."
- Katinka Bruhn, Weekendavisen

På en strand uden for Göteborg finder man en plasticsæk med parterede dele af en mandekrop. Det eneste politiet har at gå efter, er en speciel, asiatisk udseende tatovering på ligets brystkasse. Tatoveringen fører Irene Huss til København, hvor efterforskningen fører hende ind i en brutal verden af vold, sex og løgn.

Tatoveret torso er tredje, selvstændige bind i Helen Turstens kritikerroste krimiserie om den 40-årige kriminalinspektør Irene Huss.

"Helene Tursten er en dygtig krimiforfatter, ikke megen tomgang i den dame. Hun formår både at dække op, servere og slutte af, så læseren lukker bogen med et velbehageligt suk."
- Fyns Amts Avis

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

OM BLODBRØDRE-SERIEN

"... dramatiske fortælling i historisk ramme krydret med fantasy. ... en velsmurt fantastisk fortælling, med de gode og de onde, deres kærlighed, længsel, blød porno, magi, magtbegær og vold. Man fanges ind i denne verden og er rigtigt godt underholdt, mens man læser.

I samme serie:
1. Forbandelsen
2. Den mørke hemmelighed
3. Broderskabet
4. Finnvedens orakel
5. Englemagersken
6. Manden med leen
7. Skærsild
8. Opgøret

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Marit er en stærk og klog dalarkvinde, som har levet hele sit liv i hjertet af Sverige. Hun har benene plantet dybt i Dalars frugtbare jord og har intet ønske om at forlade sin hjemstavn, da hendes mand erklærer, at de skal flytte til Göteborg. Efter lang tids overtalelse går Marit med til at forlade Dalar, og efterhånden viser det sig, at Göteborg ikke er langt nok væk for hendes mand. Sammen krydser de Atlanten og møder nye kulturer og mærkelige skikke, som Marit hverken bryder sig om eller forstår. Imens vokser hjemveen i Marits hjerte og længslen efter det liv, hun modvilligt forlod. Kommer hun mon nogensinde til at se Dalar igen? Axel Hambræus (1890-1983) var en svensk forfatter, præst og komponist. Han skrev en lang række bøger og noveller til både voksne og børn og stod desuden bag flere musikstykker. I mange af Axel Hambræus’ fortællinger optræder præsten Hans Vasenius, som er baseret på ham selv.

"Jeg går i brædderne. Er der nogen, der skal have noget med?"



Nynne er tilbage. 41 år gammel, nybagt mor til Elliot og med dobbelt så meget hud på hænderne, som hun har brug for. For en kort bemærkning bosat i Stockholm ‘tilsammans med barnlægen‘ med rygeforbud i det meste af ‘stan‘ og sublimeringsprojekter i resten.

I den tredje dagbog får Nynne først for lidt. "Undskyld, men skal man i systembolaget for at få sex i det her land???".

Senere bliver det for meget. Alt for meget. "Sig mig skal hele 2005 indlægges på røde papirer?"!



Der er gensyn med Natasha, Husum og Handyman. Der er en overbo, man måske kan gå op til. Og en del, man sagtens kan gå ned over: Hvornår går man i det der overgangsalderen? Kan man være bortrejst i hele perioden? Og hvad skal man egentlig gå op i, når man ikke længere kan gå op i sit udseende? "

Henriette Lind og Lotte Thorsen er begge journalister og står bag succes-serien "Nynnes dagbog".

Jeanette Hyldgård melder sin mand savnet. Sammen driver de Hyldgård Træ, lever i et harmonisk ægteskab og er vellidte i lokalsamfundet.
Anna Eiler fra politiet i Skövde bliver sat på sagen, og samtidig opsøger journalisten Julia Almliden på lokalavisen Västgöta-Nytt Jeanette. Julia har nemlig også haft et nærtstående familiemedlems forsvinden tæt inde på livet, idet hendes far er forsvundet to år tidligere.

Ikke længe efter bliver et afsavet hoved fundet i en sø. Dødsårsag: kvælning. Man finder nemlig et polaroidfoto af en kvinde i afdødes hals.

Politiet sætter en eftersøgning i gang efter resten af kroppen. Det resulterer i fundet af ti sorte affaldssække og to opskårne lig.

Har de to ofre noget med hinanden at gøre, og hvorfor finder man 24 fotografier af stærkt medtagne kvinder hos Hyldgård Træ?

Carina Bergfeldt har skrevet en psykologisk krimi, der i den grad holder læseren i et stramt greb hele vejen. FOTOGRAFIET er en gennemført og meget indsigtsfuld skildring af konsekvenserne af seksuel vold og tortur.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Sten for sten er på én gang en thriller og en udviklingsroman.

Som tilflytter til Ålund fra Sverige bliver Kjerstin mødt med skepsis. Skoleinspektøren og eleverne på skolen, hvor hun underviser, gør arbejdsdagene til et helvede. Hun slås med sit selvværd, og en dag finder hun utvetydige tegn på, at hendes mand er hende utro. På et selvudviklingskursus træffer hun syv andre kvinder - et møde som giver perspektiv og kraft. Og en plan begynder at tage form i Kjerstins hoved - sten for sten skal der nu skabes et skred, som ikke kan standses.

I 1944 bliver en kvinde fundet myrdet i et baghus i Stockholm med hænderne sømmet fast til gulvet. Gerningsmanden bliver ikke fundet.
Tredive år senere bliver endnu en kvinde fundet myrdet på samme bizarre måde. Og igen ti år efter. Politiet står på bar bund uden nogen spor, og sagen arkiveres som uopklaret.
Da man under et nedrivningsarbejde i 2019 finder skelettet af en ung kvinde, er det efterforskerne Malin og Manfred, der kaldes ud til stedet. Det står hurtigt klart, at der er en sammenhæng mellem ofret og den gamle uhyggelige drabssag. De har desuden god grund til at tro, at gerningsmanden stadig er derude. Kan de nå at stoppe ham, før han slår til igen?

"Med ’Skyggejægeren’ har Camilla Grebe skrevet sin hidtil bedste krimi." – Skånska Dagbladet Camilla Grebe er anmelderrost og prisvindende krimiforfatter. Hun har modtaget Årets svenske krimi i både 2017 og 2019 og Glasnøglen i 2018. På dansk er udkommet "Når isen brister" (da. 2016), "Husdyret" (2018) og "Dvale" (2019). "Skyggejægeren" er hendes fjerde bog på dansk i eget navn.