Søgeresultater: 18

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

OM BLODBRØDRE-SERIEN

"... dramatiske fortælling i historisk ramme krydret med fantasy. ... en velsmurt fantastisk fortælling, med de gode og de onde, deres kærlighed, længsel, blød porno, magi, magtbegær og vold. Man fanges ind i denne verden og er rigtigt godt underholdt, mens man læser.

I samme serie:
1. Forbandelsen
2. Den mørke hemmelighed
3. Broderskabet
4. Finnvedens orakel
5. Englemagersken
6. Manden med leen
7. Skærsild
8. Opgøret

Der er ikke rigtig noget, der går helt, som den 42-årige Lisbeth Cederström havde tænkt sig. Ganske vist er hun glad for sit lille hus ved havet, som hun selv har købt, og hun trives som lærer i Frillesås, hvor hun har boet i fem år. Hun er godt nok single, men det er bedre end at være ulykkeligt forelsket. Men da julen nærmer sig, går det hele i den forkerte retning. Skolelederen beslutter at give hendes elskede idrætstimer til en mandlig alpinmester og markedsføre skolen som skiskole. Lisbeths eks dukker op og er træt af sin glamourøse kæreste. Hendes søster, lægeklinikchefen Helene, har tænkt sig at føde sit fjerde barn hjemme, og Lisbeths bedste ven, Saras datter får problemer med politi et. Lisbeths køkken har en underlig lugt og skal restaureres af en ukendt håndværker, og for at gøre ondt værre har hendes mor tænkt sig at servere julemiddag allerede kl. 11 for børnenes skyld. Brækkede ben & bristede hjerter – en helt umulig jul er en humoristisk, lidt skør og varm fortælling om de forventninger, vi har til os selv og andre. Om ensomhed og venskab. Om hvide og sorte løgne. Om ukonventionelle kneb for at få det, man ønsker, og om måske at finde kærligheden, men frem for alt sig selv, når julen nærmer sig. Maria Ernestam er født i Uppsala, hvor hun har læst engelsk og matematik. Hun har gået på Journalisthøjskolen i Göteborg og har taget en Master of Arts i statskundskab i USA. Herefter var hun udenrigskorrespondent i Tyskland i flere år for Veckans affärer og radio. Ernestams bøger har solgt over en million eksemplarer, og hun er særligt populær i Frankrig og Tyskland. I Frankrig har hun vundet flere litterære priser. Hun debuterede i 2005 og har skrevet ti romaner og et antal noveller.

Det er december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie.

Her møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler.

Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth kan ikke andet end at blive fascineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed. Hun er ikke som nogen anden kvinde, han nogensinde har mødt.

Det tager ikke længe, før de begge opdager, at de har fået viklet sig ind i en lidenskabelig, men kompliceret kærlighedsaffære. For på trods af deres kærlighed er der allerede blevet sat planer i værk for at holde dem fra hinanden. Mennesker tæt på Beatrice har indgået aftaler og lagt planer for hende, der ikke inkluderer hendes lykke eller Seth …

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas’ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Ny roman af forfatteren til feelgood-hittet Villa Havbrise.

Fire kvinder – fire korsveje. En tilfældig skriveterapeut.
Cecilia er nogle og fyrre. Hendes sønner er lige flyttet hjemmefra. Hun mistede sin mand i en ulykke for nogle år siden og er gået i stå i sorgen. Det eneste, som får hende op om morgenen, er hendes orangeri, der ligger lige ud for hendes soveværelse, fordi planterne derinde har brug for hendes omsorg for at overleve.

En varm og charmerende feel good-fortælling om, at man aldrig må give op, uanset hvor hård tilværelsen end måtte være.

Marika forsøger ihærdigt at skabe lidt julestemning i det sommerhus, hun har lejet. Den nyindkøbte adventsstage spreder et stemningsfuldt skær, men brunkagerne brænder på i ovnen, og hovedet er fuldt af tanker. Var det nu også rigtigt gjort at rejse væk fra datteren og at lade kærligheden bag sig? Og hvordan trives hun egentlig med det nye liv dybt inde i de smålandske skove? En dag bliver hun inviteret til middag, hvilket uventet leder hende tilbage i tiden til 1800-tallet og til en pige, som kæmper for at redde sin familie fra fattiggården.

Falske perler og brændte hjerter er tredje selvstændige bind i den populære Huskvarna-serie, hvis bøger udspiller sig i 1800-tallet og i nutiden, og alle skildrer uventede skæbnemøder og varme bekendtskaber mellem mennesker. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

På bunden af den udtørrede Svartsjön ligger Lövdala præstegård. Her bor præsten Lyselius og hans datter Maja Lisa. Men en dag tager præsten sig en ny kone, en stedmoder til Maja Lisa. Stedmoderen lægger et tyrannisk regime for dagen på Lövdala, og både tjenestefolk og Maja Lisa underlægges hendes strenge regler og hårde krav. Selv er præsten blind for sin nye hustrus ondskab.

Ved Maja Lisas side står gæve og stærke Lillepigen, som kommer fra fattige, faderløse kår og får plads i huset. Og som i alle gode eventyr kommer en smuk og mørk fremmed mand til gården, men kærligheden mellem ham og Maja Lisa er ikke ukompliceret.

Liljecornas hjem er på en gang et eventyr og en moderne fortælling om kærlighed og frigørelse, og historiens mange stærke kvindeskæbner tindrer i Selma Lagerlöfs gestaltning. Liljecronas hjem optræder også i en anden form i Lagerlöfs debutroman Gösta Berlings Saga. 
 

På dansk ved Anne Marie Bjerg.

Indlæst af Katarina Lewkovitch.