Søgeresultater: 21

Beskrivelse: En mand myrdes brutalt og hans ekskone og to børn står alene tilbage. Datteren kæmper for at genvinde den kraft der skal til, for at sige ja til livet, når det er slået i tusinde stykker. Kampen mellem lysten til at dø og lysten til at leve flår i hende og kræfter langt stærkere end hende selv tager over ...

Vic har passeret de fyrre, hun er opgivende og modløs, og i takt med at de ubetalte regninger hober sig op, går hendes kontorbygning lige så stille i forfald. I bygningen finder hun en dag en hjemløs familie, som hun sætter sig for at hjælpe med at finde et hjem. Dette fører hende til organisationen "Home Free", der ledes af hendes gamle flamme fra college. Vic undres over den usædvanlig kolde respons, hun får fra "Home Free" – og det fører hende på sporet af forpinte mennesker på flugt, misbrugte ægtefæller og et økonomisk bedrageri, der strækker sig langt ind i såvel bankverdenen som Chicagos højeste, politiske magtspil. Endnu en gang må V.I. Warshawski spørge sig selv, hvad der er vigtigst: Hendes egen, personlige lykke eller kampen for retfærdighed? Lindhardt og Ringhof genudgiver den anmelderroste og af krimifans højtskattede serie om privatdetektiven V.I. Warshawski, bedre kendt som Vic. Serien foregår i 80'erne og 90'ernes Chicago, hvor Vic gang på gang vikles ind i gådefulde mysterier. Der kan trækkes paralleller til Raymond Chandlers Philip Marlowe-karakter, men for fans af femikrimi-genren må serien om V.I. Warshawski siges at være moderskibet! Sara Paretsky, født 8. juni 1947 i Iowa, USA, er en amerikansk forfatterinde. Hun er mest kendt for at have skrevet serien om privatdetektiven V.I. Warshawski, og Paretsky krediteres ofte for at have været den første til at omdanne kvindens rolle og image i krimigenren.

Mørket er første bind i trilogien om Hulda Hermannsdottir fra Reykjavik Politi. Bogen er kåret til en af de 100 bedste krimier siden 1945 af The Times, og islandske Ragnar Jónasson har med trilogien om Hulda slået sit navn fast som ny nordisk krimistjerne.

Faste forhold er en fortsættelse af romanen Visse hensyn om fem søskende og deres kærlighedsliv.

Mens det forrige bind mest handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden, handler det ny om hvordan de prøver at holde på kærligheden eller forny den eller genfinde den.

Ti år er gået. De stilfærdige 50’ere er for længst forbi. En ny tid med større politisk bevidsthed og forsøg med andre samlivsformer end de gængse former hverdagen.

De fleste af personerne kommer ud for at kærligheden har svært ved at kunne rummes inden for en afgrænset tosomhed. De faste forhold udvides. Det giver nye glæder og problemer, hvadenten man må dele nogen med en anden, eller man selv må dele sig mellem to. Romanen åbner med en familiemiddag i huset hvor de fem søskende er vokset op og deres forældre stadig bor. Nytårsaften skal fejres. Rammen er som tidligere, men årene der er gået og den ny, urolige tid præger omgangsformerne. Den yngre generation er ikke længere forsigtig med at sige sin mening, og den ældre, især faren, tvinges til at reagere. Få emner bliver fortiet, sådan som de blev det i gamle dage. Ikke engang penge er tabu.

Sammen med kærligheden er penge – og den magt de kan udøve – hovedtemaet i handlingen, der kulminerer med at grundlaget for familieøkonomien belyses i et fjernsynsinterview, og en af de fem søskende gør et meget godt parti.

”Det er de unge som forsvinder” er tredje bind i forfatterparret Lise Ringhof og Erik Valeurs serie om familien Brinch, der nu går ind i det 21. århundrede.

Et dødt spædbarn fundet i fjorden. En stuepige forsvundet fra et af de fine huse i Vestbyen. Det er sidst i 1950’erne da de to hændelser rammer fjordbyen, som er et let genkendeligt portræt af Aalborg.

En samling psykologisk fortættede noveller, der alle kredser om temaerne forsoning og resignation.

Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Rene linjer er en fortsættelse af romanerne Visse hensyn og Faste forhold om fem søskende og deres kærlighedsliv.

De to forrige bind handlede om hvordan de fem søskende opdagede kærligheden i de stilfærdige 50ere og hvordan de ti år senere prøvede at holde på kærligheden, forny den eller genfinde den.

Rene linjer begynder et par måneder efter at Faste forhold slutter, i december 1968. Maj bliver gift med Sixten, og der festes i hendes barndomshjem. Romanen spænder så over et halvt år, og i løbet af den tid sker der afgørende ændringer i nogle af de parforhold som serien har fulgt, både hos den ældre generation og hos den yngre. Nogle af personerne bliver alene. Andre prøver at fortsætte i nye forbindelser, hvor kravet om „rene linjer“ måske er lettere at leve op til.

Vi er sidst i trediverne i Gelsted på Vestfyn. Dinna har travlt med sin mand, Sigurd, sine to drenge og den lille forretning. Så der bliver ikke tid til så meget andet, og det plager hende. Men hvad der piner Dinna endnu mere, er den nagende mistanke om, at der foregår noget mellem Sigurd og deres unge pige i huset, Maja. Samtidig rykker den store verden uden for Gelsted tættere og tættere på: Folk rejser til Tyskland, hvor Hitler huserer, og de kommer hjem med bekymrede miner. Der breder sig i det hele taget en fornemmelse af, at noget er ved at ændre sig helt afgørende.

Matrix er en sanselig og visionær roman fra et middelalderkloster og en fortælling om skaberkraft, begær og kvindelige fællesskaber. Den prisbelønnede forfatter Lauren Groff tegner et lyslevende og dybt originalt portræt af en for længst glemt historisk kvindeskikkelse, Marie de France.

Marie de France er af adelsslægt, men egner sig hverken til hofliv eller ægteskab: Hun er for høj, for virkelysten og ikke tilstrækkeligt køn. Som syttenårig sendes Marie væk fra dronning Aliénor af Aquitaines hof til et ludfattigt kloster i England. Her skal hun som priorinde lede klosteret.

Klosterets nonner er plaget af sult og sygdom, men Marie er fast besluttet på at udstikke en ny og modig kurs for de kvinder, hun nu skal lede og beskytte. Med sin handlekraft får Marie sat skik på klosteret og sætter sig i respekt i lokalområdet. På magtfuld vis formår hun at skabe rammerne om et blomstrende, driftigt og kreativt fællesskab af hellige kvinder i en brutal og konfliktfyldt verden.

Matrix er en sanselig og visionær roman om middelalderen. Det er både et portræt af den historiske person og digter Marie de France og en overbevisende moderne hyldest til kvindelige fællesskaber og kvindeligt begær.

Det vrimler med tragiske skæbner i fortiden, men historien om Katarina af Aragonien er en af de mest tragiske.Som datter af Ferdinand 2. og Isabella, med tilnavnet De Katolske Monarker, voksede hun op i et ikke blot stærkt katolsk rige, men også i et af de altdominerende dynastier i Europa på den tid. At vælge sin egen ægtemand var naturligvis udelukket, en ´Infanta´ var et aktiv, der skulle bruges til at binde lande sammen med, og en brik i kampen om overherredømme.England var en attraktiv forbundsfælle mod de forhadte franskmænd, og Katarina blev som spæd forlovet med Arthur, søn af Henrik 7. I hele sin opvækst blev hun således indprentet, at hun var udset til at være dronning over et imperium, og da hun som 16-årig sejlede til England, var det en stolt, uhyre veluddannet, forfinet og stærkt troende pige, der rejste til sit bryllup.Philippa Gregory fortæller endnu en gang ´historien bag historien´ om livet ved Tudorhoffet, og Katarinas rolle i dynastispillet er en af de allermest interessante. Indirekte var hun skyld i, at Henrik 8. brød med Den Katolske Kirke, hun blev mor til en af de mest brutale monarker i Englands historie, Maria den Blodige, og i hendes tid blev forbundsfæller til dødelige fjender og omvendt.