Søgeresultater: 89

Anne-Marie sidder midaldrende i et gammelt, arvet hus, ensom og omgivet af det forgangne. Hun mindes først og fremmest sin far Henning, et undtagelsesmenneske, som ingen andre end Anne-Marie forstod. Hendes liv med Henning vokser frem af alle de slidte ting og halvt glemte begivenheder, og til sidst fremstår et af de mest levende forhold mellem en far og en datter, man kan forestille sig.

Romanen er en selvstændig fortsættelse til 'Hekseringene', 'Springkilden' og 'Englehuset'.

Indlæst af skuespiller og mangeårig lydbogsindlæser Agnete Wahl.

"Hjerterkonge" er en anderledes roman om den danske Kong Christian II (1481-1559). Kongen, der i Danmark mest er kendt som den blodtørstige tyran fra det stockholmske blodbad, skildres i denne historiske roman som et progressiv menneske forud for sin tid. Med forfatterens egne kommentarer fortælles historien om Christians rejse til Nederlandene og hans møde med elskerinden Dyveke og dennes mor, Sigbrit Willoms, der endte med at få afgørende betydning for kongen og hans regeringsperiode. Brigitte Raskin (f. 1947) er en belgisk forfatter og journalist. Hun har arbejdet som journalist for magasinerne De Nieuwe og De Groene Amsterdammer og debuterede som forfatter i 1988. Hun har skrevet en lang række romaner, hvoraf "Hjerterkonge" om Kong Christian II er oversat til dansk.

"Den inderste kerne" er en biografisk roman om den danske matematiker og jordskælvsforsker Inge Lehmann (1888-1993). Som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub. Men da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. "Den inderste kerne" fortæller historien om et sammensat, egenrådigt og myreflittigt menneske, som ikke blev anerkendt i sit hjemland, før hun var langt oppe i 70’erne, og følger nedslag i et liv, der forløber næsten parallelt med det 20. århundrede. "Den inderste kerne" er en skæbnefortælling om kvindeliv, lidenskab og videnskab. Om forfatteren: Lotte Kaa Andersen (f. 1968) er litteraturhistoriker og udgav fra 2015-2018 Hellerup-trilogien "Hambros Allé 7-9-13", "100 dage" og "Syv sind", hvor vi følger tre familier i årene omkring finanskrisen og frem til i dag. "Hambros Allé 7-9-13" blev shortlistet til Debutantprisen og nomineret til Læsernes Bogpris, og "Syv sind" blev nomineret til Bedste roman ved Mofibo Awards 2020.

København, år 1750. Den unge kræmmersøn Frederik Bargum kommer i lære hos en af byens mest velhavende købmænd. Her oplæres han i handlens ædle kunst, og han har talent.

“Engang senere … Når det bliver muligt … vil jeg fortælle min historie, i hvert fald til mine allernærmeste venner. Men det bliver ikke lige med det samme. Hvis det da nogensinde bliver. Indtil da kan jeg kun mindes i tavshed.” Sukkerbarn er en sand fortælling om at vokse op i Sovjetunionen som ”barn af en folkefjende”. Da Stellas far arresteres, sendes hun og hendes mor i forvisning i Kirgisien. Året er 1936, og Stella er fire år gammel. Forude venter en turbulent og barsk opvækst, som Stella Nudolskaja har fortalt til forfatter Olga Gromova. “Sukkerbarn” er fortalt fra barnets vinkel og beretter om et grusomt regime, men også om hvordan sange, digte, fortællinger og andre menneskers hjertevarme kan sikre fysisk og mental overlevelse.

Meyerhoffs fabulerende erindringsroman udspiller sig et sted i den centrale periferi, nærmere betegnet Schlesvig/Slesvig på det kæmpemæssige psykiatriske hospitalsområde.

I centrum den påståelige psykiater-far, som leder ”anlægget” og bor der med sin kone og tre drenge. Lille Joachim lærer, at grænsen mellem ”syg” og ”normal” er flydende, barndommen er lykkelig, selv om brødrene behandler ham som Klodshans og i lighed som faderen oftest trækker sig ind i deres private verdener. Joachim gør sig uvenner med bogstaverne, men til gengæld gode venner med ”tosserne” på anstalten. De bliver hans legekammerater, bl.a. Klokkeren, der lader drengen sidde på sin skulder, mens han svinger med sine gigantiske klokker – indtil Klokkeren en dag forsvinder, fordi han har gjort ”noget”.

Meyerhoffs gennembrudsroman er morsom, ja hylende skæg, men gør ikke noget videre for at være det.

Warszawa, 1940. Nazisterne etablerer ghettoen. Den dengang 29-årige socialrådgiver Irena Sendler gemmer en lille pige, der er blevet forladt af desperate forældre under et falsk navn hos en ikke-jødisk familie. Det bliver begyndelse på en storstilet aktion, der redder over 2.000 jødiske børn fra døden.

I den selvbiografiske roman MIN KAMP beskriver forfatteren Karl Ove Knausgård sin kamp for at komme overens med livet, sig selv, sine litterære ambitioner og de mennersker, han har omkring sig.

I romanen fortæller forfatteren om sit forhold til sin far og faderens død. Dødsfaldet sætter gang i et stort praktisk og følelsesmæssigt oprydningsarbejde, hvor erindringer om opvæksten i en lille familie i Kristiansand i 1970erne, teenageårene og den problematiske far søn-relation blander sig med refleksioner over tilværelsens små og store tildragelser.

I MIN KAMP registreres og beskrives alt det, det indebærer at være menneske: tunge, eksistentielle overvejelser; små, pinlige fortrædeligheder; sårbarhed og smerte, og romanen skildrer mesterligt alt det, der er indeholdt i ethvert menneskeliv.

Birgithe Kosovic undersøger i sin dokumentarroman Det, du ikke vil vide, hvorfor hendes far for seks år siden besluttede sig for ikke længere at have nogen kontakt med hende og hendes bror. Bogen tegner et Danmarksbillede, som det ser ud for Kosovic, der vokser op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 80’erne, og som ender som romanforfatter og en af det frie ords forsvarere, da terroren rammer Danmark.

En kvindes forvandling er Edouard Louis' fortællling om sin mor. Om hendes triste tilværelse gennem hans barndom og hendes frigørelse sent i livet. Lige dele tragisk forfaldshistorie og smuk genforeningshistorie. Både et råt portræt af et miljø gennemsyret af armod og et livsbekræftende vidnesbyrd om forvandlingens evige mulighed.

Édouard Louis skriver som ingen anden om udkants - og underklassemiljøer. Med hans indsigt og oprigtighed fremstår de litterært underbelyste miljøer nærværende og autentiske. Tilmed hæver Louis blikket og sætter armoden ind i større samfundsmæssige perspektiver.

Hvad jeg ved om kvinder på heste er historien om pigen Pernille, der forlader de inderligt elskede og inderligt ligeglade heste og drager på erobringstogt i de voksnes verden de næste tre årtier. Men hun længes. Vejen tilbage til hestene bliver en vej væk fra alt det, der holder hende søvnløs om natten. En pause fra sorg, der kommer farende ud af det blå, og fra dramaer og tab, der vokser sig mere og mere virkelige og vidtrækkende. 

Pernille Stensgaard fortæller en smuk, klog og bevægende historie om de første kvindelige ryttere, der turde sætte sig overskrævs, og hvordan de på forbløffende vis bemægtigede sig hesten på under hundrede år. Hestens kulturhistorie væves uløseligt sammen med Stensgaards egne erkendelser. Om hvem vi er, om dyr og os.

Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud.