Søgeresultater: 308

I 1475 rejser den danske dronning på pilgrimsfærd til Rom. Med i følget er Christine og hendes mor, kongens tidligere elskerinde, og undervejs på rejsen bliver moren bortgift til en florentinsk skriver. Han opdager snart, at den lille pige har et usædvanligt talent for at skrive bogstaver, og Christine bliver hurtigt den dygtigste i hans scriptorium.
Fra sin mor, der har hjemve, hører Christine om et sjældent håndskrift, som den danske konge gav hende med på rejsen. Det giver hende forventninger om en stor fremtid, som er uløseligt forbundet til det sjældne skrift.
Da det rygtes, at stedfaderen har det gamle skrift i sin besiddelse, opsøges han af mange, som er interesserede i at få fingre i det. Fra sin skrivepult forsøger Christine at vogte sin skat, men en dag er håndskriftet alligevel sporløst forsvundet.
Mistanken falder straks på Christine, og da stedfaderen senere findes myrdet, og en fremmed afhenter Christine for at føre hende til et hus langt ude i bjergene, synes alt håb om en fremtid ude. Nina Belling (f. 1957) er uddannet lærer. I år 2000 debuterede hun som forfatter med romanen "Til en fremmed".

Novellesamlingen "Den søde grød" indeholder 18 korte fortællinger fra den danske provins. Her blandes hverdag og myter og bliver til en slags magisk landskab, hvor livet er både råt, skævt, usselt og rigt på én og samme tid. Det er et Danmark, der måske kan virke fremmedartet, men som ikke desto mindre er det Danmark, vi alle har vores rødder i. Gorm Rasmussen er dansk forfatter og journalist. Han blev født 4. november 1945 i Aalborg, tog studentereksamen fra Aalborghus Statsgymnasium i 1965, læste derefter dansk ved Københavns Universitet, og i 1970 blev han uddannet journalist. Rasmussen debuterede i Hvedekorn i 1969, men det var i 1972, han udgav sin første bog – digtsamlingen "Marodøren". Rasmussen har primært fungeret som freelancejournalist, men har også undervist på diverse højskoler og folkeuniversiteter og medvirket i kortfilm- og dokumentarfilmprojekter.

En hæsblæsende thriller fra Sri Lanka om embedsmanden Balasuria, der trofast passer sin familie og sit arbejde ved toldvæsnet. Men en dag forvandler tolderens stilfærdige liv sig til et mareridt, da han på én gang gør sig uvenner med de øverste og stærkt korrupte lag i politiet og med øens voldelig undergrundsbevægelse. Med fjender hos både ordensmagten og hos oprørerne tvinges Balasuria til at flygte. En flugt på liv og død...

"En afsindigt spændende, fint sanset thriller om toldembedsmanden Balasuria, der naturgivent kommer i klemme mellem det korrumperede systen, han selv samvittighedsfuldt er med til at forvalte, og en moderne frihedsbevægelseø, der placerer ham på sin dødsliste." – Jan Hedegaard, Berlingske Tidende

"Er er godt tegnede personer, troværdige miljøbeskrivelse, let fortælling og en mængde detaljer som giver historien substans uden at virke overvældende. Og meget spænding. Anbefales på det højeste." – Knud Faldbakken, Verdensgang, Norge Hans Henning Harmer (f. 1943) er en dansk forfatter, oversætter, kursusleder og akupunktør. Han er født på Falster og boede i en kort årrække i Odense inden København blev hans faste base, når han ikke rejste verden rundt. Hans Henning Harmer debuterede med romanen "Nr. 17 på dødslisten", der foregår på Sri Lanka. De mange rejser til udlandet har haft en stor indflydelse på forfatterskabet, da handlingerne i bøgerne ofte foregår i vidt forskellige egne af verden. En rejse ind i Hans Henning Harmers forfatterskab er derfor en litterærrejse rundt på den blågrønne klode.

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.

Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

SLÆGTEN er et historisk univers, som gennem den fiktive adelsslægt Dane fortæller Danmarkshistorien fra 1000-tallet til vor tid. Dane-slægten møder alle de store personligheder og deltager i krige, intriger og begivenheder, som får afgørende betydning for historiens gang. SLÆGTEN er udviklet af Det Historiske Hus. De enkelte bind i serien SLÆGTEN kan læses uafhængigt af hinanden. Lone Mikkelsen (f. 1954) er Cand.mag. i musikvidenskab og dansk. Hun debuterede i 1998 som romanforfatter og har siden udgivet en række anmelderroste historiske romaner.

Allans far er død. Da han var i live, var han noget af en tyran. Allan ser dødsfaldet som en chance for at besøge sin mor og forsone sig med den splittede familie. Men dødsfaldet vækker ikke kun lettelse hos Allan, der ganske langsomt må erkende, at faren på sin egen forkvaklede måde elskede sin søn.



Stykket er en videredramatisering af Erling Jepsens succesroman "Kunsten at græde i kor" fra 2002. Erling Jepsen (f. 1956) er en dansk forfatter og dramatiker. Erling Jepsen er oprindeligt født og opvokset i Sønderjylland nærmere bestemt byen Gram. Barndommen og dens marsklandskaber er tilbagevendende temaer i Erling Jepsens romaner og radio- og skuespil. Han debuterede i 1977 med radiospillet Kiks med kniv og gaffel og som romanforfatter med bogen Ingen grund til overdramatisering i 1999. Erling Jepsen fik for alvor sit folkelige gennembrud med den delvist selvbiografiske roman Kunsten at græde i kor fra 2002, som blev filmatiseret i 2007. Erling Jepsens bøger og radio- og skuespil er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Han formår at udstille mennesket i al dets groteske, forstillede og absurde væren på en spidsfindig og næsten tilgivende måde, der sætter sine spor hos læseren. Ud over Kunsten at græde i kor er også romanen Frygtelig lykkelig fra 2004 blevet filmatiseret i 2008. Erling Jepsen er blevet hædret med flere priser og legater, blandt andet Jeanne og Henrik Nathansens Mindeledat i 1999, Danske Dramatikeres Forbunds Hæderspris i 2002 og den prestigefyldte Holberg Medaljen i 2004.

Finn og Dorte bor i en lille sjællandsk provinsby, og livet i 1980’ernes Danmark er godt. Finn er formand for en mindre industrivirksomhed, og Dorte arbejder som designer på en tekstilfabrik. Men så sætter den økonomiske krise, og langsomt smuldrer fundamentet for ægteparret og alle andre i byen. Tømmermændene efter festen buldrer, og "fattigfirserne" sætter ind.

Anne Strandvad skriver med stor indlevelse om de oversete egne og mennesker i Danmark i romanen "Efter festen" og stiller skarpt på, hvordan kriser rammer kollektivet. Anne Strandvad (f. 1953) er en dansk roman- og børnebogsforfatter. Strandvad blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole i 1977 og debuterede i 1980 med romanen "I hi". Siden har hun skrevet en række realistiske romaner om samfundsudviklingen, bl.a. "Efter festen" (1983) og "Hajen" (1992). I 1999 kom den psykologiske spændingsroman "Magnussens teori".

Den pengegriske og frygtede tyran farfar Vilhelm fylder 90, og familien samles i den sjællandske hjemby for at fejre ham. Men mange års uvenskab har splittet familien i atomer, så mødet bliver helt uforudsigeligt…



I "Ulvene æder månen" trækker Angelo Hjort et skævt men elskeligt persongalleri frem, der nu skal stå ansigt til ansigt med store konflikter fra fortiden.



"En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Vi befinder os i New York i 1845. Byens allerførste politistyrke ser dagens lys og den unge bartender Timothy Wilde bliver ad kringlede veje og meget modvilligt tilknyttet dette nye korps. Han sættes til at patruljere i Gotham, byens farligste slum, i gyderne ved Five Points på det allersydligste Manhattan, hvor de fattige horder af indvandrere myldrer til og slår sig ned.

En sen nat finder Timothy på sin runde en tiårige pige, der bogstavelig talt er smurt ind i blod. Hun rabler om barnemord og massegrave oppe i det vilde skovområde nord for 23rd Street. Men kan hun virkelig tale sandt?

Da de første børnegrave åbnes, og nye grusomt tilredte børnelig dukker op, bryder helvede løs i Gotham, og nu begynder en kamp om simpel overlevelse, ikke bare for Timothy selv, men for hans livs kærlighed.

OM FORFATTEREN
Efter at have skrevet en amerikansk bestseller om noget så engelsk som Sherlock Holmes, blev Lindsay Faye opfordret til at medvirke i antologien "Sherlock Holmes in America". Her leverede hun en af de bedst anmeldte noveller, og her opstod også idéen til denne, hendes nyeste roman fra det historiske New York, "Gothams guder". Den har nu har sikret hende et internationalt gennembrud.

ANMELDERNE SKREV
"...en af årets store læseoplevelser (...) Forfatteren har en særlig dickensk evne til at få det brogede liv i den ekspanderende storbys gader til at sprutte op fra bogens sider som et festfyrværkeri. Dialogen er meget levende, og den krydres tit med sjove gloser fra den kriminelle underverdens særlige sprog. Selv disse svært oversættelige passager er fint fordansket af Eva Eistrup, som skal have en del af æren for, at denne farverige historiske krimi er blevet en læseoplevelse i særklasse."
- Weekendavisen

"Først og fremmest får man en levende og særdeles velskreven beskrivelse af den heksekedel, som New York var på den tid, og samtidig får man en lang og grundig beskrivelse af opklaringen af disse grusomme børnemord. Trods emnet formår forfatteren dog at omgå beskrivelsen med respekt og gelinde. Alle personerne, selvfølgelig især Timothy, er fint beskrevet og fremstår lyslevende. Forfatterens har i den grad sans for psykologiske skildringer og portrætter, og dertil kommer en formidabel omgang med detaljerige beskrivelser af storbyen og dens mange beboere."
- Litteratursiden

På en villavej i Værløse i 1971 ligger Merle i sin seng og læser den ene De 5-bog efter den anden. Hun kan høre forældrene gennem væggen. Det er en af morens gode dage, hvor sygdommen ikke har fat. Det er en af de gode dage, hvor faren er hjemme og er ædru. Vi kunne alt tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 70’ere, hvor børnene fik at vide, at fremtiden var deres, og at de faktisk kunne alt. En roman om kærlighed på trods, om skyld og skam og om voksne, som ikke magter at være voksne. Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede, men vi er inde hos familiens Pryds' naboer, hvor en anden historie udspiller sig. Merete Pryds Helle (f. 1965) er uddannet fra Forfatterskolen 1988-90 og har en bachelorgrad i Litteraturvidenskab. Pryds Helle debuterede med novellesamlingen Imod en anden ro i 1990 og har siden skrevet blandt andet romaner, krimier og digital litteratur. Senest romanen Folkets skønhed fra 2016 som vandt De Gyldne Laurbær og Politikens Litteraturpris.

Matti og hans ven Niila vokser op i 1960'erne landsbyen Vittula tæt ved den svensk-finske grænse i den yderste afkrog af Sverige. Den moderne tid kommer kun langsomt til deres egn, og de lokale holder stædigt fast i stolte traditioner som brutal armlægning, langtidsophold i kogende saunaer og sanseløst druk. De to drenge opdager sammen rockmusikken, der kommer til dem som en åbenbaring og som viser vej til en ny livsform.

ANMELDELSE I UDPLUK:

Frisk importeret fra Sverige kommer her intet mindre end en litterær sensation.
[...]

Sådan en succes gør mistænksom, men i dette tilfælde kan man godt slå sin interskandinaviske jantelovs-skepsis fra. Populærmusik fra Vittula er nemlig en fremragende bog, der endda - og det er sjældent - i en stejlt stigende kurve bliver bedre for hver side, man vender.

[...]
Stærkt, stærkt anbefalelsesværdig, både til litterære feinschmeckere og til alle de, der læser dem en enkelt bog eller to om året. En halv million svenskere tager ikke fejl: læs Populærmusik fra Vittula!
- Tue Andersen Nexø, Information

"Han skammer sig over lysten. Lysten til hendes ben, da det lå der, revet af. Han har aldrig kunnet stå for hendes ben, husker tydeligt den dag i skoven, da de faldt hinanden om halsen for første gang. De var, hver for sig, forlovet, det brugte man dengang, og havde snydt sig til en halv times frihed. Og det er hendes ben han husker, hendes sunde brune fod i en hvid lakskinnende sandal.



Senere blev de kraftigere, hun dyrkede meget sport. – Jeg kan godt lide dine stolper, plejede han at sige, om sommeren i solbrændt barberet tilstand, om vinteren i gamacher, stolper med facon."



I Vibeke Marx‘ novellesamling møder vi ganske almindelige danskere i deres ganske almindelige hverdag. I løbet af novellerne kommer de hver især ud for noget, der bliver afgørende for deres fremtid, og uanset om de prøver eller ej, så kan de ikke forhindre det.

Vibeke Marx (f.1948) er en helt central stemme i den danske samtidslitteratur, når det kommer til at skildre de mennesker, der lever på samfundets bund. Hun brød for alvor igennem som skønlitterær forfatter i 1990 med ungdomsromanen "Held og lykke Robinson", der vandt en nordisk ungdomsbogskonkurrence. Hun bevæger sig inden for flere forskellige genrer, og hendes forfatterskab tæller romaner og noveller til både børn, unge og voksne. Fælles for alle hendes bøger er et stort socialt engagement, der gør hende til en af den moderne, danske litteraturs stærkeste samtidskritiske stemmer.

Ernst og Lizzie Novak har solgt familiefirmaet Novaks Frokoster og forbereder sig på at flytte til den beskyttede by Elysium Bakker for at tilbringe pensionisttilværelsen i sikre og glædesfyldte omgivelser. Før afrejsen er det meningen, at familien skal samles en sidste gang i det gamle hus og fotograferes sammen. Men de to sønner, Frank og Daniel, har ikke talt sammen i mange år på grund af en gammel konflikt, Frank arbejder i døgndrift på et gigantisk og noget tvivlsomt projekt for et internationalt medicinalfirma, og Daniel er på vej til Centralasien for at glemme sit kuldsejlede liv for en kort stund.
Simon Glinvad er født i 1978. Han bor på Nørrebro i København. Simon Glinvad debuterede i 2005 med den anmelderroste roman Petersborg Express. Jetlag er hans anden bog.