Søgeresultater: 130

Den 3. oktober 1951 sidder Toots Shor, Jackie Gleason, Frank Sinatra og J. Edgar Hoover i en af New York Polo Grounds loger for at overvære mesterskabsopgøret mellem Brooklyn Dodgers’ og New York Giants’. Mens Hoover får besked om, at russerne har foretaget en atomprøvesprængning, afgøres kampen ved Bobby Thomsons legendariske home run – "slaget, der gav genlyd jorden rundt", og Giants vinder mesterskabet.

I "Underverden" kortlægger Don DeLillo verden i årene efter disse begivenheder, de 40 år der blev kaldt Den Kolde Krig. Med sin fokusering på både den officielle politiske historie og på individet skæbne i historiens underverden er romanen en fortælling om hverdagslivets betingelser i skyggen af den offentlige paranoia.


""Underverden" er en fremragende bog af en amerikansk mester." – Salman Rushdie Don DeLillo (f. 1936) er født i New York og er en af de mest anerkendte nulevende amerikanske forfattere. Han debuterede i 1971 med romanen "Americana" og har sidenhen været en fundamental del af den postmoderne litteratur. Forfattere som Brett Easton Ellis og David Foster Wallace er begge blevet inspireret af Don DeLillos værker.

I Per Gammelgaards kollektivroman "Forårsviolin" er det ikke så meget karaktererne som livet, der er i centrum.

Det er den poetiske fortælling om et sted i Danmark, hvor livet og dets finurligheder udspiller sig, men det er samtidig historierne om Richard, Anna, Ingeborg, Søren, Christian og William, og hvordan deres liv fungerer som brikker i et meget større puslespil. Per Gammelgaard (f. 1948) blev uddannet bibliotekar i 1973 og har siden da skrevet en række digtsamlinger. I 1981 debuterede han som romanforfatter med "Er du hjemme, Johanne?"

Novellerne i Alphonse Daudets "Breve fra min mølle" er skrevet, efter forfatteren flyttede fra Paris og langt ud på landet, hvor han købte en gammel, nedslidt mølle, der ikke havde kunnet male mel i årevis. Vingerne var groet til af mos og ukrudt, bygningen var i forfald, men det passede fint til den nye ejers formål med købet: at skrive.



"Breve fra min mølle" blev Alphonse Daudets litterære gennembrud og bugner af stemningsmættede historier fra 1800-tallets Frankrig. Den franske forfatter Alphonse Daudet (1840-1897) skrev en lang række romaner og noveller i løbet af sin karriere. Han slog igennem i 1859 med novellesamlingen "Breve fra min mølle".

Billedhuggerens datter er Tove Janssons barndomserindringer fra opvæksten i et frisindet og fantasifuldt kunstnerhjem i Helsingfors. Hun genskaber det ydre miljø, kunstner- og familielivet, som domineredes af faren, billedhuggeren Viktor Jansson. Men frem for alt indfanger hun barnets oplevelse af livet og verden: det mystiske og magiske midt i hverdagen, spændingen mellem sikkerhed og terror, den grænseløse fantasi – elementer, der udgjorde byggestenene i hele Tove Janssons forfatterskab.

Tove Jansson er bedst kendt som skaberen af Mumitroldene. Billedhuggerens datter var hendes første bog for voksne og er en af de klassiske barndomsskildringer i svensk litteratur.

Tove Jansson (1914-2001) er bedst kendt som skaberen af Mumitroldene. BILLEDHUGGERENS DATTER var hendes første bog for voksne og er en af de klassiske barndomsskildringer i svensk litteratur.

I begyndelse er der en familie. Det er en helt almindelig familie. Ben og Rose og deres tre børn. Men en morgen går Ben pludselig sin vej. Tilbage står Rose med stumperne af en familie og tusind spørgsmål. Da hun forsøger at stykke et nyt liv sammen af skårene af det gamle, forstår hun, at den nye begyndelse byder på en lang række muligheder, som hun aldrig havde drømt om.

"I begyndelsen" blev en international bestseller. Catherine Dunnes skildring af karaktererne og deres indre liv gør, at de springer ud af bogens sider og bliver levende. Det er en gribende, velskrevet og varm roman. Catherine Dunne (født i 1954) er en irsk forfatter og lærer fra Dublin. Hendes debutroman "I begyndelsen" udkom i 1997 og blev en international succes. Catherine Dunne har udgivet flere populære romaner, som er blevet oversat til mange forskellige sprog.

Stormen i 99 handler om mennesker på InWears lager på Amager. Om tøjplukkeren Anton, der bliver kæreste med Nanna fra returafdelingen, men ikke vil være ved det. Om kantinens bundliderlige kok, der fantaserer om sin filippinske køkkenmedhjælper. Om finnen, der kun har duften af honningmadder tilbage af Finland. Om ukraineren med mareridt. Om obsternasige lagerarbejdere og pressede mellemledere, om kiksede fester, rockergæld, joints og steroider, om liderlighed, vold og kærlighed. En roman om Danmark op til den store skæbnesvangre decemberstorm i 1999.
 

Lydbogen er indlæst af Mikkel Hansen

Lene arbejder som kassedame i Føtex, mens hun arbejder på sin debutroman, der i hvert fald ikke skal handle om hendes opvækst i Høje Taastrup med en egyptisk far med store planer og en dansk mor, der ikke altid kunne se de store muligheder i grillbaren Cocktail eller i at sælge paraplyerog grimme vindjakker.

Men det går ikke så godt med det store projekt, ideen og energien udebliver, og imens går livet med kassedifferencer i Føtex, med den ambitiøse kæreste Johan, der ikke kan se, hvorfor det skal være så svært, og ikke mindst med forholdet til forældrene og den store arabiske familie.  

Lydbogen er indlæst af Maria Garde

Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller med et blik, en berøring fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far, som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket, der ligger mange år tilbage, på venner, på et hus, der endnu kun eksisterede som et omrids.

Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme, som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord, som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der, når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker? Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre – såvel elskede som fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde.

Novellerne "Stæren", "Klithotellet", "Miraklet" og "Syrekarret" handler om hverdagen og dens skævheder. Knirkende parforhold, en digter ved Vesterhavet og en mand med kun torso og hoved.

"Jeg har fem intakte fingre på hver hånd," sagde Theodor på dansk og løftede begge hænder med udspilede fingre.
Overlægen nikkede bekræftende, så Theodor fortsatte på sit modersmål – for øvrigt det eneste mål han kunne: "Strengt taget behøver jeg ikke dem alle. Er fingre en vare, som du kunne være interesseret i at købe?"
"Absolut."

I de andre af Poul Larsens historier møder vi en mand, der er så træt af sin kone, at han udklækker en uhyggelig plan for at skaffe hende af vejen uden at efterlade det mindste bevis, en 83-årig mand, der insisterer på at køre bil, selvom hans syn svigter mere og mere, og en digter, der får inspiration fra uventet kant på sit hotel ved Vesterhavet. Den danske forfatter Poul Larsen (f. 1940) er oprindeligt uddannet kontorassistent og efterfølgende folkeskolelærer – et job, som han bestred i 30 år, før han for alvor vendte sin opmærksomhed mod forfattergerningen. Poul Larsen fik sin litterære debut i 1972 med digtsamlingen "Bare Digte" og har levet af at skrive siden 1995, hvor han stoppede som folkeskolelærer.

Novellesamlingen GENNEMTRÆKs ramme er en helt almindelig opgang i en etageejendom. Her bor en lidt sær ældre kvinde, der ejer huset; en meget sær ældre mand, der har lejet kvisten og her dyrker sin passion for luftfart og for sin underbo, en ung kvinde, der i en telefonsamtale afslører, at hun er gravid med en forsvunden mand. Desuden kommer læseren til fødselsdagsmiddag hos en midaldrende mand, der får en chokerende familienyhed - at hans far ikke kunne få børn - serveret af sin noget dominerende onkel. I opgangen bor også en ung kvinde, der får besøg af en venindes mor, der skal aflevere nogle ordbøger. Alt virker normalt, men i samtalens løb kommer det frem, at de begge er sørgende efterladte efter et selvmord. Hanne Richardt Beck fortæller realistisk og med overrumplende pointer. De vidt forskellige universer i samlingens noveller tegner tilsammen et spraglet portræt af, hvad en helt almindelig opgang kan rumme af skæbner og gode historier.

Ganske almindelige hverdagssituationer udvikler sig stille og roligt i mere og mere foruroligende eller rent ud sagt uhyggelig retning.

Vanskeligheden ved at få sagt hvad man ville, er et gennemgående træk for personerne i disse noveller. Helle Helle aflæser replikker gysende sikkert, og hun kan gøre selv det mest sørgelige en lille smule grinagtigt også.

En ung kvinde bor til leje ved stationen i Glumsø. Hver dag tager hun toget til København. Hendes forældre tror, at hun passer sit studie, men hun kommer ikke på universitetet. Hun tilbringer sin tid på gader og stræder og i Scala med Digter Hase. Hun skriver også selv, men det går ikke så godt. Der er meget, der forstyrrer: Fortiden med Per Finland, forældrene på trappetrinet og godstogene, der kommer buldrende natten igennem.

Pressen skriver:

»Der er nogle brillante stykker litteratur, der uanset hvor stor umage man gør sig som anmelder, ikke kan åbnes eller indfanges på en måde, som tilnærmelsesvis yder værket retfærdighed. Sådan har jeg det med Helle Helles nye og usædvanlig kostbare roman Dette burde skrives i nutid, der overvælder mig på en så voldsom måde.«
– Nanna Goul, Weekendavisen

»Hvordan kan det egentlig være, at man læser Helle Helles bøger om ensomme, søvnløse kvinders tilsyneladende uspændende liv i søvnige stationsbyer med en besættelse, som var det effektfulde spændingsromaner? For det gør man, man suges ind i dem og vender sultent og dvælende hver side – på trods af deres sparsomme brug af plot som pirringsmiddel. Der er ikke noget at gøre – er man først stået på, er der ingen vej tilbage. Heller ikke i Helles seneste roman, Dette burde skrives i nutid.«
****** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

»Selvfølgelig er Dette burde skrives i nutid en fremragende roman, endnu et slankt og nonchalant mesterværk fra Helle Helles hånd.«
– Tue Andersen Nexø, Information

»Dette burde skrives i nutid er en virkelig skøn læseoplevelse, så er det sagt ... Det er, så man får ondt i hjertet. Men der er også humor, rigtig meget endda, på vanlig underspillet vis.«
***** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

»Selvom metoden er den samme i bog efter bog, gentager hun af princip ikke sig selv ... en blændende god og fornyende roman.«
– Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

»Helle Helle (...) has enchanting gifts as a storyteller«
– Jonathan Russell Clark, The New York times

»Helle Helle makes us feel less alone«
– Dawn Raffel, Oprah.com