Søgeresultater: 34

Bliktrommen er en fantastisk fabulerende skælme- og udviklingsroman. Det er beretningen om dværgen Oskar Matzeraths opvækst i Hitlertidens Tyskland. Om hans forunderlige liv, fra han som treårig beslutter sig for at holde op med at vokse og falder ned ad en trappe, til han som 30-årig, anklaget for mord og indlagt på en anstalt for sindslidende, begynder at fortælle om sit liv.

En ’misdannelsesroman’ er den blevet kaldt, for Oskar Matzerath er en outsider. En særling der betragter verden og voksenlivet med et vist dæmonisk klarsyn, på én gang forstærket og forvrænget. For at overleve sine traumer og den barske virkelighed udvikler han to særlige talenter: dels har han sin bliktromme, som kan tromme fortiden frem og protestere mod en til tider grotesk voksenverden, og dels sin stemme, der kan få glas til at splintre – en stemme han ofte retter mod den passive, konservative og småborgerlige verden, han hader af hele sit hjerte.

Bliktrommen er et hovedværk i det 20. århundredes litteratur. Romanen er første del af Günter Grass’ berømte Danzig-trilogi om Anden Verdenskrig og Tysklands forkrøblede historie fortalt af en uforglemmelig stemme.

Bogen udkom første gang på dansk i 1961 i Mogens Boisens oversættelse. Denne udgave er en nyoversættelse ved Per Øhrgaard.

Tildelt Danmarks Radios Romanpris 2020. Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

Sophie Cleves er vor tids Ebenezer Scrooge. Sur og gammel bor hun i en kæmpe villa og er, som hendes søster Iris noterer sig, typen, der ikke har andet at servere til jul end valnødder og et halvt glas med glaserede kirsebær. Netop julen står for døren i hjemmet med de femten soveværelser, og sønnen Arthur kommer på besøg. Med sig har han den Shakespeare-elskende, kroatiske studerende Lux, som han har samlet op ved et busstoppested og betaler for at spille sin kæreste i helligdagene. Og kort efter ankommer så også Sophies søster, der netop er vendt hjem fra Grækenland, hvor hun har hjulpet migranter i land.

Vinter er anden selvstændige roman i Ali Smiths roste årstidskvartet.

August Strindberg har med mesterværker som Det røde værelse og Frk. Julie indskrevet sig i den skandinaviske litteratur som en af dens mest læste og hyldede forfattere. Helt på højde med hans allerbedste værker er novellesamlingen Ægteskab, som i tolv adskilte, men alligevel sammenkædede fortællinger, udforsker parforholdet og ægteskabet; både når det er godt, og når det er skidt, når det er i sin spæde vorden, og når det er i sin bitre afslutning – og altid når det er allermest interessant og rørende almenmenneskeligt. Strindberg skriver om ung kærlighed og svig, om den evige ungkarl, der bliver forelsket, om at gifte sig med en kvinde og få hele hendes familie med i købet, om at have et yndlingsbarn, der bliver sygt og dør, om at ruinere sig ved bryllupsomkostningerne, og om at have et stamværtshus, som man elsker højere end sin kone; alt dette så læseren helt glemmer, at det er skrevet i 1884. Så fint og smukt og rørende, som man kun finder det i den allerbedste litteratur i verden.

Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne.

I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod.

Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet. Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det? 

På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’  tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning.

Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede.

En uretfærdig tid er indlæst af skuespiller Sara Ullner. Denne udgave af lydbogen er beriget med lydeffekter og musik komponeret til bogen af Jakob Tesch. Lydbogen findes også i en udgave, der er ren oplæsning.

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Rebecca har rundet de 50 år, hun er skuespiller, stadig lige smuk og forførende, men er ved at blive gammel; den rene død for en skuespillerindes karriere. Oscar er forfatter, har skrevet én succesfuld bog og er nu væltet fuldstændig omkuld af en MeToo-skandale. Og så har han svinet Rebecca til offentligt. De to indleder en hadefuld korrespondance, men en fælles relation til Oscars søster åbner op for en uventet ærlig udveksling. De deler deres livshistorier, som begge begyndte i samme forstad til Paris, var præget af fattigdom og hårde kår, og som på en måde endte hver sit sted, hhv. som berømt og feteret skuespillerinde og en fældet hvid mandlig forfatter, MeToo-samfundets absolutte taber. Og alligevel er de overraskende ens: De er begge dybt ensomme, sidder fast i et misbrug, de gerne vil ud af, lever i deres forliste forholds skygger, i den rene desillusion. Indtil venskabet spirer frem og viser dem vejen ud.

Lydbogen er med flere indlæsere.

Børsen:

Bogen, man ikke bør overse, hvis man bare er lidt frankofil (...) Det er en underholdende, skarp og medfølende korrespondance mellem en skuespillerinde, der er ved at blive gammel, og en forfatter ramt af en metoo-skandale

(...) Der findes ingen god forklaring på, hvorfor den franske forfatter Virginie Despentes ikke er mere populær i Danmark (...)

Information:

Den samtidsroman, vi er mange, der har ventet på (…) den bedste samtidsroman, jeg længe har læst (…) Despentes skildrer nok resignation, men skriften bliver ikke resigneret. Jeg ved ikke, hvem der kan skrive med samme rasende energi, der er en trommeslagerrytme over hendes prosa, som den bare pumper derudaf. (…) Kære fuckhoved er den roman, jeg har savnet om forsoning, overgangsalder, venskab og #Me Too. Virginie Despentes kan skrive om tomhed uden at gå i stå. Hendes kølhaling af samtiden gør sig ingen illusioner, men leverer, fordi hun vover at være kærlig.

Kære fuckhoved er en roman om at blive udstødt af det samfund, man endelig havde tilkæmpet sig en plads i, om ensomhed, desillusion og misbrug, men også om håbet trods alt, og om et venskab, der spirer frem på trods af at have alle odds imod sig.

Efter en katastrofe har Japan kappet alle forbindelser til omverdenen. Den 100-årige Yoshiro tager sig omsorgsfuldt af sit oldebarn Mumei. Børnene fødes syge og kraftesløse. Deres liv hænger i en tynd tråd, alligevel er de muntre og vise. De gamle bliver stadig ældre. Der er næsten ingen dyr tilbage, jorden, havet og luften er forurenet, blomsterne muterer, menneskene ligesådan.

"En uforglemmelig fortælling om vores globaliserede tid . Vores fortæller er som Woody Allen fanget i en kafkask handling . Genialt . En af de skarpeste og morsomste kritikker af det moderne, materialistiske liv, du kommer til at læse i meget, meget lang tid." The Times

Februar 2020. Voldsomme brande hærger Australien, og man har opdaget en mystisk virus i Kina. I Brighton i Sydengland insisterer den sekstenårige Sacha på, at kloden har problemer. Hendes kværulerende og kyniske lillebror, Robert, er problemer. Moren og faren har problemer, og faren er flyttet sammen med sin unge kæreste i nabohuset.

Imens er verden ved at bryde sammen – og det endelige sammenbrud er ikke engang begyndt.

Sommer er en roman om store, gennemgribende forandringer. Ali Smith skriver knivskarpt og håbefuldt om en mørk tid, og om mennesker som er i familie, men som ikke kender hinanden. Det er i hvert fald, det de tror. Men hvad er egentlig familie? Og hvad er det de alligevel har til fælles?

Sommer er fjerde og sidste bog i forfatterens årstidskvartet. En poetisk, politisk fortælling om samfundet lige nu.

I 1971 begik Peter Handkes mor selvmord. Syv uger senere gik han i gang med at skrive Ulykkelig og uden ønsker, som udkom i 1972. Romanen er en rørende fortælling om morens tragiske liv og den dybe sorg over hendes død.
Moren vokser op i en fattig østrigsk landsby med en far, der ikke lader hende få en uddannelse. Hun må som andre unge piger give afkald på sine egne ønsker for i stedet at blive husmor. Hendes liv, som spænder over nazitiden og ind i efterkrigstiden, er præget af en kærlighedsaffære med en gift tysk nazist, som hun bliver gravid med, og et ulykkeligt ægteskab med en anden mand, som hun ikke elsker. Undervejs er fattigdom, vold, barnefødsler og selvpåførte aborter indholdet i et liv, hvor hun må slå sig til tåls med for det meste ’at være uden ønsker og en smule ulykkelig’.
Ulykkelig og uden ønsker er med efterord og oversættelse af Madame Nielsen, der har høstet stor ros herfor blandt anmeldere af romanen, bl.a. med ord som forbilledlig, uovertruffen og indsigtsfuld. Madame Nielsen har dertil også indlæst lydbogen.

“Ulykkelig og uden ønsker er oprørende og indtrængende. Uden tvivl noget af det bedste, Peter Handke har skrevet til dato.” – Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
”(…) hans vigtigste, hans mest uomgængelige, og en bog, man absolut bør tage sig tid til at læse (…) et meget smukt kvindeportræt og en meget smuk kærlighedserklæring. Læs den! – Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen
”Nobelpristagers fortælling om mors selvmord er intellektuel og overlegen selvunderminering” – Mette Høeg, Berlingske ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
“… nogle af de smukkeste og sørgeligste sider, jeg har læst. Nogensinde.” – Jeppe Krogsgaard Christensen, Kristeligt Dagblad ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Politiken ♥♥♥♥♥

Et højreekstremistisk parti vil i folketinget og udnytter kynisk en politibetjent, der i selvforsvar skød en venstreorienteret gymnasieelev, men også pressen spiller med, så både ekskonen og datteren involveres.

Det endte med forårsvalg. Valgplakater i hysterisk salgsvenlige farver. Reklamekorte slagord med politiske holdninger skåret ned til fire stavelser. Kamp om overskrifter, sendetid i tv og mediernes bevågenhed. Budskabet skal ud. Det er demokratiets forudsætning.

Politiassistent William Korte Hanse bliver på en enkelt nat et af landets mest kendte, udskældte og forhadte ansigter. I sensationspressen det klare symbol på politivold og statsapparatets overgreb på civilbefolkningen. Han bliver en vigtig brik i valgkampen og en del af den fordægtige, men blodige krig i gaderne, for William ser et samfund i moralsk opløsning, og han ønsker et samfund med lov og orden. Det gør de fleste af os. Men hvilken orden og hvis lov?

Nogen trækker i usynlige tråde.

Hvem er det, vi bekræfter i retten til riget?