Søgeresultater: 33

Romanen bag filmen "Blade Runner".

Året er 1992 og jorden er forurenet af radioaktivt støv efter en altødelæggende verdenskrig. Jorden er gold og affolket, og der hæges om det sparsomme ægte menneskeliv, der er tilbage. Rick Deckard får til opgave at eliminere syv bortløbne, højtudviklede androider, der alle ligner mennesker til forveksling. Undervejs forelsker Rick sig i en af de syv androider, men hvad er ægte og hvad er falsk? Det bliver en rejse, der ændrer Ricks liv. Philip K. Dick (1928-1982) var en amerikansk science fiction-forfatter, hvis romaner har haft en enorm indflydelse på science fiction-genren inden for både film og litteratur. Hans mest kendte roman er "Drømmer androider om elektriske får?", som i 1982 blev filmatiseret under titlen "Blade Runner".

En ufattelig verden må have åbnet sig for de nederlandske videnskabsmænd Leeuwenhoek og Hartsoeker, da de med deres nyopfundne mikroskop opdagede mikrobiologiens righoldige univers. I Voltaires tidlige science fiction, ”Micromegas” bliver mennesket derimod den lille. To gigantiske kæmper fra det ydre rum begejstres over opdagelsen af nogle bittesmå mikrober på planeten jorden. Disse mikrober er os mennesker. I forlængelse af ”Micromegas” kan du lytte til novellen ”Memnon”, der handler om en filosofs søgen efter det perfekte, hvilket dog kun bringer ham ulykke.

En nat ser man noget flyve på tværs af himlen over London. Måske et stjerneskud eller en meteor, som en astronomikyndig foreslår. Derfor sætter han med det samme ud for at undersøge genstanden, som viser sig at være noget helt andet. Noget, som ingen havde regnet med. En metalcylinder, hvorfra levende væsener strømmer ud og påbegynder deres mission: En invasion, der spreder død og ødelæggelse overalt. I samarbejde med eReolen præsenterer Saga Egmont "Stærke stemmer" - en lydbogsserie af klassiske titler indlæst af de bedste stemmer. Her er det "Klodernes Kamp" af H.G. Wells indlæst af musikeren og biologen Johan Olsen.

Den store miljøkrise, der har vokset sig større og større gennem det tyvende århundrede, er ikke blot blevet bemærket på Jorden, men også af væsner fra Orion. De små rumvæsner beslutter sig for at redde Jorden fra menneskene, der er godt i gang med at ødelægge planeten godt og grundigt, og i år 2009 lander deres rumskib ved en skotsk landsby. Det arbejde, der er godt for Jordens natur, er muligvis livsfarligt for menneskene, som rumvæsnerne opfatter som fjenden. Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

150 år efter nationernes endelige sammenslutning ånder alt omsider fred og idyl. Der er ikke længere krig, og aggressioner findes ikke. Mennesket er endelig befriet fra sin elendighed ved hjælp af særlige behandlinger, der blandt andet involverer indoktrinering. Det eneste mennesket skal opgive for denne tilstand af tilfredshed, er deres selvstændighed. Storcomputeren har total kontrol over alle individer - indtil hovedpersonen, Li RK35M4419, begynder at opleve en selvstændighedstrang og tager kampen op imod undertrykkelsen. Den amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Udover sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.

Snemand bor alene i et træ og kæmper for at overleve den dræbervirus, som har efterladt jorden fuld af vraggods, affald og lumske rovdyr. Hans eneste selskab er crakerne, gensplejsede, menneskelignende væsner, som han har reddet fra katastrofen.

Men der var engang, da Snemand ikke var Snemand. I stedet hed han Jimmy. En lidt forsømt og ensom dreng, der boede med sine forældre i et beskyttet og gennemkontrolleret samfund, hvor faderen var genforsker. Senere - lige inden moderen forlod dem - blev Jimmy venner med den karismatiske Crake - drengen med de grønne øjne og det foruroligende blik. Venskabet mellem de to drenge holdt i mange år. Også da de som voksne begge forelskede sig i Oryx, spinkle asiatiske Oryx. Men da Jimmy opdagede indholdet af det forskningsprojekt, som Crake havde udviklet, blev deres venskab sat på den endelige prøve.

I sin ensomhed prøver Snemand nu at finde forklaringen på det, som er sket - og ikke mindst forsøger han at udtænke, hvordan han kan undgå den totale udslettelse.

ANMELDERNE SKREV
"Margaret Atwood har skrevet en skræmmende historie om, hvad der sker, hvis mennesker begynder at opfatte verden som et computersimuleret spil og leger Gud (...) »Oryx og Crake« er imidlertid ikke bare en katastrofefortælling om en fremtid hvor evigt liv, genmanipulation og penge styrer alting. Det er også et tankeeksperiment - humoristisk, afskrækkende - om hvad der sker, hvis mennesker står på bar bund."
- BT

Paul Annendale har taget sine to små børn og sin kæreste Jenny med til den lille bjerglandsby Black River i New England for at holde ferie. Men de opdager hurtigt, at der er noget helt galt i den lille by, hvor indbyggerne opfører sig, som var de fra forstanden. Hvad ingen ved er, at byens indbyggere er blevet brugt som forsøgskaniner i et projekt, der går ud på at fratage mennesker deres frie vilje. Bag projektet står en gruppe kyniske, magtbegærlige pengemænd, som ikke har tænkt sig at lade sig standse af noget. Den amerikanske forfatter Dean R. Koontz (f. 1945) er kendt for sine spændingsmættede thrillere, som ofte strejfer andre genrer så som gyser, fantasy, science fiction og satire. Dean R. Koontz har skrevet dusinvis af romaner og noveller og har solgt over 450 millioner bøger verden over.

Forfatteren til bestselleren Populærmusik fra Vittula er tilbage med en samling muntre, underholdende og snurrige skrøner fra verdensrummet.

Mikael Niemi skriver om bogen i et brev til sin forlægger:
"Som man ser, er der tale om science fiction! Med en særlig tornedalsk twist. Ja, hvad fanden gør man? Selv har jeg altid været begejstret både for det kosmiske, hvilket man ser allerede i mine digtsamlinger, og det teknologisk nørdede, som hører sig til, blandet med opblæst kvasifilosofi og dogmatisk gudssyn. Det hele er altså ganske legesygt."


Han er en exceptionel rejsefører og legekammerat, den Niemi!
- Winni Thorup, bibliotekerne

Niels E. Nielsens fremtidsroman tager os med til slutningen af det 24. århundrede, efter det hele er gået galt på Jorden. De få overlevende mennesker er udvandret til en fjern planet for at starte forfra. Her lever de opdelt mellem dem, der kalder sig selv de udvalgte, og mutanterne. De udvalgte forsøger konstant at udnytte mutanterne og deres jord i et forsøg på at overleve på de andres bekostning. Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.

En mystisk bølge hærger et campusområde og får flere studerende til at begå selvmord. En kvinde udsendt på mission til Mars reflekterer over sit liv på Jorden og længes tilbage. En kannibal er på fri fod i Paris, samtidig med at et ungt par er på narkorelateret forretningsrejse i byen. En pige forfølges af Øjet, mens hendes religiøse og dominerende mor strammer grebet om hende.
Med de otte fortællinger i novellesamlingen "Vores døde verden" tager Liliana Colanzi læseren med ind i et science fiction-lignende univers, hvor grænsen mellem det realistiske og det fantastiske udviskes.
Den oprindelige bolivianske kultur er til stede i alle fortællingerne og giver et indblik i minoriteters vilkår, sygdom og død og ikke mindst religion og overtro. Liliana Colanzi (født i Santa Cruz, Bolivia, 1981) har udgivet flere novellesamlinger. Hendes tekster er oversat til engelsk, hollandsk, fransk og italiensk, og med "Nuestro Mundo Muerto", der bærer den danske titel "Vores døde verden", introduceres hun nu for første gang for de danske læsere. I 2015 blev Colanzi tildelt Aura Estrada-prisen, der gives til kvindelige spansktalende forfattere under 35 bosiddende i USA eller Mexico, og hun er desuden blandt de udvalgte forfattere, der har bidraget til "Bogotá 39"-antologien (2017) med de 39 bedste, unge forfattere i Latinamerika, der bl.a. også omfatter Valeria Luiselli og Samantha Schweblin. Liliana Colanzi bor i USA og underviser på Cornell University i Ithaca, New York.

Danmark i den nære fremtid. En bombe eksploderer på parkeringspladsen ved betalingsanlægget på Femernbæltbroen. Hovedpersonen, i hvis bil bomben var anbragt, bliver pludselig Europas mest eftersøgte terrorist, men det er en uhyggelig sekt der står bag, og han må kæmpe mod svære odds for at rense sig.


Under overfladen er en åndeløst spændende thriller, der suger læseren ned i menneskesjælens mørkeste dyb.

I takt med at overbefolkningen er blevet et større og større problem, har verdens ledere grebet til drastiske metoder. For at sikre sig at der er plads til alle, har de ladet hele kloden asfaltere, så dyr og natur og alt andet "unødvendigt" er blevet udryddet. Nu lever menneskene et rodløst liv som nomader på en planet, der ikke har meget at byde på. Verden kontrolleres af "dataerne", og kun den rebelske karavane Jaffe har vilje og mulighed for at redde menneskene og kloden. Niels E. Nielsen (1924-1993) debuterede med romanen "Røde tåger" i 1950 og var gennem hele sit forfatterskab optaget af at ytre sin sydende modernitetskritik: På den ene side hylder han det oprindelige og autentiske landliv, og på den anden tegner han dystopiske science fiction-fremtidsscenarier for sin læser.