Søgeresultater: 58

Novellen Kirkeskuden udgør sammen med Et Endeligt hovedstykkerne i Henrik Pontoppidans debutsamling Stækkede Vinger (1881).

I Hovedsporet - Dansk Litteraturs Historie (2005) står der: "Pontoppidan afbrød [...] ingeniørstudiet kort før sin afsluttende eksamen for at blive digter. Han debuterede i 1881 med novellesamlingen Stækkede Vinger, og i det følgende årti udgav han en række tilsvarende samlinger. [...] Tilslutningen til det moderne gennembrud er tydelig i disse noveller. Der er i hovedsagen social indignationslitteratur, som med påtrængende realisme fremholder de elendige vilkår, husmænd og landarbejdere lever under."

I "Vildt" følger vi med en syttenårig dreng, der rejser fra sit beskyttede liv i København på ferie på en færgekro, hvor han oplever landlivet fra dets bedste og i særdeleshed fra dets værste side. De idylliske omgivelser bliver bagtæppe for en række mærkværdige oplevelser, der efterhånden fører til hjemve efter storbyens genkendelige larm. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"En vinterrejse" handler om en rejse med skib langs Norges kyst op til Hammerfest og udkom i 1920, men selve rejsen ligger et godt stykke længere tilbage i tiden - mens Bjørnson endnu var i live. Pontoppidan fortæller i disse dagbogsblade om fåmælte skibspassagerer, der i dyb tavshed lader sovsekanden gå rundt, som var det en hellig kalk, om samernes kummerlige tilværelse, om bjørn, jærv og elg og om nordlyset.. Han fortæller også historien om en ung dansker, der har slået sig ned som eneboer i Norge og ikke vil hjem igen, om et foredrag af Bjørnson og diskuterer Wergelands forhold til den danske litteatur og danskeres næsegruse beundring for den norske litteratur efter Ibsen og om hvorvidt Norge er verdens smukkeste land, hvad Pontoppidan ikke er utilbøjelig til at mene.

Rundt omkring i Henrik Pontoppidans store forfatterskab findes adskillige vidnesbyrd om hans stadige kredsen omkring begrebet „personlighed“ – dag- og natsiden i mennesket og deres evige spændinger.

Mest omdiskuteret er måske den lille fabel Ørneflugt, der på sine fire sider siges at rumme nøglen til hele forfatterskabet. Det samme er blevet sagt om De vises sten. Her står de sammen med ni andre humoristiske, beske, ironiske, pessimistiske tekster, som forfatteren gav betegnelsen krøniker: Menneskenes børn, En lille by, Morgendug, Den stærke skrædder, Den kloge mand, Havfruens sang, Digterliv, Muldskud, Når vildgæssene trækker forbi. Bogen afsluttes med en lille roman, Den kongelige gæst – man kunne kalde den en omvendt syndefaldsmyte.

Med efterskrift af Thorkild Skjerbæk.

I "Højsang" – romanen med den ironiske titel – følger vi en ung student, der forlader sin kæreste og rejser til Jylland for at lære de store passioner at kende. Han finder dem i en anden form, end han havde regnet med, i vesterhavsstormen og på den vilde hede, og undervejs lærer han sider af sig selv at kende, som han måske hellere ville have været foruden. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Nattevagt er en ægteskabshistorie om to personer med vidt forskellige baggrunde og holdninger; om proletaren, kunstneren og anarkisten Jørgen Hallager og om den pæne pige fra det bedre borgerskab, Ursula, der begge søger at udvikle og frigøre den anden fra tidligere bindinger, men misforstår og taler forbi hinanden med tragisk udfald. Den komplekse, flertydige personskildring, hvor personerne skildres gennem deres syn på sig selv og omverdenen, minder om de store russiske forfattere som Tolstoj og Dostojevskij, som Pontoppidan satte højt. Og Nattevagt kan i plot og kompleksitet minde om Dostojevskijs højt berømmede fortælling: Den sagtmodige (Krotkaja).

Nobelpristageren Henrik Pontoppidans berømte udviklingsroman om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv.

Efter en svær opvækst i det religiøse hjem vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig derefter ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger. Men er dette lykken for Per?

Lykke-Per er en klassisk samtidsroman om det moderne menneskes jagt på meningen med tilværelsen, og et hovedværk i dansk litteratur. I denne nye udgave indledes bogen med et forord af Ida Jessen.

 I romanen Spøgelser fra 1888 rettes en psykologisk interesse mod de herskende borgerligt kristne illusioner om menneskets natur.

Romanen, der udkom første gang i 1891-95, er en rystende beretning om en mand og hans skæbne. Om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Et hovedværk i dansk naturalisme. Dette bind indeholder tredje del af romanen, Dommens dag.

Pontoppidans roman om en hård og ensom kvinde, der strider forgæves med mennesker og deres love, udkom første gang i 1900.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.

Samlingen indeholder:

Efter ballet
Tête à tête
Et endeligt
Kirkeskuden. En fortælling Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Husmandsdatteren Grethes liv som tjenestepige i præstegården er ærligt og ordentligt, men i sit stille sind håber den grimme pige at kunne få den kønne Niels som kæreste. Mod al forventning besvarer Gud hendes bønner, men en nat efter et uskyldigt stævnemøde går det hele galt. Da Grethe skal til at snige sig ind ad sit vindue, opdager hun, at det er lukket indefra – præsten og hans kone sidder oppe og venter på hende! Grethe er rædselsslagen for at miste sin plads, og hun tør heller ikke går hjem til sine forældre. Det tyder ikke godt for den stakkels unge pige.

Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.