Hvordan henter jeg eReolens App til Android-telefoner og -tablets?
  Inden du installerer eReolens app på din Android-telefon eller -tablet, skal du være opmærksom på, at styresystemet på din Android-enhed som minimum skal være version 4.4 for at understøtte eReolens app.   Du kan finde en vejledning i, hvordan du tjekker versionen på dit styresystem, samt hvordan du opdaterer din Android-enhed her.     Hent eReolens app til din Android-telefon eller -tablet   1. Åbn din Google Play-butik        2. Søg på eReolen i søgefeltet         3. Du får nu mulighed for at hente app'en ved at klikke på 'Installér'. Hvis du har hentet den tidligere, skal du opdatere app'en – dette gør du ved at trykke på ’Opdater’     4. Henter du app’en for første gang:     I. Klik på ’Installér’ II. Du vil evt. blive bedt om at indtaste dit private id til Google Play for at kunne hente app’en. III. Din telefon eller tablet vil nu begynde at hente app'en. IV. Klik på ’Åbn’, når app’en er hentet. V. Du har nu hentet eReolens app og kan se ikonet blandt dine andre apps.     5. Har du hentet eReolens gamle app til Android, skal du blot opdatere til den nyeste:   I. Klik på ’Opdater’. II. App’en vil nu blive opdateret. III. Klik på ’Åbn’, når opdateringen er gennemført.