Sidetal og bogmærker

Her finder du svar på spørgsmål vedrørende sidetal og bogmærker.

Hvorfor virker bogmærkefunktionen ikke?

Bogmærkerne, som du sætter i en e-bog, knytter sig typisk til det første ord eller den første linje på siden, hvor du har sat bogmærket. Når du skifter fra at læse på en tablet til en smartphone eller omvendt, bliver bogens sider ombrudt på en anden måde for at kunne være på skærmen. Derfor kan det være, at du skal læse lidt ned på siden for at finde den sætning, du var kommet til. Det samme kan ske ved skift fra online til offline læsning. 

Bemærk: Bogmærkefunktionen opdaterer med bestemte intervallers mellemrum, så hvis du bladrer hurtigt igennem nogle sider, kan det være, at du skal bladre lidt frem igen, næste gang du åbner bogen. 

 

Hvorfor kan jeg ikke se, hvor mange sider e-bogen er på?

Antallet af sider i en e-bog varierer, alt efter om du læser bogen på en smartphone, en tablet eller en computer.
Derfor giver det desværre ikke mening at oplyse sidetal på traditionel vis.

Du kan se, hvor langt du er i en e-bog, ved at holde øje med, hvor mange procent du har læst.