Tema / Lyt til Ellen Hillingsøs varme stemme

Ellen Hillingsø er en kendt og elsket skuespillerinde, men hun har også en varm, karakteristisk stemme, som bl.a. har gjort hende til en eftertragtet lydbogsindlæser.

 

Hvis du også er vild med Ellen Hillingsøs varme, dybe stemme, så ved du måske allerede, at hun har indlæst bl.a. Astrid Lindgrens klassiker Ronja Røverdatter. Ellen Hillingsøs karakteristiske stemme tilfører den helt rigtige stemning til bogens eventyrlige univers, og passer også helt perfekt sammen med Ronjas frygtløse og utæmmede personlighed. Det samme gælder hendes indlæsning af Pippi Langstrømpe i Pippi er den stærkeste i verden.

 

Du kan også høre hende i en anden børnebogsklassiker, nemlig i indlæsningen af Findus og Peddersen i den fortælling, der hedder Findus flytter hjemmefra, der er anbefalet til børn i alderen 4 år og opefter. Ellen Hillingsø har også indlæst nyere børnebøger som Kip Fupz Aakesons De forbandede dukkers land, der er en hylemorsom historie om tøjdukken Bob og hans andre dukkevenner, som begiver sig ud på en dramatisk rejse for at komme til et land, hvor de kan være sig selv, og gøre lige hvad de vil.

 

Find alle Ellen Hillingsøs indlæsninger her.

God fornøjelse!