Tema / Gode sommerbøger

Hvad er en god sommerbog? Hvis du tænker, at en rigtig sommer bog skal kunne læses med en margaritha i den ene hånd og solbriller i den anden, mens du af og til kigger op ud over poolen, stranden eller parken – så er det ikke de her bøger, du skal læse. Bøgerne her holder dig nemlig fanget, som limet til liggestolen, strandtæppet eller flysædet, og de er ikke (nødvendigvis) feel good – og så risikerer de at efterlade et varigt aftryk. Den slags læseoplevelser – blandet med romantisk pool-litteratur; så er min sommerlæsning reddet!

 

Jeg har fx selv lige læst anden bog i Helga Flatlands fremragende og rørende Afghanistan-trilogi – og tredje bog, ”Der findes ingen helhed”, er nu på min ferielæseliste. Især fordi min kollega, Tine, synes, at trilogien holder – hele vejen – og jeg var ret begejstret for de første to.

 

God læselyst!

/Maria Louise, Silkeborg Bibliotekerne