Tema / Krea-hygge i ferien

Efterårsferien banker på døren, og for mange af os står der familiehygge på skemaet i hele uge 42. I ferien har vi endelig tid til at trække os lidt tilbage fra den travle hverdag og kaste os over nogle af de aktiviteter, der ellers ikke er plads til i dagligdagen.

 

Findes der næsten noget dejligere end at samles med ungerne om bordet til en god gammeldags omgang klippe-klister-hygge, når det rusker i træerne udenfor? Kombineret med varm kakao i kopperne, hjemmebag på tallerkenen og måske en sjov lydbog i højtaleren kan det ikke blive andet end en fantastisk eftermiddag.

Det er dog ikke altid lige let at finde på nye og spændende ting at kreere sammen med børnene, så vi har fundet nogle ebøger, der kan give inspiration til jeres krea-tid. Gør kastanjedyrene ekstra originale i år, eller kast jer ud i spændende Halloween-pynt, superheltetegninger og farlige dino-malerier.

Mens I hygger, kan I eventuelt lytte til en af lydbøgerne på listen herunder – de er sjove for både voksne og børn.