Vi følger Agate som nu bliver voksen, mor, robust håndværker- og husmandskone, som driver begge virksomheder effektivt men dækker over et følelsesliv med mindre sikkert fodfæste
Anmeldelse:
Anmeldelse af: I min tid af Vibeke Grønfeldt
Lillepigen Agate fra "Mindet" lever nu sit stridbare voksenliv. Læs med og lær om kvindeliv, bondestædighed og poesi. "Tal ikke hårdt til Agate", var faderens kærlige ord om pigen, som læserne fulgte ...
I min tid er en selvstændig fortsættelse af Mindet, 2005, stadig med pigen Agate som fortæller. Hun bliver voksen og gift med en maler, får barn og etablerer sig med husmandssted og ægtefællens håndværksvirksomhed, som hun driver frem med arbejdsomhed og ærgerrighed. Romanen giver et glimrende billede af 1930'ernes danske landbosamfund, stadig rodfæstet i familie og tradition, men med store strukturændringer på vej og fascismen på dørtærsklen. Men det, der virkelig får mig til at tabe vejret, er skildringen af Agate, pigen som er flittig og vil drive det til noget, der kan sætte neg i hob mere snorlige end nogen anden, ikke-smage-på-sine-følelser og ikke-ynke-sig-selv-Agate. Hun har samtidig en anden side i sig med en masse indestængte følelser, ville ikke have været gift men have beholdt sin integritet, har oprør i sig mod det regelrette men ved ikke, hvordan hun skal give det altsammen udtryk som andet end salmestumper. Det er en mesterlig beskrivelse i Vibeke Grønfeldts flotte sprog, der rummer hele Agates modstridende verden som en gejser af lys og mørke, med den ydre sansemættede verden af duft, farver og sang, og en indre verden af tanker og monologer. Du skal ikke snakke indad, du skal snakke med mig, siger hendes lille datter til hende. Jamen, det er så godt skrevet. Romanen har samme brede målgruppe som Mindet og fortjener lige så stor succes
