"Tour de France" er en sand guldgrube af viden om verdens hårdeste cykelløb. Læs om tiden op mod touren 1994, hvor danskernes interesse for cykelsporten steg til ukendte højder i takt med cykelrytteren Bjarne Riis’ accelererende succes på den internationale cykelscene. Bogen er et vidnesbyrd om en helt særlig tid inden for dansk cykelsport og giver et indblik i myterne, profilerne og historien om den mest prestigefyldte konkurrence i cykelverdenen.
Heino Døygaard (1936-2022) var dansk forfatter og rejsejournalist. Han har skrevet en lang række bøger om historie og samfund, rejseguides og cykelsport, herunder "Politikens store cykelbog" og "Gyldendals cykelleksikon". Døygaard har modtaget Dansk Historielærerforenings lærebogspris i 1973 og Dansk Forfatterforenings faglitterære pris i 1996.
Tour de France er blevet stadig mere populær hos danskerne, efter at TV sender fra dette verdens største cykelløb. Denne interesse steg til ukendte højder i 1993 på grund af cykelrytterenBjarne Riis' succes. Forfatteren har skrevet en lang række bøger om cykling bl.a. Politikens store cykelbog. Bogen er et oplæg til det forestående løb og omhandler løbets historie, økonomien ogmediernes betydning. Dertil kommer beskrivelser af en række berømte bjerge, biografier afløbets store profiler gennem tiderne med vægt på den nyeste tid, samt af danskere der har deltaget. Dersluttes med liste over vinderne, ordforklaring, litteraturliste samt stikordsregister. Afsnittet om det kommende 1994-løb med tilhørende farvelagte kort vil være anvendeligt under løbet, men ellersikke. En faktamættet bog med mange tabeller og billeder - farve og sort / hvid, en 'her og nu' bog med vægt på de seneste år og med en dansk synsvinkel. Den sandfærdige historie om landevejenshelte af Jean Durry, 1978fortæller meget mere om løbets historie op til halvfjerserne. Lige ud ad landevejen af Ib Skovgaard, 1991 er en bredt anlagt bog, hvor det store løb kun er en del afindholdet