"Februar slår krystaller i sindet
eller er det i vævet?
vintergækker står som hvide lys
i muldens mørkemættede sprækker min bror fylder seksten og kan alt selv jeg sner inde
med min kærlighed til ham"
Digte som skildrer hverdagen med alvor, humor og en ung naivitet. For læsere af ny dansk poesi
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En digtsamling, som handler om at finde sig selv som ung mellem alle forelskelserne. Grundlæggende har Jacob Lassen en række fortællinger, han gerne vil ud med, og de løber fint sammenflettet side om side, mellem generationer og køn, fra ung til gammel, fra de første til de sidste sider - forelskelsen, sammenhørigheden, det ungdommelige og det modne, demensen og identitetskrisen. Sproget er let, intuitivt, næsten naivt, men krydret med en række fine billeder og betragtninger er Lassens første bog en lovende debut. "Som var en solstråle..." slutter dog desværre nærmest før den får begyndt
