Johannes Ewald (1743-1781) var den første danske digter, der brød med den klassicistiske lyriske stil til fordel for en prosastil, der gav plads til en skildring af digterens eget nuancerede følelsesliv. Keld Zeruneiths biografi om Johannes Ewald drager paralleller mellem digterens liv og hans værker, da disse to for Johannes Ewalds vedkommende ikke lader sig forstå uafhængigt af hinanden.
Keld Zeruneith (f. 1941) er en dansk litteraturforsker og digter, der har udgivet flere digtsamlinger og biografier om danske digtere som Johannes Ewald, Sophus Claussen og Emil Aarestrup. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-Prisen, Holberg-medaljen, Søren Gyldendal-prisen samt Statens Kunstfonds hædersydelse for sit store arbejde med dansk litteratur.
Biografi, der skildrer digteren Johannes Ewald's (1743-81) udvikling og stadige digteriske forvandling
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Z fortsætter her (omend bagud) den undersøgelse af modernismen, han påbegyndte med sin banebrydende Aarestrup-biografi Den frigjorte, 81; biografi-formen fastholdes velargumenteret ogvelfungerende, dynamikken i E's korte livsforløb er befordrende. E's liv og digtning har flere, også voldsomme, faser; oprør mod borgerlighed - mod Gud; men netop i sit livs sidste fase får han sitfantastiske projekt i hus: »med syngespillet Fiskerne integrerer han sig med folkesjælen, det nationale, og konsoliderer herigennem pagten mellem Gud og kongeriget«. E har sin rod i pietismen, derlagde vægten på den individuelle tro, som var sværmerisk - og erotisk/ sensuel (og Z ser heri »en overordentlig central, til dels uerkendt grobund for al nyere kunstpraksis«) - og erotikken ercentral for E i sin forskydning fra den individuelle (Arendse) til den altomfavnende, der slår igennem i Fiskerne, som gør den foragtede svirebroder til nationaldigteren, som gør hans ligfærd tilet triumftog. E bliver myte. Zinddrager i sin biografi såvel de store digtninge som de ellers oversete lejlighedsdigte med fortolkninger, og jeg synes, han i dette meget spændende - og personlige-værk gentager kunststykket med Aarestrup-bogen. Noget vanskeligt tilgængelig - som forgængeren