I 1930’erne rejser den unge danske manuskriptforfatter Thomas Larsen til Berlin for at være en del af den pulserende filmindustri, der følger med Tysklands turbulente udvikling. Thomas møder ikke bare en underholdningsindustri, der lugter mere og mere af løgn og propaganda, men også en kærlighed, som han i sin ellers meget vilde fantasi aldrig har drømt om.
"Den tredje historie" er baseret på en virkelig historie om den kontroversielle unge manuskriptforfatter Thomas Larsen. Romanen giver et spændende indblik i den tyske filmindustri og den uhyggelige udvikling, der tog fart i alle dele af samfundet i 1930’erne.
Forfatter og oversætter Henrik Andersen (f. 1966) voksede op på Fyn, men har siden 1998 boet i udlandet, blandt andet i Barcelona, Berlin og de sidste 15 år i Stockholm. Han debuterede i 1995 med romanen "De skyldfri" og har siden skrevet en række anmelderroste romaner. Henrik Andersen blander gerne fiktive fortællinger om politik, eksistens og skæbne med historiske begivenheder og perioder. Hans roman "Beskyttelseszonen", der blev nomineret til DR Romanprisen i 2012, portrætterer livet i DDR og Tyskland efter murens fald. Henrik Andersen blev tildelt det treårige forfatterlegat fra Statens Kunstfond i 2005.
Drejebogsforfatteren og instruktøren Thomas Larsen kommer i begyndelsen af 1930'erne til Tyskland, hvor han både møder den spirende censur og kærligheden
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren har tidligere skrevet De skyldfri, (1995), Gensyn med Kap Farvel, (1996) og Folkets mand, (1998). Romanen handler om Thomas Larsen, drejebogsforfatter og instruktør, der i begyndelsen af 30-erne kommer til Tyskland, hvor han vil prøve at skabe sig et navn. Her møder han spirende censur og forfølgelse af anderledes tænkende. Han får et kærlighedsforhold til en gift kvinde, men det forhold slutter da hun må flygte, og han bliver for at passe sin karriere. Der er tre slags historier, én handler om to mennesker, der enten får eller ikke får hinanden, én historie handler om et menneske, der tror på noget, og går ned på det. Den tredje historie handler om én, der for at nå sit mål må ofre en del af sig, dø en lille smule, og genopstå til et nyt liv. Det er denne historie Thomas dels vil fortælle og dels selv opleve, og det er en god ramme for romanen. Indholdet er på den anden side noget rodet. Der er en masse flashback og krydsklip, (noget der egner sig bedre til film end til en roman). Det er ikke til at gennemskue om der er tale om en egentlig nøgleroman, som Folkets mand. Det er en halvdokumentarisk roman, der foregår i tonefilmens barndom med en personkreds, der ikke er særligt interessant i dag
