Den lille slædehund vil ud på eventyr og stikker af fra sin flok. Han vil opleve friheden og leve som en isbjørn. Han fanger en sæl, møder en flok rensdyr og må kæmpe på liv og død med en ung hanbjørn
En skøn historie med noget på hjertet, fortalt med varme og lidt humor. Den handler om at vokse op og finde sin identitet, men også om sorg, om at hjælpe hinanden og være en del af et fællesskab. Bogens sprog er præcist og klart. Selve teksten er omfattende, og derfor er den bedst egnet til de ældste billedbogslæsere. Illustrationerne er meget udtryksfulde og understøtter historien godt. De bidrager med en stemningen af det vinterkolde Grønland og den smukke natur