Genudgivelse af den vigtige digtsamling fra en af vore mest originale og nyskabende lyrikere herhjemme. Klaus Høecks digte udkom oprindeligt i 1981. Varme, indignation og revolutionær gejst fylder denne samling.
Canzone med undertitlen "digte fra Nørrebro" er et fotografisk genoptryk af udgaven fra 1981. Men Nørrebro for 22 år siden er ikke Nørrebro i dag, hverken konkret eller mentalt. Digtsamlingens indledende og afsluttende sonetkredse med deres sociale indignation over en udstødt og foragtet bydel forekommer i dag i bedste fald utidssvarende - sådan ser Nørrebro ikke ud i 2003. Til gengæld har det store midterparti i Canzone ikke mistet noget af sin kraft eller aktualitet siden 1981. Igennem 84 digte i canzonens form gennemlever digterjeg'et en kold januar måned, hvor nedslidningen af et kærlighedsforhold står centralt i beskrivelsen. En fjern Gud, en knap så fjern natur og en særdeles nærværende klassisk kinesisk poesi er nogle af de fikspunkter i digterens hverdag, som danner baggrund for hans vemodige erkendelse af kærlighedens og livets forgængelighed. Et fast holdepunkt i tilværelsen er desuden selve digtningen, der løbende tematiseres i teksten såvel som i den metriske formopfyldelse. Høecks arbejde med skriveprocessens "sproglige affald" og hans næsten systematisk meningsforstyrrende orddelinger, der kun sjældent har en digterisk funktion, er dog sproglige stiløvelser, som tiden ikke har været nådig ved
