Digte om livet og døden, hverdagen og tilværelsens samtidige omskiftelighed og faste rutiner
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
JØ har i høj grad sin egen måde at anskue virkeligheden på, og som nyeste værk i et langt forfatterskab skiller "33 digte" sig ikke umiddelbart ud. Side om side med klichéerne står metaforerne originalt frem uden frygt for at bevæge sig ud i det abstrakte, hvor man læser med ørerne og lader fortolkninger associere løst. Enkelte gange når han med sit kompromisløse billedrige sprog ind til kernen - som her, hvor han beskriver det at lade sig opsluge af sin smartphone: "Men så/ sjyrps du er på/ altså næseborenes frekvens skifter/ du skælver i dit eget reagensglas". Andre gange er sproget mere uklart. Dog er JØs personlige stil tilstede i hele samlingen
