Arne Hardis: Æresretten : Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Æresretten : Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52

Af Arne Hardis (2019)

"Æresretten" er beretningen om forfatterstandens bidrag til det danske opgør med besættelsestidens medløbere og nazister.

26 forfattere blev stillet for Æresretten, da Dansk Forfatterforening efter befrielsen udrensede de "unationale" kolleger. De fleste blev dømt og ekskluderet, enkelte klarede frisag.

Hans Kirk optrådte i rollen som national dommer. På anklagebænken sad blandt andre Valdemar Rørdam, Jakob Bech Nygaard, Harald Bergstedt og Ole Sarvig. "Æresretten" fortæller, hvordan det gik dem – og hvorfor. Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Dansk Forfatterforening besættelsestiden dansk litteratur forfattere litteratur nazisme

Kort beskrivelse

Beretningen om forfatterstandens bidrag til det danske opgør med besættelsestidens medløbere og nazister, med Hans Kirk i rollen som national dommer

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Historisk gennemgang af et af de mindre omtalte opgør efter 2. verdenskrig. Dansk Forfatterforening nedsætter i 1946 en såkaldt "Æresret", bestående af landsdommer Torben Lund, næstformand Carl Dumreicher og forfatteren Hans Kirk. De 3 skal udrense nazister, kollaboratører, medløbere, opportunister og unationale i foreningens egne rækker. 24 mænd og 2 kvinder bliver indkaldt, 17 ekskluderes, 4 får misbilligende påtale, mens 5 bliver frikendt. Bogen redegør for intentionerne og folkene bag Æresretten. 8 af de indkaldte forfatteres sager gennemgås, det er Valdemar Rørdam, Svend Borberg, Harald Bergstedt, Hans Bjerregaaard, Ole Sarvig, Svend Fleuron, Niels Anesen og J. Bech Nygaard. Bech Nygaard indkaldes 2 gange, frikendes ikke anden gang, men benådes af en urafstemning i foreningen. Bogen fortæller, at Bech Nygaard så sent som i 1982 blev vraget til LO's litteraturpris, måske som følge af anklagerne efter krigen. Sidste kapitel sammenfatter og spørger, hvad der er ret og rimeligt, spørger hypotetisk om Hans Kirk selv ville kunne have klaret frisag, og "om det var en forfatterforenings opgave at vogte, ikke over det frie ord, men over den rette politiske holdning". Tankevækkende historisk dokument for historisk interesserede
Læs hele anmeldelsen