De skal spille teater i Gerts klasse. Deres lærer bestemmer, at det skal være Gummi-Tarzan – den historie kender alle jo. Gert er stolt, for han skal spille hovedrollen. Men det bliver ikke så sjovt, for Gummi-Tarzan får buksevand hele tiden. Og det går jo ud over Gert. Gummi-Tarzan går i skoven og møder en heks og får kæmpekræfter. Måske skulle Gert gøre det samme. Det kunne jo være, at der fandtes hekse, der delte ønsker ud. Så Gert beslutter sig for at prøve.
Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter, som er kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).
9-årige Gert er stolt, da han skal spille Gummi-Tarzan i 3. klasses skolekomedie. Men det er ikke lige let at være skuespiller - eller at være Gert
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
På mange skoler spilles skolekomedie. Ofte er det dramatiseringen af Gummi Tarzan, der er på repertoiret. Det er også det stykke, lærerinden Gerda vælger, da hendes urolige 3. klasse skalspille teater. For de er der jo lyslevende, rødderne og Gummi Tarzan, skilsmissebarnet Gert med de alt for voksne pligter, der hverken levner tid til skolen eller kammeraterne. Da Gert fårhovedrollen, lever både han og 'de store drenge' sig så stærkt ind i rollerne, at konflikterne i klassen optrappes, så Gert er lige ved at udeblive fra premieren. Heldigvis får han hjælp, ikke afheksen, men af en lykkesten. For en gangs skyld oplever han lidt succes, og han kan desuden glæde sig over at se forældrene side om side i salen. Det er en god ide at tage udgangspunkt i en kendtog elsket fortælling, der allerede er en moderne børnebogsklassiker. Men hvor tragedien i Gummi Tarzan vendes 180 grader og mildnes af sin befriende humor, er historien om Gummi-Gert barskhverdagsrealisme uden mange formildendeomstændigheder. Trods lykkesten og voksende selvtillid er der næppe udsigt til megen succes for Gert fremover. Typografi og layout er tip-top, og bogen kanlæses af gode læsere fra 9 år, der kan glæde sig over at have læst en rigtig bog. Meget lækkert papir og lidt blege illustrationer i gråtoner