Karen Blixens far, Wilhelm Dinesen fortæller syv historier fra sit spændende liv. Han deler blandt andet ud af sine erindringer om træfningerne ved Dybbøl i 1864, hvor han deltog som ung løjtnant i den danske hær. Andre historier tager os med langt væk fra Danmarks grænser til både Tyrkiet og USA.
Wilhelm Dinesen (1845-95), Karen Blixens far, har bl.a. skrevet om sine soldateroplevelser i krigen i 1864, den fransk-tyske krig 1870-71 og om Pariserkommunen i 1871. Derudover er han berømt for sine fint naturbeskrivende "Jagtbreve" udgivet under pseudonymet Boganis. Han er i 2013 blevet portrætteret af Tom Buk-Swienty i den stort anlagte biografi "Kaptajn Dinesen".
Fra vest til øst: Karen Blixens far fortæller syv historier, der rækker fra USA til Tyrkiet. Fra ottende brigade: erindringer om deltagelse i træfningerne ved Dybbøl i 1864
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I udgivelsen af Wilhelm Dinesens (Boganis) samlede værker er forlaget nået til værker, som ikke har været genudgivet før. Det er der kommet en god bog ud af - både et kulturhistorisk dokumentog en også i dag meget læseværdig bog. Wilhelm Dinesen introduceres som person kun meget kort på bogomslagets flapper, og det er lidt ærgerligt, for selvom de 14 historier sagtens kan stå alene,får de mere dybde, når personen bag står klarere. Bogen falder i 2 dele: 3/4 udgøres af oplevelser i USA blandt nybyggere og ikke mindst indianere, samt hans oplevelser som professionel soldat påfransk side mod Tyskland og tyrkisk side mod Rusland. Det er meget vidtspændende historier om kærlighedsoplevelser, rapporter fra felten og om interessante personer, han har mødt eller opdigtet.Den sidste 1/4 er W.H.'s egen - i dag jubilæumsaktuelle historie om sammenbruddet i 1864-krigen. Det er en i sandhed kontant skildring af krigens rædsler set gennem en ung officers øjne. WilhelmDinesen er enfortællingens mester, der i et præcist og levende sprog forstår at spinde en ende, så opmærksomheden holdes fanget hos alle de mange læsere, der gerne vil have en god historie og læseen god roman. En rigtig god klassiker og en nydelig bog - bortset fra for mange korrekturfejl